Skibsfarten har sat sig for at reducere udledningen af CO2 med 50 procent frem mod 2050. En af vejene for at nå det må hedder en ny 4-takts skibsmotor, der anvender metanol. Også at kunne anvende ammoniak som skibsbrændstof er med i overvejelserne.
Projektet Injektorteknologi til grønne brændstoffer i 4-takts skibsmotorer, støttet af Energistyrelsens støtteprogram EUDP, vil tage udfordringen op. Missionen er at udvikle en teknologi, som gør det muligt for både eksisterende og nye skibe at sejle på metanol. Sekundært undersøges mulighederne også for ammoniak.
Anvendelse af grøn metanol reducerer CO2-udledningen med ca. 70 procent og er derfor et attraktivt brændstof. Det er samtidig et tilgængeligt brændstof, som er let at transportere, siger projektleder Lars Overgaard, Teknologisk Institut.
Udfordringen med metanol er at få brændstoffet til at tænde. Derfor vil man udvikle en injektor, som sprøjter en mindre mængde diesel ind først, som sikrer tænding og derefter metanol.
Kravene til injektorteknologien er, at der hurtigt skal kunne skiftes fra metanol til diesel i tilfælde af udfordringer med metanolforsyningen.
I projektet vil ammoniak som brugbart maritimt brændstof også blive undersøgt.
Injektoren, som er en slags dyse, udvikles og testes på en lastbilsmotor i Teknologisk Instituts motorlaboratorium. Herefter 3D-printer Teknologisk Institut prototyper i fuld skala.
Ammoniak indeholder ikke kulstof og danner dermed ikke CO2. Vi vil undersøge, hvordan forbrændingsegenskaberne er for ammoniak og med brint som støttebrændsel. Hvis brint er baseret på grøn strøm, så får vi et CO2-neutralt brændstof, forklarer Peter Glarborg, professor, DTU.
Han uddyber, at selve kemien for ammoniak og brint, og hvorvidt det har potentiale til at fungere rent praktisk i en motor, vil blive undersøgt i DTU’s laboratorier.
Hverken ammoniak eller metanol er fantastiske brændstoffer. De kræver begge et støttebrændsel for at sikre antænding, så det kræver en teknologiudvikling. Den nye injektor er et nøgleelement for at få disse alternative brændstoffer til at fungere i praksis, siger Peter Glarborg, professor, DTU.
Kilde: Teknologisk Institut