• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Klimateknologi

Historisk kemi22. 02. 2022 | heidit

Schythes geokemiske ekspedition til Hekla 1846 (IV)

Historisk kemi22. 02. 2022 By heidit

I 1846 blev Jørgen Schythe sendt på ekspedition til Island for at undersøge følgerne af vulkanudbruddet på Hekla. Lavaens sammensætning skulle udforskes, og derudover ville man gerne undersøge om der fandtes beviser for, at vulkanen var forbundet til havet.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 22 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Af Curt Wentrup

In 1846 rejste cand.polyt. Jørgen Christian Schythe til Island. Dette skete på ordre af Kong Chr. VIII begrundet med ”den særdeles Interesse det haver for Naturkyndigheden and indsamle Iagttagelser og Underretninger om det vulkanske Udbrud, som siden afvigte Efterår har fundet sted af Hekla på Island”. Desuden skulle Schythe “forsyne Vore Samlinger med vulcanske Mineralier, som dette Udbrud har bragt for Dagen” [1,2]. Samtidig havde kongen inviteret ”Baron Sartorius von Waltershausen [3], Göttingen, kendt for sine geologiske Undersøgelser over Etna m.m., ChemikerenDr. Robert Bunsen [Marburg] [3] og Professori fysiologien Carl Bergmann fra Göttingen [3] til at foretage en Reise til Island for at iagttage bemeldte vulcanske Udbrud af Hekla og sammes Virkninger saavelsom andre Naturmærkværdigheder” [4] (figur 1).
Reskripten nævnte, at det ville være hensigtsmæssigt, at “Schythe knytter sig til disse naturkyndige ved de Undersögelser, som foretages ved Hekla og sammes Lavaström, men da disses Foretagende ei kan bindes ved nogen Instruction fra vor Side vil det desuagtet være rigtigt at Schythe tildeles en særskilt Anviisning om hvad han fornemmelig har at iagttage, ligesom det ei heller er nödvendigt at han fölger med de övrige Herrer til Krabla eller andre Egne paa Island”.
Rentekammeret udnævnte derpå Schythe til Kammerassessor. Desuden blev landskabsmaler Emanuel Larsen også beordret til Island, især for at være Schythe behjælpelig med illustrationer til hans rapport. Det blev pålagt stiftamtmand Torkild Hoppe i Reykjavik at forberede alt fornødent for de rejsende. Den franske mineralog, professor Alfred Des Cloizeaux [3], rejste til Island med et fransk krigsskib og tilsluttede sig ekspeditionen [5].

