Propolis kan forebygge og kurere adskillige lidelser, men der findes mange propolisvarianter og standardisering udgør et alvorligt problem.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 8, 2011 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Carsten Christophersen
Honningbier fremstiller og benytter propolis som tætnings- og byggemateriale i kuben. Det tætner revner og sprækker og fungerer som byggemateriale for at give indgangen den rette størrelse. Propolis har et væld af anvendelser f.eks. i føde- og drikkevarer, sæbe, bilvoks og tandpasta, men er også en uhyre populær naturmedicin, der udnyttes af mennesker overalt i verden til at forebygge og kurere sygdomme.
Opskrift på propolis
Tag noget bivoks og bland det grundigt med harpiks fra udvalgte træer. Tilsæt lidt plantesaft og en smule pollen fra blomster. Det resulterende produkt er propolis. Konsistensen er geleagtig til helt fast, og farven kan variere fra næsten hvidt over gult, brunt, rødt og til grønt.
Hvad er det godt for?
For bier er det vigtigt at holde kuben fri for sygdomsfremkaldere og parasitter. Bakterier og svampe tåler dårligt de antibiotiske stoffer i propolis. Også større dyr som mus, der har forvildet sig ind i kuben, behandles med propolis. Efter at være blevet dræbt af bistik, pakkes de ind i propolis og mumificeres uden at gå i forrådnelse. Samme konserveringsteknik blev brugt allerede af de gamle ægyptere ved fremstilling af mumier.
Et væld af varianter
Bier frekventerer planter i omegnen af kuben. Ofte holder de sig til en eller nogle få arter, og derfor veksler sammensætningen af propolisprodukter kraftigt. Blandingen varierer, selv inden for nabokuber, og afhænger af vegetation, klima, årstid og alder. Det betyder, at selvom nogle typer propolis har effekt mod nogle lidelser, genfindes den ikke nødvendigvis i andre produkter, der så til gengæld kan have andre virkninger. Propolis afspejler opkoncentrerede indholdsstoffer fra de planter, det stammer fra, hvilket gør en standardisering til en kæmpeopgave. På trods af de store kemiske forskelle så har propolis utroligt nok næsten samme effekter over for snyltere og mikroorganismer.
Kemisk tag selv bord
De mange biologiske aktiviteter, der er påvist i propolis, gør det til en guldgrube for naturstofkemikere. Der er veldokumenterede eksempler på hæmning af NO-dannelse, induktion af programmeret celledød (apoptose), flere eksempler på cellegiftighed og antibiotisk virkning samt lovende aktivitet mod HIV. Kemien er krævende, da forbindelserne er til stede i lav koncentration, men det kan overvindes med moderne separationsteknik og spektroskopisk udstyr. Det er ofte muligt at afgrænse, hvilke planter bierne gæster og dermed identificere lovende kilder til aktivstoffer.
Det er helt risikofrit at spå, at propoliskemien vil vokse i den nærmeste fremtid.
Forskellige klasser af propolis
Lige nu inddeles propolis i fem grupper, men der vil utvivlsomt komme flere til, efterhånden som de forskellige typer undersøges nærmere. Tempereret poppel propolis, brasiliansk grøn propolis, Clusia propolis, Macaranga propolis og græsk, kretensisk, tyrkisk propolis. De er hver for sig karakteriseret ved deres typiske indhold af naturstoffer.
Bi-produkter
Bier producerer selv den voks, der bruges ved propolisfremstillingen, i særlige kirtler. Sammensætningen er arveligt bestemt, men der er ikke de store forskelle. Bestanddelene udgøres hovedsageligt af carbonhydrider, estere af fedtsyrer og langkædede primære alkoholer.
Kilder
Propolis research and the chemistry of plant products A. Salatino, C. C. Fernandes-Silva, A, A. Righi og M. L. F. Salatino. Natural Product Reports 2011, Bind 28, Side 925-936.
Recent trends and important developments in propolis research. V. Bankova. eCAM 2005, Bind 2(1), Side 29-32. doi: 101093/ecam/neh059.
CAPE blev først isoleret fra propolis i 1987. Det udviser et hav af biologiske aktiviteter, bl.a. hæmning af kaliumkanaler, cyclooxygenase 2, immunmodulering og celledeling.
Artepillin C blev først fundet i Flourensis heterolepis i 1979 og så i Baccharis i 1981. Nu er stoffet genstand for intense studier. Det har anti-inflammatorisk og tumorhæmmende aktivitet. Isoprengrupperne er vist med rødt.
