• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Klimateknologi

Historisk kemi18. 10. 2022 | heidit

Tycho Brahes kemi – del I

Historisk kemi18. 10. 2022 By heidit

Tycho (Thyge) Brahes fremragende astronomiske observationer er velkendte. Det er mindre velkendt, at han dyrkede alkemi lige så lidenskabeligt og faktisk fremstillede lægemidler på sit veludrustede laboratorium på Uraniborg.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2022 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Af Curt Wentrup

Tycho Brahe (figur 1) så astronomi og alkemi som to komplementære sider af samme sag; den sideriske (himmelske) og den telluriske (jordiske) astronomi. For at forstå denne tankegang er det nødvendigt at forstå indflydelsen af Parcelsus’ teorier, fremsat omkring 1527-1530. Paracelsus (Theophrastus Bombastus von Hohenheim) [1] forkastede Empedocles’ og Aristotles’ fire traditionelle elementer (ild, luft, vand og jord), og hævdede i stedet, at alle levende væsener (og faktisk alle ting) var sammensat af tre grundsubstanser (tria prima), kviksølv, svovl, og salt (Mercurius, Schwefel und Salz) [2].
De tre principper skal forstås på en filosofisk, alkemisk, og ikke en bogstavelig, kemisk måde. Parcelsus’ ”bevis ved ild” skulle påvise rigtigheden af de tria prima: når et stykke træ brændes, er forbrændingen svovlets værk, røgen er mercurius, og asken er saltet. Ild var af den største vigtighed i alkemien, og Brahe havde ikke mindre end 16 ovne til forskellige formål, to destillationsovne og righoldigt glasudstyr installeret i sit laboratorium (figur 2) [3]. Han kaldte også alkemien pyronomi (pyronomicis) – ildkundskab og sit laboratorium laboratorium pyronomicum.

De natura rerum
I de natura rerum postulerede Paracelsus, at der er ikke bare himmelske stjerner (astra) – hvert metal har sin egen astron, så længe de foreligger in primo ente; guldets stjerne er solen, sølvets månens, kobberets Venus, jernets Mars, tinnets Jupiter, blyets Saturn og kviksølvets Merkur. Ydermere er de himmelske stjerner modeller for alle planter, og således tiltrækker enhver stjerne sin tilsvarene på jorden [1,5]. Enhver plante er en jordisk stjerne, og enhver stjerne er spirituelt set (men ikke materielt) en himmelsk plante. “So ist also ein jedes Kraut ein irdischer Stern und steht, dem Himmel zu, aufgerichtet. Und ein jeder Stern ist ein Himmlisch Kraut, spiritualischer Weise in der Form, in nichts von den Kräutern welche bei uns auf der Erde sind unterschieden, außer was die Materie betrifft“. Man kunne sige, der er en art spirituel entanglement mellem de himmelske og de jordiske ting, makrokosmos og mikrokosmos.
Tycho Brahe bekendte sig også til dette princip. Således skrev han til den landgrevelige astronom i Kassel, Rothmann, i 1588, at han beskæftigede sig lige så ivrigt med den telluriske som med den sideriske astronomi, og at han havde mange passende apparater dertil. Han erklærede også, at de syv planeter svarer til de syv metaller og ligeledes de syv menneskelige organer. Således svarede solen og månen (guld og sølv) til de vigtigste organer, hjertet og hjernen. Jupiter og Venus svarede til leveren og nyrerne, Saturn og Mars til splenen og galdeblæren, og mercurius var naturligvis lungerne. Ligesom Paracelsus erklærede Brahe sig som anti-Aristoteliker (afvisning af de fire grundelementer). Han udvekslede jævnligt astronomiske observationer med de paracelsiske landgrever Wilhelm og Moritz i Hessen-Kassel, som også brugte hans overlegne sextant [3,6].

