Det lyder umiddelbart selvmodsigende, at de voldsomme skovbrande, der har hærget kloden de seneste år, kan have en positiv indvirkning på klimaet.
Brandene, der uomtvistelig sender store mængder CO2 ud i atmosfæren, vil altså ikke accelerere klimakrisen, som nogen ellers har frygtet, men derimod lægge en dæmper på den. Der er dog en hage, som vi kommer tilbage til.
Forklaringen på den positive kulstofbalance er ikke selve branden, men derimod den skov, som vokser op efter branden. Her viser amerikanske forskning de seneste 15 år, at den nye skov kan optage og binde mere kulstof end der gik tabt ved branden.
Det handler om brandens voldsomhed og artssammensætningen. For den positive effekt opstår kun, hvis der sker et skift fra nåletræer til løvtræer.
Det skifte sker kun ved meget voldsomme brande, hvor det ikke bare er selve træerne, men også rødderne, der er gået tabt. Det vil give mulighed for, at hurtigtvoksende løvtræer kan få plads, og dermed ændre skoven fra nåleskov til løvskov.
Udover at vokse hurtigere, har løvtræer også dybere rødder, der kan optage mere næring, og dermed kan den endelige kulstofbalance ende med at blive positiv.
Men – for der er et stort men. Det sker kun, hvis man lader naturen gå sin gang, og gøre plads for skiftet fra nåletræer til løvtræer.
Nyplanter man igen nåletræer, vil man ikke opnå den positive effekt.
Kilde: Science
