• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Link til Klimateknologi

Lovgivning og patenter01. 03. 2017 | Katrine Meyn

Slut med giftige prioritetsansøgninger

Lovgivning og patenter01. 03. 2017 By Katrine Meyn

EPOs udvidede appelkammer har med sin seneste afgørelse fjernet risikoen for at skabe ”giftige prioritetsansøgninger”.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2017 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Af Anders Heebøll-Nielsen, European Patent Attorney, Awapatent A/S

Den 3. februar i år offentliggjorde den europæiske patentmyndighed (EPO) afgørelsen G 1/15 fra sit udvidede appelkammer (EBA). Det skaber altid opmærksomhed i patentverdenen, når EBA træffer en afgørelse, da EBA er den øverste instans til at tolke den europæiske patent-konvention. G 1/15 skulle udrede en situation, hvor en ansøger risikerer at skyde sig selv i foden og skabe en ”giftig” prioritetsansøgning, hvis ansøgningen søgte en bredere beskyttelse af opfindelsen, siden den første gang blev beskrevet i en prioritetsansøgning.
EBAs afgørelser vejer tungt i det daglige arbejde hos EPO, og de har stor relevans for patentansøgeres strategi for, hvordan man bedst beskytter sin opfindelse. Siden vi i november 2016 fik den første tilkendegivelse fra EBA om G 1/15, har der været set frem til selve afgørelsen, hvor EBAs begrundelser udtrykkes; EBAs begrundelser er vigtige, da de kan ”vende en sag” i argumentationen, så EPO udsteder et patent frem for at afvise det.

Prioritetsdatoen
I patentverdenen er det helt centralt, at en opfindelse, man ønsker at patentere, er ny og altså aldrig har været offentliggjort. Da patenter er nationale rettigheder, som defineres af de enkelte landes lovgivning, skal patentansøgninger indsendes i alle relevante lande så hurtigt som muligt, så opfindelsen tidligt får myndighedens datostempel for, hvornår opfindelsen er gjort (ansøgningsdatoen). Tilbage i det nittende århundrede besluttede en bred kreds af lande at finde en mere praktisk tilgang, og i 1883 definerede Pariserkonventionen en ”prioritetsdato”: Når en ansøgning er indleveret i ét land, kan den inden for 12 måneder (”prioritetsåret”) videreføres i yderligere lande med krav om ”prioritet” fra den første ansøgning. Dermed får efterfølgende ansøgninger samme dato for opfindelsen, selvom de er indleveret senere.
Men hvad nu hvis den efterfølgende ansøgning udvides i forhold til prioritetsansøgningen? Det er helt almindeligt, at en opfindelse ikke er fuldt udviklet på prioritetsdatoen, men at yderligere detaljer tilføjes den efterfølgende ansøgning. Kemiske opfindelser kan defineres ved en strukturformel, hvor grupper på en kernestruktur kan varieres endog meget bredt, eller en kemisk opfindelse kan være en fremgangsmåde, som er defineret ved intervaller af temperatur, tryk, tid, pH, koncentrationer etc., som ligeledes søger en meget bred beskyttelse. I løbet af prioritetsåret kan det vise sig, at en særlig kombination af grupper på kernestrukturen er mere fordelagtig, eller at en bestemt gruppe manglede i prioritetsansøgningen, eller det kan vise sig, at et bredere parameterinterval er mere relevant end oprindeligt forventet.
Målet med G 1/15 var at klarlægge gyldigheden af et krav om prioritet, hvor opfindelsen var beskrevet smallere i prioritetsansøgningen end i den efterfølgende ansøgning, en såkaldt ”delvis prioritet”.