Venner og fjender
Det er meget sandsynligt, at Brahes indstilling var påvirket af hans nære forbindelse med Levinus Battus i Rostock, hvor han tilbragte en del af 1568 [7]. Efter hjemkomst til Danmark blev hans verdenssyn utvivlsomt yderligere påvirket af Kong Fr. II’s livlæge, Petrus Severinus (Peder Sørensen), som blev en af de vigtigste talsmænd for Paracelsus [8,9]. I Brahes og Severinus’ omgangskreds var også Severinus’ tidligere studiekammerat, en ivrig paracelsist, Johannes Pratensis (Hans Philipsen du Pré), professor i medicin ved Københavns Universitet. Severinus’ Idea medininæ philosophicæ [6a],forenede Hippocrates’ medicin, platonisme og Paracelsus’ ofte modsigende kemiske og metafysiske koncepter til et filosofisk hele, som gjorde ham velkendt i medicinske og alkemiske kredse i Europa. Men berømmelse skaber også fjender. Paracelsus, Severinus, og de senere omtalte Oswald Croll og især Johannes Hartmann blev heftigt bekæmpet og spottet (for eksempel kaldet “fece Paracelsica” – paracelsisk ekskrement) af den alkemiske lærebogsforfatter og gymnasierektor Andreas Libavius i Rothenburg og Coburg [10,11]. Også Tycho Brahe var genstand for Libavius’ polemiske angreb [12]. Man får indtryk af, at Libavius havde et mindreværdskompleks overfor den rige, adelige astronom.
Tycho havde mange assistenter og også mange besøgende, som lærte at fremstille lægemidler på Uraniborg. Også hans søster Sophie arbejdede i hans laboratorium. Et brevdigt [13], åbenbart forfattet af Tycho [13b], til hendes landflygtige forlovede, Erik Lange til Engelsholm, tilskriver hende kendskab til kulfyrede ovne og de Paracelsiske principper, “svovl, salt og den lumske Mercur”. Hun misbilligede Eriks bestræbelser for at lave guld, hvorfor han ødslede sin formue og pantsatte sine godser. I modsætning til Erik bekendte Sophie sig i digtet til ”Phoebus, den lægende gud”. Sophies og Tychos medikamenter blev hovedsageligt benyttet af notabiliteter, men også andre som kom til Hven for hjælp. Præparater blev uddelt gratis til fattige i Danmark. Det foranledigede åbenbart Severinus’ fjendskab. Livlægen kunne have opfattet det som en farlig konkurrence, og han var muligvis en af årsagerne til, at Brahe måtte forlade Danmark [9a].

