Foto: Globalnews.
En isproducent i Hong Kong har lanceret en noget speciel is, der skal hylde dem, som stod bag optøjerne i byen i 2019. Isen smager nemlig af tåregas, og den har nogenlunde den samme, om end noget mildere virkning. Smagen skulle efter sigende være meget skarp og irriterende, og det skulle være svært at få vejret, når man har taget en bid. Man bliver også meget tørstig.
Det er nu lidt fup at kalde det for en tåregasis. Tåregas, for eksempel den som dansk politi anvender, indeholder CS-gas. Den bygger på stoffet 2-chlorobenzyliden malononitril, og er strengt taget ikke en gas, men en aerosol.
Men der er ikke GS-gas i isen i Hong Kong. Det altoverskyggende stærke element er noget lidt mindre eksotisk – sorte peberkorn. Men derfor kan den godt være ubehagelig.