Problemstillingen
En udbredt tilgang til at søge patent omfatter indlevering af en første ansøgning i Danmark eller Europa og efterfølgende, inden for prioritetsåret, indlevering af en international (PCT-)ansøgning med krav om prioritet fra den første ansøgning. PCT-ansøgningen vil beskytte samme land som prioritetsansøgningen, som bør trækkes tilbage for at undgå dobbelte udgifter til patentering. Når prioritetsansøgningen er trukket tilbage, vil et krav om delvis prioritet ikke skabe problemer.
I den hidtidige praksis hos EPO har problemet med delvise prioriteter dog kunnet ”vækkes til live”, selvom prioritetsansøgningen er trukket tilbage. Ved indlevering af en afdelt ansøgning, som søger at beskytte en variant af opfindelsen, der søges beskyttet i den oprindelige ansøgning (stamansøgningen), kan der opstå en situation, hvor enten den afdelte ansøgning eller stamansøgningen, søger at beskytte noget, som ikke var beskrevet i prioritetsansøgningen, men kun i PCT-ansøgningen. Dermed har kun den ene ansøgning en fuldstændig prioritet, og EPO har i flere sager fundet, at ansøgningen med den fuldstændige prioritet ødelagde patenterbarheden af ansøgningen, som ikke havde fuldstændig dækning fra prioritetsansøgningen.
Baggrunden for G 1/15 er ansøgningen 98203458.9, som angår anvendelse af en koldflydningsforbedrer til forbedring af smøreevnen af en brændselsolie. Koldflydningsforbedreren er en polær nitrogenforbindelse med substituenter betegnet NR13R14. I prioritetsansøgningen var NR13R14 beskrevet i en mere snæver sammenhæng, så 98203458.9 og dens stamansøgning (95923299.2) var generaliserede i forhold til prioritetsansøgningen. Uden en gyldig prioritet ville 95923299.2, hvis (udstedte) krav var fuldt dækket af prioritetsansøgningen, derfor være kendt teknik for 98203458.9.
EPO udstedte 98203458.9, som siden blev angrebet ved en indsigelse. Under indsigelsen afgjorde EPO, at prioriteten ikke var gyldig, og at 95923299.2 derfor udgjorde kendt teknik og var nyhedsskadelig for sin afdelte ansøgning, så patentet blev ophævet. Prioritetsansøgningen var ”giftig” for 98203458.9. Indsigelsesafgørelsen blev appelleret, og appelkammeret anmodede EBA om at træffe en afgørelse (G 1/15) for at klarlægge situationen om delvise prioriteter.

EBAs afgørelse
Selvom det kan synes urimeligt, er der ansøgere, som har skudt sig selv i foden ved at udvide beskrivelsen af deres opfindelse under opdateringen af prioritetsansøgningen til en PCT-ansøgning. I G 1/15 skulle EBA besvare spørgsmålet om, hvorvidt en delvis prioritet kan afvises, hvis et patentkrav omfatter alternative muligheder, hvoraf nogle muligheder var beskrevet i prioritetsansøgningen, og andre muligheder først blev tilføjet i PCT-ansøgningen. EBA har nu afgjort, at det er muligt at kræve en delvis prioritet. Det vil sige, at EPO ikke længere kan fremføre, at hvis prioriteten kun gælder for en del af et patentkrav, bortfalder prioriteten for hele kravet, altså også den del som er beskrevet i prioritetsansøgningen. Med dette svar slap EBA for at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en stamansøgning kan benyttes i angreb mod sin afdelte ansøgning (og vice versa) i tilfælde af, at et patentkrav ikke var fuldt ud beskrevet i prioritetsansøgningen.