Universalmiddel mod epidemiske sygdomme, pest og feber
Da Tycho flyttede til Prag i landflygtighed, sendte han den 7. september 1599 en udførlig recept på et medikament mod epidemisk sygdom, ”som nu findes alle steder” (dvs. pesten) til hans nye velgører Emperator Rudolphe II [14]. Medikamentet blev fremstillet af det bedste Theriak fra Venedig eller Alexandria (theriak var en betegnelse for et medikament, som blev betragtet som modgift, for eksempel mod slangebid, men også mod mange sygdomme; sædvanligvis blev det fremstillet af dyrisk materiale, især fedt fra giftslanger, ofte også tilsat opium (se del 2)). Efter omhyggelig ekstraktion af theriaket med god vinsprit i en uge i et lukket, aflangt glas ved lind varme bliver væsken filtreret gennem papir, og det rødlige og gennemsigtige filtrat destilleres fra en cucurbita ved middel varme, så spiritus vini overgår dråbevis i recipienten.
Den flygtige theriakessens kan opbevares i et veltillukket glas, og man kan indtage lidt hver morgen i stedet for anden aqua vitae, for det har nogle af de volatile thereiakessenser i sig, som er præservativi, især hvis behandlet med sulfureret enebærolie i et vandbad ved høj varme. Remanensen fra destillationen blev i en cucurbita tilsat tre gange sublimeret Sulphur e Cholcotare (svovl fra vitriol), og en fjerde gang forsigtigt sublimeret fra aloe, myrra og safron.
Derefter tilsættes destilleret enebærolie befriet for lugt, og tre gange destilleret oleum succini (ravolie), og lader det godt tildækket digerere i fire dage i lind varme, hvorved svovlet og enebærolien giver tinkturen en rød farve. Der filtreres igen, og dette filtrat blandes med ekstrakt af angelikarødder, rent absintsalt og essens af carabis albi (hvid krebs). Man tilsætter tre fingersbredder af den destillerede theriakalske vinsprit, og det hele digereres igen i sagte varme i otte dage.
Der filtreres igen som ovenfor, og overskydende alkohol bliver afdestilleret ved lav ild. Tilbage bliver en blød beg-agtig masse. Man giver epidemi-patienten 8, 10 eller 12 dråber i brunelle-, angelika-, eller Cardo-Benedictae (velsignet tidsel)-vand. Tager man i fastende tilstand hver morgen 2-3 dråber i absintvin, er det et fortræffeligt præservativum. For at gøre præparatet stærkere kan man tilsætte tinktur af koraller, safir, perler, hyacint og aurum potabile (drikkeligt guld, se del 2)med mere. Det var et universalmiddel mod pest, feber og epidemiske sygdomme, ”som inficerer det menneskelige legeme”.
Gassendi havde fået recepten fra Ole Worm, som havde brugt eliksiren ofte og med held på sine patienter, og den blev solgt på danske apoteker. Den fremkalder en vældig sved og modarbejder sygdom [15].
De mange planteekstrakter og olier blev til dels fremstillet ud fra planter i Uraniborgs urtehave. Det vil uddybes i den kommende del 2.

E-mail:
Curt Wentrup: wentrup@uq.edu.au

Referencer
1. W.-E. Peukert, Theophrastus Paracelus Werke, Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Darmstadt, 1965.
2. C. Webster, Paracelsus: Medcine, Magic and Mission at the End of Time, Yale University Press, New Haven, 2008.
3. Tychois Brahe, Astronomiae Instauratae Mechanica, Wandsbek, 1598.
4. A. Libavius, Alchemia, Frankfurt, 1957 og 1606, tysk oversættelse, Verlag Chemie, Weinheim, 1964, pp. IX-XVII.
5. Theophrasti von Hohenheim, Paracelsi genannt, De Natvra Rervm, IX Bücher, Strassburg, 1584 (første udgave var 1571; U.L. Gantenbein, Ambix, 2020, 67, 4-29.
6. (a) P. Gassendi, Tychonic Brahei, Equitis Dani, Astonomorum Coryphæi Vita, Paris, 1654; (b) W. Norlind, Tycho Brahe Mannen och Verket, Gleerup, Lund, 1951.
7. F.R. Friis, Tyge Brahe: En Himmelsk Fremstillling, Gyldendal, København, 1871.
8. Petro Severino Dano, Idea medicinæ Philisophicæ, fundamenta continens totius doctrinæ Paracelsinæ, Hippocraticæ et Gallenicæ, H. Petri, Basel, 1571 (tilgængelig online på det Kgl. Bibliotek).
9. (a) J. Shackelford, A philosophical Path for Paracelsian Medicine. The Ideas, Intellectual Context and Influence of Petrus Severinus: 1540-1602, Museum Tusculanum Press, Copenhagen, 2004; (b) J. Shackelford, “Paracelsianism and the Orthodox Lutheran Rejection of Vital Philosophy in Early Seventeenth-Century Denmark”, Early Science and Medicine, 2003, 8, 210-252.
10. A. Libavius, Examen philosophiae novae, quae veteri abrogandae, Koppf, Frankfurt, 1615.
11. (a) J.A. Klein, “Corporeal Elements and Principles in the Learned German Chymical Tradition”, Ambix, 2014, 61, 345-365; (b) F. Krafft, Medizinhistorisches Journal, 2009, 44, 130-178; (c) B.T. Moran, Chemical Pharmacy Enters the University, Johannes Hartmann and the Didactic Care of Chymiatria in the Early Seventeenth Century, American Institute of the History of Pharmacy, Madison, Wisc., 1991.
12. O. Hannaway, Isis 1986, 77, 585-610.
13. (a) J.L. Heiberg, Prosaiske Skrifter, 9. bind, Reitzel, København, 1861, pp. 277-360 (289); (b) “Urania Titani”, i Urania Titani, oversat fra latin af Peter Zeeberg. Onlineudgave fra Arkiv for Dansk Litteratur: https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-tycho-04-uraniatitani-root.pdf (tilgået 5. februar 2022).
14. P. Gassendi, Tychonis Brahei, Equitis Dani, 2. udgave, Hagæ-Comitvm, 1655.
15. H.D. Schepelem, Breve fra og til Ole Worm III (30.9.1653), Munksgaard, København, 1968, p. 493-494.

