Store mængder af den potente metangas fra undergrunden, forbindes ofte med permafrost og den store russiske tundra. Men nu viser det sig, at der er en potentiel metanbombe meget tættere på.
Det handler om såkaldte fiberbanker, der er affald fra den svenske papir- og skovproduktion, der op til 1970´erne ledte restaffald i form af papirmasse og flis direkte ud i søer, floder og have.
Affaldet har over tid dannet disse fiberbanker, der er flere meter tykke og dækker tusindvis af kvadratmeter. Og det er herfra, der bobler metangas.
Vi kom til den konklusion, at fiberbankerne har potentiale til at producere op til syv procent af alle Sveriges drivhusgasser. Vi blev meget overraskede, siger Anna-Karin Dahlberg, der er forsker ved det svenske landbrugsuniversitet, SLU, i Uppsala.
Der er dog tale om et skøn, da man ikke har fuld klarhed over, hvor mange fiberbanker, der findes.
Men at der kommer metan er de ikke i tvivl om. I laboratoriet kunne de se, hvordan metangassen have kraft til at passere gennem sedimentet, bryde vandoverfladen og sprede sig til atmosfæren.
Pulp og træflis er organisk materiale. Når den er på søbunden, dannes iltfrie miljøer, hvor en bestemt type mikroorganismer trives, og som lever af organisk materiale. Metangas dannes derefter som et restprodukt.
Sveriges geologiske undersøgelser, SGU, anslår, at der er 400 gamle papirfabrikker og skovindustrier i hele Sverige, hvor der kan være fiberbanker. Heraf er kun omkring 40 blevet undersøgt.
Kilde: svt.se