• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Link til Klimateknologi

AktueltFødevarekemi04. 05. 2023 | Allan Malmberg

Velkendt bakterie kan rokke ved de nuværende regler for GMO i EU

AktueltFødevarekemi04. 05. 2023 By Allan Malmberg

Forskerne forventer at rapsen har fået højere tørketolerence pga kraftigere rodnet. Foto: Københavns Universitet

Der er relativ skrappe regler for GMO (genmodificerede organismer) i EU, men måske kan en velkendt, gammel bakterie rokke lidt ved ikke bare reglerne, men også definitionerne.

Det handler om bakterien Rhizobium rhizogenes, som har en ganske særlig evne, der kaldes for transformation. Den kan sætte egne gener ind i planter og give dem nye superkræfter. Det sker helt naturligt, og er bl.a. årsag til, at vi i dag har sødkartoflen.

– Den her utrolige bakterie kan tilføje nogle af dens gener til planter, i en proces der kaldes transformation. På den måde kan den give dem en række nye fordele – og ind imellem nogle ulemper. Som forskere kan vi så genskabe og fremskynde denne proces, og vælge de bedste resultater ud, så vi på en naturlig måde, kan få forbedrede blomsterplanter, afgrøder, fødevarer og meget andet, ligesom det skete for millioner af år siden i naturen, forklarer Henrik Lütken fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

– Denne metode rokker ved, hvordan man betegner om noget er GMO eller ej. Den skubber til grænserne og gør hele spørgsmålet mindre sort og hvidt. På en lidt længere bane er der helt klart perspektiver for fødevarer, men når vi bevæger vi os fra prydplanterne og over i planter, der skal bruges som mad, er det selvfølgelig afgørende, at der tales godt med myndighederne og andre parter om det. Det er vigtigt at det hele bliver tjekket på kryds og tværs, siger han.

Målet er at anvende egenskaberne til at skabe planter, der er mere tørkeresistente. Og her henter de inspiration fra et andet projekt med bakterien. De har forædlet potteplanten koraltop, så den er blevet mere kompakt. Noget som gartneri-industrien efterspørger.

I løbet af arbejdet med potteplanterne bemærkede Henrik Lütken og hans forskningshold, at de transformerede planter også fik væsentligt flere og længere rødder, hvilket fik dem på sporet af en hypotese: Bakteriens gener kan måske være med til at gøre planter tørkeresistente.

– Det er vi nu i gang med at bevise i et ”Villum experiment”-projekt, ved at teste både vilde planter uden gener fra bakterien, og planter vi har forandret med hjælp fra den, i et tørkeforsøg, forklarer Henrik Lütken.

Dette kan vise sig at være vigtigt. For klimaforandringer har allerede nu sat mange afgrøder under pres i det sydlige Europa. I dag er EU lukket land for konventionelt genmodificerede afgrøder.

Holder man fast i anti-GMO politikken i Europa, vil Rhizobium rhizogenes på denne måde kunne hjælpe med at fremskynde en mere naturlig udvikling af afgrøder, som er tørkeresistente. Da man med metoden alene bruger bakteriens naturligt forekommende gener, hører den ikke ind under GMO-definitionerne.

– Vi har indtil videre gode resultater med at bruge denne naturlige metode til raps, der dog udvikler et lidt lavere udbytte, men også bedre olier, og samtidig også det kraftige rodnet, som vi mener gør planten bedre til at håndtere tørke. Raps er en vigtig afgrøde i Danmark, hvor den dyrkes meget, men der findes også afgrøder som dyrkes i Sydeuropa, som kunne være interessante at udvikle på, siger Henrik Lütken.

Et eksempel er rucola-planten, som er en vigtig vinterafgrøde i fx Italien. Planten er senere år kommet under pres fra et klima med mindre nedbør. Da rucola er i familie med raps, kan der ifølge Henrik Lütken være gode muligheder for at udvikle tørkeresistente versioner af rucola med hjælp fra hans yndlingsbakterie.

– Transformationer med bakterien Rhizobium rhizogenes, placerer sig måske et sted i mellem. De gener som kommer fra bakterien, sætter farten op på de ændringer vi kan lave, men det er dybest set er en naturlig proces, som er fremskyndet. Samtidig er processen også vild, og der kommer både gode og dårlige effekter frem. De gode kan vi så fremelske og krydse med hinanden for til sidst at stå tilbage med planter der overvejende har fordele, siger Henrik Lütken.

I dag spiser vi allerede fødevarer, som Rhizobium rhizogenes har overført gener til under evolutionen og metoden har afgjort perspektiver for fødevarer. Alligevel understreger Henrik Lütken, at det er et stort skridt at bevæge sig fra potteplanter til fødevarer og dette skal håndteres ordentligt.

Kilde: Københavns Universitet

Skrevet i: Aktuelt, Fødevarekemi

Seneste nyt fra redaktionen

Miljøminister bruger lovens bogstav til at stoppe brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer

AktueltKlima og miljø07. 06. 2023

For første gang nogensinde bliver det ved lov forbudt at bruge sprøjtemidler omkring danske drikkevandsboringer, hvor der er risiko for, at sprøjtemidlerne nedsiver. Det er en såkaldt akutplan, der går ud på at man skal beskytte de danske drikkevandsboringer og samtidig kompensere de berørte

C-vitamin: skyr, yuzu, sumak, sorbosonolacton … !?