Spørgsmålet om forbindelsen til havet
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab formulerede den nævnte Anviisning for Schythe ved en komité bestående af Schythes mentor, J.G. Forchhammer (professor i kemi og geognosi), Dr. Christian Pingel (mineralog og Inspecteur ved det Kongelige Museum for Naturvidenskaberne), og Schythes rejsefælle fra islandsrejsen 1839-40 [6] Japetus Steenstrup [7] (nu professor i zoologi). “Da intet af de islandske Vulkaners Udbrud har været iagttaget og beskrevet af Mænd, der besad speciel kundskab i de physiske og chemiske Videnskaber, og da Beskrivelserne af disse Udbrud derfor have været mindre tilfredsstillende, vil en nöiagtig Beretning om alle de ved Udbruddet stedfundne Phænomener være af den største Interesse, og ikke blot for Videnskaben” [4].
I Anviisningen var også det vigtige spørgsmål, om Hekla tilligemed asken havde opkastet vandmasser, og om der var afsat kogsalt [NaCl] ved krateret. Forchhammer troede nemlig på den gamle teori om, at vulkaner var forbundet med havet: “Hvor stor en Rolle Havvandet endnu i dette Øieblik spiller for vulkanske Udbrud på Island seer man af de Kogsaltmasser, som Hekla har sublimeret”! [8].Ligeledes mente Sir Humphry Davy [9]: ”almost all the volcanoes in the old world of considerable magnitude are near, or at no considerable distance from the sea… and when the sea is distant, as in the volcanoes of South America, they may be supplied with water from great, subterranean lakes. And [Alexander von] Humboldt states that they throw up quantities of fish”.
Men hvad Humboldt i virkeligheden sagde, var: ”when the earthquakes come, which precede all eruptions of volcanoes in the Andes, and the whole mass of the mountain is shaken, the subterraneous caverns at once give way, and pour out a deluge of water, fishes, and tuffaceous mud” [10]. Fisken er Andes-havkatten (Astroblepus ubidiai), og den bliver ikke udslynget af vulkanen selv.
Tidligere i 1772 beskrev Olafsen og Povelsen saltdannelse: “man har ogsaa strax efter nogle af Heklefiældets Opsprudninger fundet en stor Mængde Salt, saa at mange Heste kunde i hast belæsses dermed; hvilket synes ikke lidet at bestyrke den Formodning, at de Ild- og Vandsprudende Biærge maa have Samfund med Havet” [11]. Og en lignende salthistorie blev fortalt i Flatøbogen om udbruddet i 1341 [12]: “huitasalt (hvidt salt) fandtes så meget omkring hver åbning, nok til at læsse mange heste, og også brennu steini” (svovl).
I 1845 prøvede en islandsk initiativtager at sælge “saltet”til salting af fisk. Schythe udspurgte lokale folk, der sagde, at det havde en skarp og bidende smag. Schythe afviste havvandshypotesen. Han fandt ikke noget NaCl og konkluderede, at “saltet” var salmiak, NH­4Cl [13]. Faktisk har det været kendt siden oldtiden, at store mængder salmiak dannes i vulkanske udbrud, men den viden var åbenbart gået i glemme i Danmark. Bunsen forklarede dannelsen af salmiak som en følge af indvirkningen af den hede lava på organisk materiale [14].

Eruptionen
Schythe berettede, at eruptionen begyndte den 2. september 1845 omkring klokken 10, da man i Kystbygden østsydøst for Hekla så en dunkel sky (røgfane) over bjergene i vestnordvest ledsaget af usædvanlig bragen og dundren. Mellem kl. 11 og 12 faldt ”en tæt Regn af gråliggule Scoria i Gjennemsnit af en Rævehagls størrelse. Ved middagstid var det som den mørkeste Vinternat, saa man neppe kunde see en Haand for sig og derfor maatte tænde Lys paa Gaardene. Normalt Dagslys kom ikke tilbage før kl. 15, men det større grålige Gruus vedblev at nedregne i en Times tid, så det dannede et Lag 1-2 Tommer tykt. Derefter nedfaldt et vulkansk Sand, sort af farve med en svag staalgraa Glands, og ikke saa let som det tidligere Gruus, der kunde flyde paa Vand” (dvs. det første, grågule grus var rhyolitisk, felsisk pimpsten). Lava-eruptionen startede “ved Tusmörkets Indtrædelse, da endnu eet Drön, voldsommere end alle de foregaaende, satte baade Mennesker og Kreaturer i skræk, [da] kom Gjenskinnet af Fjeldets glödende Indre tilsyne… det var som en stedse voxende Flamme sköd sig ud fra Fjeldets Top, store lysende Klippeblokke boltrede sig op og ned i dette rædselsfulde Baal, og i Aftenens Mörke saaes en ildstribe af den udströmmende Lava langs ad Heklas vestlige Side, lige ned til Lavlandet”.