Skrevet i: Historisk kemi

 
 

Seneste nyt fra redaktionen

Nyt forskningsprojekt skal kaste lys over hidtil usete protein-processer

MedicinalkemiTop02. 02. 2023

Det Europæiske Forskningsråd kaster 65 mio. kr. efter et projekt, der vise de hidtil usete processer, der sker, når et virus-protein bider sig til et molekyle. Det kunne fx være et molekyle, som findes i medicin. Indtil nu er disse processer kun vist gennem computermodeller, men nu er håbet, at

LabDays melder om fuldt hus til kommende messe i Aarhus

AktueltBranchenyt01. 02. 2023

LabDays-messen, der finder sted den 13.-14. september, kan melde om, at man allerede nu har fuldt hus. 77 udstillere vil være på plads, når messen åbner i Aarhus. Den finder sted i Aarhus Congress Center. Her vil være selve fagmessen, hvor de besøgende kan se nyheder fra udstillerne. Det er både

Kaffe med mælk viser sig at have højst overraskende egenskaber

FødevarekemiTop31. 01. 2023

Kaffe med mælk er en af de mest basale drikke, som danskerne tyller i sig i spandevis i løbet af et år. Nu viser det sig, at kombinationen ikke bare er en hyggelig drik, men formentligt har en anti-inflammatorisk effekt på mennesker. Det tyder ny forskning fra Københavns Universitet i hvert fald

Pyrolyse og forgasning af plast får et skud for boven af amerikanske forskere

AktueltKlima og miljø30. 01. 2023

Genanvendelse af plastmaterialet via kemisk vej via pyrolyse og forgasning er ikke en farbar vej. Faktisk er de to løsninger, som ellers er meget populære i Europa, kun med til at forværre miljøproblemerne. I stedet er de velkendte mekaniske løsninger bedre, om end de heller ikke er uden

Dansk normaltid skrotter omsider GMT og kobler sig på UTC

Branchenyt30. 01. 2023

Med årtiers forsinkelse kommer dansk normaltid på omgangshøjde med den tid, som vi reelt har fulgt siden 1970´erne, nemlig koordineret universaltid (Coordinated Universal Time) eller blot UTC. Dansk normaltid er siden loven fra 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse fastsat ud fra ”Middelsoltiden

Valget af grønne biler har skubbet den samlede udledning i den gode retning

EnergiGrøn omstilling27. 01. 2023

Stadig flere private og virksomheder vælger at kigge mod elbilen. Og det kan allerede ses i den udledning, som en "bilårgang" udleder. Her skal årgang ikke forstås i forhold til bilen, men henviser i stedet til de biler, som blev nyregistreret i det pågældende år. Tal fra Bilstatistik viser, at