Historisk kemi06. 06. 2023

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Vi ved alle, at mangel på C-vitamin giver skørbug, men hvad kommer skørbug af, og hvad er C-vitamin? C-vitamin kaldes også ascorbinsyre. Søger man på

Ændring af ISO 8655

Branchenyt06. 06. 2023

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Af Ole Bach Dahl, Dansk Pipette Service ApS ISO 8655, omhandlende brug og kalibrering af pipetter, blev revideret ganske omfattende i 2022. Den

Hvorfor Tornøe og Meldals opdagelse var ægte fuldblods klikkemi

Klikkemi06. 06. 2023

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Af Hanne Christine Bertram, hcb@techmedia.dk Lige siden den moderne kemi blev grundlagt i det 18. århundrede, har mange kemikere brugt naturen som

Nobelprisvinderen, der rummer meget mere end klikkemi

Klikkemi06. 06. 2023

I december 2022 modtog professor Morten Meldal Nobelprisen i kemi for hans opdagelse af en reaktion, der er blevet et grundliggende redskab i klikkemien. Men Morten Meldal er en bredtfavnende forsker, og hans forskning rækker langt ud over hans bidrag til klikkemien. Artiklen har været bragt i

SNAr-reaktioner klikker klikkemien videre

Klikkemi06. 06. 2023

SNAr (Substitution Nucleophilic Aromatic) er en substitutionsreaktion, der med den seneste udvikling kan betragtes som en ny type af klikkemi, og som blandt andet kan bruges til fremstilling af komplekse benzen-forbindelser. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden

Klikkemi – et drømmeredskab i materialeforskning

Klikkemi06. 06. 2023

Klikkemi har været særdeles nyttig i materialeforskningen, specielt hvor polymerer eller polymerlignende strukturer spiller vigtige roller eller er nøglekomponenter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs

(Klikkemi)2 – fremstilling af ikke-naturlige oligosaccharider

Klikkemi06. 06. 2023

Klikkemi er skræddersyet til at fusionere modulære molekylfragmenter. Hertil fokuseres der normalt på at anvende én bestemt klikreaktion, men kombineres i stedet to forskellige klikreaktioner bliver det muligt at reagere videre uden mellemliggende oprensning og derved tilgå et større rum af

Morten Meldals Nobelpris i perspektiv

Klikkemi06. 06. 2023

Tre vinkler på Morten Meldals Nobelpris. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Af Knud J. Jensen, professor, Kemisk Institut, Københavns Universitet Jeg var så heldig at få Morten

Morten Meldal – en original problemknuser

Klikkemi06. 06. 2023

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Af professor Klaus Bock I begyndelsen af 1980 kom en ung, nyuddannet akademiingeniør til Institut for Organisk Kemi på Danmarks Tekniske Højskole (nu

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Har dit opsamlingskar de her 3 sikkerhedsfunktioner?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Ny vakuumløsning skaber mere bæredygtige dæk hos Cotinental

  • MD Scientific

    Unlocking the Secrets of Recombinant Protein Purification – A Beginner’s Guide

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Du er inviteret til gratis ePrep seminar!

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Opentrons introducerer den nye pipetteringsrobot Flex

  • MD Scientific

    Hands-on workshop with Compact Mass Spectrometer

  • Kem-En-Tec Nordic

    Hurtig Fragmentanalyse – DNA/RNA – 3 min. opsætning og resultater på 3-5 min!

  • Busch Vakuumteknik A/S

    TA-Luft godkender MINK MM fra Busch

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    Eksperter og leverandører fra hele verden samles i Aarhus

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Tilbud til netop dit segment

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Miljøminister bruger lovens bogstav til at stoppe brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer

    07.06.2023

  • C-vitamin: skyr, yuzu, sumak, sorbosonolacton … !?

    06.06.2023

  • Ændring af ISO 8655

    06.06.2023

  • Hvorfor Tornøe og Meldals opdagelse var ægte fuldblods klikkemi

    06.06.2023

  • Nobelprisvinderen, der rummer meget mere end klikkemi

    06.06.2023

  • SNAr-reaktioner klikker klikkemien videre

    06.06.2023

  • Klikkemi – et drømmeredskab i materialeforskning

    06.06.2023

  • (Klikkemi)2 – fremstilling af ikke-naturlige oligosaccharider

    06.06.2023

  • Morten Meldals Nobelpris i perspektiv

    06.06.2023

  • Morten Meldal – en original problemknuser

    06.06.2023

  • Det klikkede på Carlsberg Laboratoriet

    06.06.2023

  • Stor satsning på brintteknologi løb med den første udgave af ny energipris

    06.06.2023

  • Dansk Kemi hylder Nobelprismodtageren Morten Meldal med et helt blad om ham og klikkemi

    06.06.2023

  • Ny forskning afslører hvordan almindelige tarmbakterier kan modstå antibiotika

    05.06.2023

  • Vi skal have have mere plantekost – i dag åbner en støttepulje på 58 mio. kr.

    31.05.2023

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik