Julen er typisk en af de højtider, der byder på rigtig meget mad i flere dage i træk. I den forbindelse har Fødevarestyrelsen kommet med nogle gode råd til, hvordan man undgår at fx at sende julegæsterne unødigt meget på toilettet efter at have nydt julesulet.
Det handler fx om risengrøden. Her er høkassen kommet på mode igen – dog ofte i form af en tur under dynen, så man kan spare lidt på den dyre strøm. Men grøden skal ikke stå der for længe. Mere end en time under dynen giver risiko, for at bakterien Bacillus cereus udvikler et toksin, der giver madforgiftning.
Småkager som fx vaniljekranse og finskbrød bør kun bages til de er gyldne – ikke brune. Når man rister, bager eller steger kulhydratholdige madvarer ved over 120 grader, stiger dannelsen af det kræftfremkaldende stof akrylamid.
Her er småkager særlig problemfyldte, da de har en stor overflade i forhold til den samlede volumen. Akrylamid er også baggrunden for, at man bør vælge natron frem for hjortetaksalt i sine småkager.
Frugt er sundt, men gælder det tørrede abrikoser er de gule ikke så gode for børn. Her er det sulfitter, som er på spil. De kan give allergiske reaktioner, og netop den gule variant indeholder sulfitter som konserveringsmidler.
Og der skal ikke så mange til, før børn kommer over den daglige grænse for indtagelse af sulfitter. For en barn på 30 kilo er det sølle to styks af de tørrede gule slags – så er grænsen nået.
De brune og de økologiske varianter af tørrede abrikoser indeholder derimod ikke sulfitter, så dem kan man bare guffe løs af.
Et vigtigt tilbehør til julemaden er forskellige varianter af surt, såsom rødkål, syltede rødbeder og agurker. De skal ikke opbevares i de flotte gamle krystalskåle. De indeholder nemlig bly. Og de skal heller ikke overdækkes med alu-folie. Det vil afgive aluminium til maden.
Og så skal man selvfølgelig huske god hygiejne, holde råt kød adskilt fra grøntsager og den slags mere velkendte råd.
Til gengæld skulle julen også være sikret – med mindre man kommer til at overspise. Men det er en helt anden historie.
Kilde: Fødevarestyrelsen