Afsluttende bemærkninger
EBAs afgørelse gør livet lettere og mere forudsigeligt for patentansøgere. Hvis man har gjort en opfindelse og indleveret en prioritetsansøgning, skal man huske at medtage alle nye data om, og udførelser af sin opfindelse, når prioritetsansøgningen opdateres til en PCT-ansøgning. Hvis opfindelsen er blevet udvidet, for eksempel ved at tilføje nye grupper til en kemisk struktur, eller lade en proces forløbe ved anderledes betingelser, skal man ikke være bekymret for at medtage de nye opdagelser i PCT-ansøgningen – især behøver man ikke indlevere nye og kostbare patentansøgninger.
Afgørelsen tog ikke stilling til, hvad der sker, hvis et patentkrav i en afdelt ansøgning slet ingen dækning har i prioritetsansøgningen. Denne mulighed er ikke usædvanlig, men i dette tilfælde kan EPO dog ikke benytte stamansøgningen mod den afdelte ansøgning, da prioritetsansøgningen netop ikke beskriver den nye opfindelse. Stamansøgningen vil være kendt teknik for den afdelte ansøgning, men denne opfylder kravet om nyhed i forhold til stamansøgningen.
Når man udvider en PCT-ansøgning med nyt materiale i forhold til prioritetsansøgningen, skal man stadig huske at være omhyggelig med ikke at offentliggøre opfindelsen, før PCT-ansøgningen er indleveret. G 1/15 ændrer ikke på dette.

 

Skrevet i: Lovgivning og patenter

 
 

Seneste nyt fra redaktionen

Højere hastigheden og mindre kompleksiteten skal sikre den europæiske konkurrenceevne

AktueltBranchenyt27. 03. 2023

Skal man koge det ned til ganske få ord, vil EU have mindre bøvl omkring sagsbehandlingerne. Det stod klat efter EU’s stats- og regeringschefer blev enige om, at man vil gøre reguleringen mere enkel og sagsbehandlingen i EU, mens hastigheden for sagsbehandlingen skal op i de enkelte

Dansk-tysk aftale er første skridt på vejen til en brintrørledning på tværs af grænsen

Energi24. 03. 2023

Brint og Power-to-X er set som værende en af de helt store teknologier i en mere grøn fremtid med vedvarende energi. For at det skal lykkedes, skal man have opbygget en infrastruktur, der kan håndtere fx brinten. Og det nu er første skridt taget til en fremtidig brintrørledning mellem Danmark og

Prisvindende gymnasielærer er fanatisk omkring STEM-fagene på den positive måde

BranchenytTop24. 03. 2023

Man forbinder det sjældent med noget godt, når folk er fanatiske, men i tilfældet med gymnasielærer Klaus Møller Kristensen fra Tradium Teknisk Gymnasium i Randers forholder det sig anderledes. For selv om han betegner sig som fanatisk omkring STM-fagene, er det på en så positiv måde, at han har

Pas på ramløgens giftige familiemedlemmer – de kan i værste fald være dødelige

AktueltMedicinalkemi23. 03. 2023

Med forårets komme er den populære urt ramsløg ved at titte frem i de danske skove. Og der er intet forgjort ved at tilsætte den til sin mad. Men man skal passe på, for den velsmagende urt har en giftig fætter - eller to. Den mest kendte er liljekonval. Planten indeholder en række toxiner, men

Hestebønner

Så er det lykkedes – afkodning af det gigantiske hestebønnegenom er gennemført

FødevarekemiKlima og miljøTop17. 03. 2023

Den proteinrige hestebønne anses for at have en lovende fremtid som fødevare. Den største udfordring hidtil har været, at hestebønnegenomet er så stort og komplekst, at det ikke har været muligt at karakterisere det. Det største kromosom i hestebønnegenomet svarer til hele det humane genom. Uden

Danmark er en blød mellemvare på ranglisten over kvindelige opfindere

AktueltBranchenyt17. 03. 2023

En europæiske liste over patentansøgninger viser det tydeligt. Danske opfindelser er udtænkt af mænd. Kun ved én ud af ti danske patentansøgninger står en kvinde bag, og det gør Danmark i bedste fald en blød mellemvare på det område. Det lave antal kvindelige opfindere i forhold til antal mænd,

Pulje med midler til grøn bioraffinering er blevet løbet over ende

AktueltBioteknologi17. 03. 2023

Interessen for at komme i gang med bioraffinering er stor. Så stor, at en pulje, der har midler som kan støtte op om udviklingen af teknologien, er blevet løbet over ende. Puljen rummer 5 mio. kr. til uddeling i 2022, 2023 og 2024, og i år har Landbrugsstyrelsen modtaget ansøgninger om tilskud

Bedre forståelse af den græske Ouzo-effekt kan på sigt føre til bedre emulsioner

KemiteknikMedicinalkemi17. 03. 2023

Nogle kalder drikken Ouzo for Grækenland på flaske, men den anissmagende græske brændevin, der er landets nationaldrik, gemmer også på en hemmelighed, der på sigt kan føre til bedre emulsioner. Normalt er Ouzo en klar væske, men når den blandes med vand forvandles den til en mælkehvid opløsning.

