Michael Koefoed, civ.ing. kemi/miljøkemi. Ekstern lektor (DTU, KME og IKH). Projektleder på internationale renere teknologi-miljøprojekter anmelder bogen:
Kemi på hjernen – går ud over enhver forstand
Philippe Grandjean & Pernille Hermann
2015, 280 sider
Pris: 250 kr.
Gyldendal
Bogen udkom i 2013 på engelsk: “Only One Chance”
”Kemi på hjernen” er en populærvidenskabelig og letlæst bog, der henvender sig til forældre, bedsteforældre og andre med interesse for vor næste generations liv, sundhed og adfærd. Bogen præsenterer opdaterede forskningsresultater af fejlprogrammering af vore hjerner fra fostertilstand, til vi dør pga. de mest kendte miljøgifte: Bly, kviksølv, thallium, fluor, pesticider og opløsningsmidler.
Den dobbelttydige overskrift – at få mennesker til at forstå den enorme påvirkning selv små – svært målelige – mængder af miljøgifte har på hjernens udvikling – matches af bogens beskrivelser af to sæt hjerner – dels fosterets hjerne og dets udvikling, dels årsagerne til alle skaderne – de voksnes hjerner: Forsigtige og naive forskere, uvidende politikere med kort tidshorisont og stærk autoritetstro, samt uansvarlige, grådige og skruppelløse producenter.
Prof. Dr. med Philippe Grandjean, en af Danmarks skarpeste forskere inden for miljøkemi, har i mere end 30 år kortlagt kemiske stoffers påvirkning af hjernen som en af bagsiderne af vor ensidige teknologiske udvikling. Han mener, at systematisk forskning vanskeliggøres af:
• Dilemmaet mellem den lange reaktionstid 5-8 år fra måling på fosteret til måling af resultaterne overfor de fleste forskningsbevillinger på 1-4 år.
• Samfundets stadig større krav om hurtige resultater (”fra forskning til faktura”).
• Manglende beviser fra lignende forsøg med dyrehjerner.
P. Grandjean finder, at samfundets syn er alt for opportunistisk mht. ny teknologi, herunder introduktion af kemiske stoffer (70.000 kemikalier er blevet masseproduceret i de seneste 70 år). Alle stirrer sig blinde på kemikaliernes positive egenskaber og nye anvendelser, mens ulemperne og langtidsvirkningerne (for mange generationer fremover) ignoreres, fortrænges eller overses delvist pga. mangel på sikre beviser her og nu.
Erhvervslivets særinteresser udnytter og skævvrider naturvidenskabens grundprincip om, at ”al sandhed er foreløbig og relativ” ved at påstå, at de skadelige påvirkninger af kemikalier aldrig er dokumenteret tilstrækkeligt nok til udstedelse af et forbud eller en begrænset anvendelse. Grandjean anbefaler derfor bl.a.:
• Forøget og forbedret screening af kemikalier.
• Mere systematisk og samfundsfinansieret forskning i hjernens kemi.
• Bedre information til borgerne om forskning i hjernens kemi.
• Forøget gennemsigtighed vedr. produkters indhold af miljøfarlige kemikalier i vores produkter.
• Slække på lovkrav vedr. omfang af beviset for kemikaliers skadelighed forud for forbud.
Bogens konklusion er, at vi kun har et liv, en hjerne, og en chance for anvendelse af samme – som bedst udtrykt i den engelske udgaves titel: ”Only One Chance”.
Bogen kan anbefales til alle – unge som ældre – ”kemiforskrækkede”, som et debatoplæg eller som et bidrag til almen dannelse.
