
Hos de fleste vokser håret så at sige helt af sig selv, men hos mennesker med svær stress, kan hårvæksten gå helt i stå.
Nu er der imidlertid håb forud, for et bestemt protein, GAS6, kan tilsyneladende få gang i væksten igen.
Hårsækken har tre faser. Vækstfasen (anagen), overgangsfasen (katagen) og endelige telogen (hvilefasen). Og det er telogenfasen, som er den afgørende, for det viser sig, at ved svær stress forbliver håret i hvilefasen, og der produceres ikke nyt hår, viser en undersøgelse offentliggjort i Nature.
Inde i hårsækkene er stamceller, der aktiveres, hver gang en ny hårcyklus starter. Stresshormon ser ud til at nå hårsækken, hvilket får stamcellerne til at hvile, og dermed er det slut med nyt hår.
Forskerne bag undersøgelsen ønskede at vide, hvordan stresshormonet nåede hårsækkene, og hvad de kunne gøre ved det. De begyndte at se på et bestemt protein kaldet GAS6. GAS6 stimulerer hårvækst ved at aktivere stamcellerne i de sovende hårsække.
Foreløbig er det dog kun mus, der ved hjælp af proteinet har fået håret tilbage, til gengæld gjaldt det alle de mus, der havde mistet pelsen som følge af et øget indhold af stresshormon