Lettere adgang til supercomputere rummer store perspektiver for dansk forskningsmiljø

Branchenyt16. 03. 2023

Bedre medicin, klimaoptimeret byggeri og mere viden om fjerne galakser. Mulighederne er store, når man har den massive regnekraft fra supercomputere til rådighed. Og dem får forskere nu lettere adgang til takket være DeiC Integration Portal. Bag initiativet til den nye portal står The Danish

Hvordan fungerer en LED-lyskilde?

Energi16. 03. 2023

LED-lys har i de seneste år taget verden med storm og har vundet popularitet som en energieffektiv, holdbar og alsidig form for belysning. Men hvad er kemien bag LED-lys? LED (Light Emitting Diode) fungerer ved hjælp af en halvleder, der er placeret mellem to ledende materialer. Når en elektrisk

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Sådan sparer du rengøringen efter vedligeholdelsesarbejde

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Sikker køling af salat takket være vakuumteknologi

  • Metrohm Nordic

    Kom med på IC-kursus med Metrohm!

  • MD Scientific

    Shodex polymer-baserede HPLC kolonner – se det nye katalog

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Kom til Mikrolab Seminardag d. 25 april!

  • Kem-En-Tec Nordic

    ANB Sensors går i partnerskab med Kem-En-Tec Nordic A/S i distributionen af nye, revolutionerende pH sensorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland

  • DENIOS ApS

    Øg sikkerheden ved dit opsamlingskar med tre små justeringer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuum bevarer den gode smag

  • Metrohm Nordic

    NIRS DS2500 Analyzers – til polymerer, petrokemi, kemikalier, pharma, palmeolie, produkter til personlig pleje m.m.

  • DENIOS ApS

    35 krav du ikke må misse, når du opbevarer gasflasker udendørs

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Højere hastigheden og mindre kompleksiteten skal sikre den europæiske konkurrenceevne

    27.03.2023

  • Dansk-tysk aftale er første skridt på vejen til en brintrørledning på tværs af grænsen

    24.03.2023

  • Prisvindende gymnasielærer er fanatisk omkring STEM-fagene på den positive måde

    24.03.2023

  • Pas på ramløgens giftige familiemedlemmer – de kan i værste fald være dødelige

    23.03.2023

  • Så er det lykkedes – afkodning af det gigantiske hestebønnegenom er gennemført

    17.03.2023

  • Danmark er en blød mellemvare på ranglisten over kvindelige opfindere

    17.03.2023

  • Pulje med midler til grøn bioraffinering er blevet løbet over ende

    17.03.2023

  • Bedre forståelse af den græske Ouzo-effekt kan på sigt føre til bedre emulsioner

    17.03.2023

  • Lettere adgang til supercomputere rummer store perspektiver for dansk forskningsmiljø

    16.03.2023

  • Hvordan fungerer en LED-lyskilde?

    16.03.2023

  • Danske forskere på vej med en løsning til at fjerne og nedbryde PFAS i ét trin

    15.03.2023

  • Millionbevillig til patentvoucherordning skal give flere blod på tanden

    15.03.2023

  • Minister vil teste for næsten dobbelt så mange PFAS-stoffer i drikkevandet

    15.03.2023

  • Nyt sekventeringsudstyr til SDU efter million-bevilling fra A.P. Møller Fonden

    15.03.2023

  • Den er god nok – gigtramte kan godt forudsige omskift i vejret

    14.03.2023

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik