
Den proteinrige hestebønne anses for at have en lovende fremtid som fødevare. Den største udfordring hidtil har været, at hestebønnegenomet er så stort og komplekst, at det ikke har været muligt at karakterisere det. Det største kromosom i hestebønnegenomet svarer til hele det humane genom.
Uden kendskab til genomet har det ikke været muligt at forædle hestebønner med moderne metoder.
Men nu har forskere endelig afkodet det gigantiske genom, så det er muligt at forstå og udnytte den naturlige variation til at forbedre hestebønners landbrugs- og fødevaremæssige egenskaber.
Over hele verden forsøger man at reducere landbrugssektorens udledning af drivhusgasser ved at erstatte kød- eller mælkeprotein med plantebaserede alternativer. Hestebønnen, der har et højt proteinindhold og kan dyrkes under mange forskellige klimaforhold, kan spille en nøglerolle i denne sammenhæng.
Bælgplanteprotein er vigtigt for overgangen til en plantebaseret kost, da det sammen med protein fra ris eller hvede kan opfylde ens fulde næringsbehov uden kød. Derfor har forskerne i flere år arbejdet på at forbedre sygdomsresistens, udbytte og proteinkvalitet i hestebønner i samarbejde med planteforædlere.
Hestebønner er ikke afhængige af kvælstofgødning, da de kan få adgang til kvælstof gennem symbiose med jordbakterier. Derfor kan den dyrkes på en bæredygtig måde. Desuden er det en vigtig målsætning at erstatte importeret sojaprotein med lokalt produceret protein fra for eksempel hestebønner for at forbedre klimaregnskabet.
– Det er virkelig en milepæl, at det er lykkedes at kortlægge det kæmpestore hestebønnegenom. Nu har vi endelig muligheden for at forstå vigtige træk som tørketolerance, proteinindhold og -kvalitet, så vi sammen med planteforædlerne kan forbedre dem på en effektiv måde og gøre hestebønner til en meget mere attraktiv afgrøde, siger professor Stig Uggerhøj Andersen fra Aarhus Universitet.
Med den nye information om hestebønnegenomet vil forskerne fortsætte med at udbygge deres viden om proteinafgrøden og skabe et overblik over den genetiske variation og dens sammenhæng med de vigtigste afgrødernes egenskaber.
Hestebønnegenomet blev sekventeret af et internationalt konsortium ledet af professor Stig Uggerhøj Andersen, Aarhus Universitet.
Resultaterne er publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Nature.
Kilde: Aarhus Universitet