Ny datasimulering viser effekterne af en strategisk atombombe

Branchenyt27. 01. 2023

Vi ved godt, at kernevåben er altødelæggende i den nærmeste omkreds. Men hvordan skal man forholde sig, hvis man ikke lige står, hvor bomben slå ned. Det har et nyt studie forsøgt at klarlægge. Her har man taget supercomputere i brug, og målet er at få den bedste viden om, hvordan man bygger

Tyskland blev solens mester i 2022

Energi24. 01. 2023

Mængden af solenergi i EU voksede med næsten 50 procent i løbet af 2020. Det blev til i alt 41,4 GW, hvilket er nom til at forsyne over 12 mio. hjem med strøm. I 2021 blev der installeret 28,1 GW. Skal EU kompensere for den manglende russiske gas, må udbredelsen af solenergi dog ikke miste pusten

Endnu et biogas-anlæg er det 13. i rækken

Energi24. 01. 2023

Udbygningen af danske biogasanlæg blev meget synlig, da Lars Aagaard, Klima-, energi- for forsyningsminister, officielt kunne indvie Nature Energys 13. biogasanlæg i Danmark. Anlægget står i sønderjyske Kværs, og er faktisk allerede i drift, som Kemifokus tidligere har omtalt. Biogasanlægget

Forskningsprojekt skal sætte fokus på samarbejde mellem skoler og erhvervsliv

BranchenytTop24. 01. 2023

Skoler og erhvervsliv arbejder i stigende grad sammen. Ikke mindst siden loven om den åbne skole i 2017 er kommet til, er der sat gang i en mængde aktiviteter. Med stigende aktivitet følger som regel også flere udfordringer, og det gør sig også gældende i dette tilfælde. Det gælder bl.a. omkring

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Sådan tjekker du, om dit lithium-ion-batteri er defekt

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Omkostningseffektiv vakuumteknologi

  • MD Scientific

    Hydrophobic Interaction Chromatography for protein analysis – why, what, and how?

  • DENIOS ApS

    Her er det nye katalog: Dit opslagsværk til miljøbeskyttelse

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Vil du gerne spare på dit elforbrug?

  • Kem-En-Tec Nordic

    Får du de ønskede resultater fra dine celletransfektioner?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Seks trin til en skræddersyet vakuumløsning

  • DENIOS ApS

    Så er nyhederne for 2023 her: Få en oversigt over højdepunkterne

  • DENIOS ApS

    Sådan kan du få en op til 50% bedre lagerkapacitet

  • Holm & Halby

    Nyhed: Renrums Update ’23

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Nyt forskningsprojekt skal kaste lys over hidtil usete protein-processer

    02.02.2023

  • LabDays melder om fuldt hus til kommende messe i Aarhus

    01.02.2023

  • Kaffe med mælk viser sig at have højst overraskende egenskaber

    31.01.2023

  • Pyrolyse og forgasning af plast får et skud for boven af amerikanske forskere

    30.01.2023

  • Dansk normaltid skrotter omsider GMT og kobler sig på UTC

    30.01.2023

  • Valget af grønne biler har skubbet den samlede udledning i den gode retning

    27.01.2023

  • Ny datasimulering viser effekterne af en strategisk atombombe

    27.01.2023

  • Tyskland blev solens mester i 2022

    24.01.2023

  • Endnu et biogas-anlæg er det 13. i rækken

    24.01.2023

  • Forskningsprojekt skal sætte fokus på samarbejde mellem skoler og erhvervsliv

    24.01.2023

  • Sjællandske virksomheder sammen i forsøg på at gøre PtX billigere

    24.01.2023

  • Bedre indeklima kan øge arbejdsudbuddet med en halv store bededag

    24.01.2023

  • Forskningsmidler skal gøre os klogere på arvelig epilepsi

    23.01.2023

  • Nyt materiale kan skille tungt vand fra normalt vand ved stuetemperatur

    16.01.2023

  • Nu skal grøn for alvor blive klimavenlig – for dagens farver er det nemlig så langt fra

    16.01.2023

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik