Ligger du ind med et spændende produkt eller en ny fremgangsmetode, kan det være grundlag for en ny virksomhed eller øget indtjening i den eksisterende. Men – hvordan sikrer du dig, at andre ikke løber med idéen?
Grundlæggende kan du vælge mellem to muligheder. At få patent eller holder det hele hemmeligt. Hvad der er det rigtige at gøre, afhænger af en række omstændigheder. Et patent er en slags handel med samfundet, hvor idéen lægges offentligt frem mod, at man har eneret på udnyttelsen i 20 år. Den offentlige tilgang gør, at andre kan forbedre produktet over tid.
En generel vurdering er, at for moderne virksomheder udgør patenter og varemærker op mod 80 procent af værdien, mens patenter og hemmeligheder kun er en god idé for velfungerende virksomheder.
Man kan også lave en kombination. Googles søgealgoritme (Page Rank) er faktisk et patent, og beskriver faktisk ganske fyldestgørende, hvordan den fungerer – i teorien. For selve implementeringen har Google valgt at hemmeligholde. En af de mest kendte hemmeligholdelser er Coca-Cola, men man kan stille spørgsmål om, hvorvidt det ikke er historien bag hemmeligholdelsen (billedet er fra Vault of the Secret Formula, Foto: Coca-Cola) og selve varemærket, der har værdi, snarere end selve opskriften.
Læs mere om patenter og hemmeligholdelser i Dansk Kemi udgave 11 side 22