Bunsens “lærde dansker”
På baggrund af sine silica-analyser konkluderede Bunsen, at de islandske bjergarter hidrørte fra to forskellige magmatiske kamre med forskelligt silica-indhold og basisitet. Forskellige eruptionsperioder havde ført til dannelsen af to slags bjergarter, den mere silica-rige, trakytiske (felsiske) og den mere basiske, pyroxeniske (mafiske) basalt. Bunsen skrev, at hans mening blev delt med “Herrn Des-cloizeaux, dem gründlichen Mineralogen und Kenner der Isländischen Verhältnisse, und mit einem Dänischen Gelehrten von tiefer Wissenschaftlichkeit, den ein jahrelanger Aufenthalt in Island zu dem vollgültigsten Urtheil berechtigt [16].I dårlig journalistisk stil undlod Bunsen at give navnet på den lærde dansker, men det var ikke ualmindeligt på den tid. Bunsens lærde dansker kunne imidlertid kun være J.C. Schythe, som Bunsen kendte fra Island, og Schythes undersøgelser af de vulkanske bjergarter, beskrevet nedenfor, var i overensstemmelse med Bunsens opfattelse.

Lava og pimpsten
Heklas lava er basaltisk. Bunsen målte et SiO2-indhold på 48 procent og klassificerede den derfor som “normal-pyroxenisk”, dvs. mafisk. Men lys, silica-rig scoria blev udkastet i de første timer af Heklas udbrud. Schythe argumenterede, at Hekla ikke kunne have produceret de langt større mængder af trakytisk (felsisk) pimpsten, som fandtes i et stort område øst og vest for Hekla. Her førte Markar- og Rangá-floderne store mængder til havet, hvor det blev vasket op på stranden. Pimpsten af høj alder fandtes også i lag indeholdende resterne af et ældgammelt birkekrat. Han fastslog, at kilden til denne pimpsten og det trakytiske Hrafntinnuhraun (navnet betyder obsidian-lavafelt), måtte være en silica-rig (felsisk) vulkan i øst. Det vides nu, at det er Torfajökull cirka 6 kilometer længere mod sydøst [17]. Schythes iagttagelser stemte overens med Bunsens teori om eksistensen af to magmatiske kamre, et hovedsageligt pyroxenisk, basaltisk og mere basisk (mafisk), som var ansvarlig for Heklas lava, og et mere trakytisk (silica-rigt, felsisk), som producerede for eksempel Hrafntinnuhraun og Kraflas lavaer.
Nyere undersøgelser har vist, at Heklas magmatiske hovedkammer ligger på cirka 15 kilometers dybde. Det føder Heklas sprækkesværm og et mindre reservoir på 5-10 kilometers dybde. Fraktioneret krystallisation forårsager udskillelsen af silica-rig (felsisk) magma i toppen og mere silica­-fattig (mafisk) magma i bunden. I en begyndende eruption bliver det silica-rige lag derfor udslynget eksplosivt og fører til nedfaldet af rhyolitisk pimpsten og aske, som snart bliver fulgt af den mere mafiske, basaltiske lava (jf. figur 4) [18].

Schythes bog om Hekla
Det femte Skandinaviske Naturforskermøde fandt sted i København i juli 1847. Schythe var sekretær og Forchhammer præsident for den mineralogisk-geognostiske sektion [19]. Professorerne Steenstrup og Sunderval var sekretærer og professorerne Eschricht og Retzius co-præsidenter for den zoologisk-anatomiske sektion. Baron Berzelius var præsident for den Physisk-Chymiske sektion med professorerne Svanberg og Scharling som sekretærer. Schythes bog om Hekla [13] var netop blevet udgivet. Den blev finansieret af Rentekammerets Finants-Deputation efter Ørsteds anbefaling [20].Chr. VIII må have været begejstret for bogen, for han lod 30 eksemplarer trykke og fordele under mødet [21]. Bogen blev anset for det vigtigste værk om Hekla i resten af århundredet. I 1847 sendte Schythe et eksemplar til Justitsraad Edvard Collin (Jonas Collins søn og kommissioneret direktør i Finants-Deputationen [22]. Sandsynligvis havde han godkendt finansieringen.

Mangel på velynder og revolution stopper Schythes videnskabelige arbejde
Hekla var Schythes sidste videnskabelige arbejde af betydning i Danmark. Hvis han havde haft en velynder, som det var tilfældet for Steenstrup (Forchhammer og J.F. Schouw) og senere J.F. Johnstrup (Forchhammer), eller også H.C. Andersen (Jonas Collin), kunne dette arbejde meget tænkeligt have været brugt til en disputats eller prisopgave eller til at opnå medlemskab af Videnskabernes Selskab. Men Schythe havde ikke sådan en velynder, og i 1848 var der revolution i Danmark. Kong Chr. VIII, som havde været til stor nytte for videnskaben, og for Schythe, døde, og hans søn Fr. VII besluttede straks at gøre Danmark til et konstitutionelt monarki. Den første slesvigske krig brød ud, og en ny nationalliberal (”folkelig”) regering blev etableret. Den danske guldalder endte i 1848. Jonas Collin, som førhen havde hjulpet Schythe til vigtige opgaver, tog sin afsked i december. Den samtidige revolution og påfølgende repressive reaktion i kurfyrstendømmet Hessen foranledigede notabiliteter som for eksempel Bunsen i Marburg og Rudolf Philippi i Kassel til at søge (flygte) til henholdsvis Breslau (Preussen) og Chile. Schythe drog også til Chile i 1850, efter at han havde skrevet en novelle om situationen i Danmark i 1848 [23]. Novellen giver et indblik i hans (konservative) politiske holdning. Derom mere i næste artikel.

Jeg takker Zina Fihl, Statens Naturhistoriske Museum, for billeder af Schythes samling og tilladelse til at publicere dem.

E-mail:
Curt Wentrup: wentrup@uq.edu.au

Referencer
1. Lovsamling for Island, Reskript 13.3 og Resolution 23.12., 1846. https://baekur.is/bok/000195669/13/198/Lovsamling_for?language=is.
2. Jørgen Christian Schythe (1814-1877) biografier: a) S.A. Andersen: J.C. Schythe i Dansk Biografisk Leksikon, 3rd Ed., Gyldendal, København, 1979-84; b) O. Schythe, Geografisk Tidsskrift 1877, 1, 202.
3. C. Wentrup, Angew. Chem. Int. Ed. 2021, 60, 1066-1081; Angew. Chem. 2021, 133, 1078-1095.
4. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskaberbes Selskabs Forhandlinger, 1. Mai 1846.
5. Th. Thoroddsen, Landfræðissaga Íslands, Vol. IV, S.L. Möller, København, 1904; http://runeberg.org/landfraed/4/.
6. C. Wentrup, J.C. Schythe – En dansk Kemiker (Islandsrejsen), Dansk Kemi, 2021, 102,Nr. 3.
7. Johannes Japetus Smith Steenstrup (1813-1897) biografier: a) R. Spärck, Japetus Steenstrup, in V. Meisen, Prominent Danish Scientists through the Ages, University Library of Copenhagen 450th Anniversary, Levin & Munksgaard, København, 1932, pp. 115-119; c) Th. Thoroddsen, i Mindeskrift i Anledning af Hundredeåret for Japetus Steenstrups Fødsel, H.F.E. Jungersen, E. Warming, Eds., Bianco Lunos Bogtrykkeri, København, 1914, Kapitel IV.
8. G. Forchhammer, Oversigt over det Kongelige Danske Videnskaberbes Selskabs Forhandlinger, 1842, 43-55.
9. H. Davy, On the phenomena of volcanoes, Phil. Trans. Roy. Soc. London 1828, 241-251.
10. A. von Humboldt, Kosmos, A general Survey of the Physical Phenomena of the Universe, Vol. 1, Hippolyte Baillière, Publisher, London, 1845.
11. E. Olafsen, B. Povelsen, Reise igiennem Island, Jonas Lindgrens, Sorø, 1772.
12. Flateyjarbók 1341; G. Storm, Islandske Annaler indtil 1578, Grøndahl & Søn, Christiania, 1888, p. 401.
13. J.C. Schythe, Hekla og Dens Sidste Udbrud, Bianco Lunos Bogtrykkeri, København, 1847.
14. R. Bunsen, Poggendorffs Ann. 1851,83, 197-272.
15. http://atlantbib.org/is/hekla-drottning-eldfjallanna?sourcelang=da&comparelang=sv&page=1.
16. R. Bunsen, Liebigs Ann. Chem. Pharm. 1848,65, 70-85.
17. a) Kristján Saemundsson, Torfajökull, Iceland – A Rhyolite Volcano And Its Geothermal Resource, https://orkustofnun.is/gogn/unu-gtp-sc/UNU-GTP-SC-10-1103.pdf; b) https://volcano.si.edu/volcano.cfm?vn=372050.
18. a) T. Thordarson, G. Larsen. J. Geodynamics 2007, 43, 118-152; b) G. Larsen, B. G. Róbertsdóttir, B. A. Óladóttir, J. Eiríksson, J. Quaternary Sci. 2020, 35, 143-154.
19. The Literary Gazette, 1847, 626.
20. Lovsamling for Island 22.4.1847.
21. A. Garboe, Geologiens Historie i Danmark, II, Reitzel, Copenhagen, 1961.
22. Dedikation i eksemplar af Schythes bog, Antikvariat Mats Rehnström, Stockholm, Sverige, 2020.
23. J.C. Schythe, Den politiske Skomager. Et Genrebillede fra Aaret 1848, Chr. Steen & Søn, København, 1849.

Skrevet i: Historisk kemi

 
 

Seneste nyt fra redaktionen

Nyt forskningsprojekt skal kaste lys over hidtil usete protein-processer

MedicinalkemiTop02. 02. 2023

Det Europæiske Forskningsråd kaster 65 mio. kr. efter et projekt, der vise de hidtil usete processer, der sker, når et virus-protein bider sig til et molekyle. Det kunne fx være et molekyle, som findes i medicin. Indtil nu er disse processer kun vist gennem computermodeller, men nu er håbet, at

LabDays melder om fuldt hus til kommende messe i Aarhus

AktueltBranchenyt01. 02. 2023

LabDays-messen, der finder sted den 13.-14. september, kan melde om, at man allerede nu har fuldt hus. 77 udstillere vil være på plads, når messen åbner i Aarhus. Den finder sted i Aarhus Congress Center. Her vil være selve fagmessen, hvor de besøgende kan se nyheder fra udstillerne. Det er både

Kaffe med mælk viser sig at have højst overraskende egenskaber

FødevarekemiTop31. 01. 2023

Kaffe med mælk er en af de mest basale drikke, som danskerne tyller i sig i spandevis i løbet af et år. Nu viser det sig, at kombinationen ikke bare er en hyggelig drik, men formentligt har en anti-inflammatorisk effekt på mennesker. Det tyder ny forskning fra Københavns Universitet i hvert fald

Pyrolyse og forgasning af plast får et skud for boven af amerikanske forskere

AktueltKlima og miljø30. 01. 2023

Genanvendelse af plastmaterialet via kemisk vej via pyrolyse og forgasning er ikke en farbar vej. Faktisk er de to løsninger, som ellers er meget populære i Europa, kun med til at forværre miljøproblemerne. I stedet er de velkendte mekaniske løsninger bedre, om end de heller ikke er uden

Dansk normaltid skrotter omsider GMT og kobler sig på UTC

Branchenyt30. 01. 2023

Med årtiers forsinkelse kommer dansk normaltid på omgangshøjde med den tid, som vi reelt har fulgt siden 1970´erne, nemlig koordineret universaltid (Coordinated Universal Time) eller blot UTC. Dansk normaltid er siden loven fra 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse fastsat ud fra ”Middelsoltiden

Valget af grønne biler har skubbet den samlede udledning i den gode retning

EnergiGrøn omstilling27. 01. 2023

Stadig flere private og virksomheder vælger at kigge mod elbilen. Og det kan allerede ses i den udledning, som en "bilårgang" udleder. Her skal årgang ikke forstås i forhold til bilen, men henviser i stedet til de biler, som blev nyregistreret i det pågældende år. Tal fra Bilstatistik viser, at

Ny datasimulering viser effekterne af en strategisk atombombe

Branchenyt27. 01. 2023

Vi ved godt, at kernevåben er altødelæggende i den nærmeste omkreds. Men hvordan skal man forholde sig, hvis man ikke lige står, hvor bomben slå ned. Det har et nyt studie forsøgt at klarlægge. Her har man taget supercomputere i brug, og målet er at få den bedste viden om, hvordan man bygger

Tyskland blev solens mester i 2022

Energi24. 01. 2023

Mængden af solenergi i EU voksede med næsten 50 procent i løbet af 2020. Det blev til i alt 41,4 GW, hvilket er nom til at forsyne over 12 mio. hjem med strøm. I 2021 blev der installeret 28,1 GW. Skal EU kompensere for den manglende russiske gas, må udbredelsen af solenergi dog ikke miste pusten

Endnu et biogas-anlæg er det 13. i rækken

Energi24. 01. 2023

Udbygningen af danske biogasanlæg blev meget synlig, da Lars Aagaard, Klima-, energi- for forsyningsminister, officielt kunne indvie Nature Energys 13. biogasanlæg i Danmark. Anlægget står i sønderjyske Kværs, og er faktisk allerede i drift, som Kemifokus tidligere har omtalt. Biogasanlægget

Forskningsprojekt skal sætte fokus på samarbejde mellem skoler og erhvervsliv

BranchenytTop24. 01. 2023

Skoler og erhvervsliv arbejder i stigende grad sammen. Ikke mindst siden loven om den åbne skole i 2017 er kommet til, er der sat gang i en mængde aktiviteter. Med stigende aktivitet følger som regel også flere udfordringer, og det gør sig også gældende i dette tilfælde. Det gælder bl.a. omkring

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Sådan tjekker du, om dit lithium-ion-batteri er defekt

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Omkostningseffektiv vakuumteknologi

  • MD Scientific

    Hydrophobic Interaction Chromatography for protein analysis – why, what, and how?

  • DENIOS ApS

    Her er det nye katalog: Dit opslagsværk til miljøbeskyttelse

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Vil du gerne spare på dit elforbrug?

  • Kem-En-Tec Nordic

    Får du de ønskede resultater fra dine celletransfektioner?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Seks trin til en skræddersyet vakuumløsning

  • DENIOS ApS

    Så er nyhederne for 2023 her: Få en oversigt over højdepunkterne

  • DENIOS ApS

    Sådan kan du få en op til 50% bedre lagerkapacitet

  • Holm & Halby

    Nyhed: Renrums Update ’23

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Nyt forskningsprojekt skal kaste lys over hidtil usete protein-processer

    02.02.2023

  • LabDays melder om fuldt hus til kommende messe i Aarhus

    01.02.2023

  • Kaffe med mælk viser sig at have højst overraskende egenskaber

    31.01.2023

  • Pyrolyse og forgasning af plast får et skud for boven af amerikanske forskere

    30.01.2023

  • Dansk normaltid skrotter omsider GMT og kobler sig på UTC

    30.01.2023

  • Valget af grønne biler har skubbet den samlede udledning i den gode retning

    27.01.2023

  • Ny datasimulering viser effekterne af en strategisk atombombe

    27.01.2023

  • Tyskland blev solens mester i 2022

    24.01.2023

  • Endnu et biogas-anlæg er det 13. i rækken

    24.01.2023

  • Forskningsprojekt skal sætte fokus på samarbejde mellem skoler og erhvervsliv

    24.01.2023

  • Sjællandske virksomheder sammen i forsøg på at gøre PtX billigere

    24.01.2023

  • Bedre indeklima kan øge arbejdsudbuddet med en halv store bededag

    24.01.2023

  • Forskningsmidler skal gøre os klogere på arvelig epilepsi

    23.01.2023

  • Nyt materiale kan skille tungt vand fra normalt vand ved stuetemperatur

    16.01.2023

  • Nu skal grøn for alvor blive klimavenlig – for dagens farver er det nemlig så langt fra

    16.01.2023

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik