• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Link til Klimateknologi

Klima og miljø01. 08. 2012 | Katrine Meyn

DDT og fremtidens malariabekæmpelse

Klima og miljø01. 08. 2012 By Katrine Meyn

Vil DDT stadig blive anvendt til bekæmpelse af malaria, eller er der andre alternativer? I denne serie om DDT er det kontroversielle insekticid blevet belyst.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 8, 2012 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Julie Dam Larsen1, Maria Kjeldstrup Christensen2, Tina Mønster1, Anne Mette Vire3
1Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, 2Institut for Kemi, Aarhus Universitet, 3Lektor, Risskov Gymnasium

Dichlor-diphenyl-trichlorethan (DDT) blev kendt som insekticid i 1939 [1]. I 1940´erne til 1960´erne blev det flittigt brugt til bekæmpelse af insektbårne sygdomme som malaria og tyfus samt skadeinsekter i forbindelse med land- og skovbrug [1,2]. I denne periode blev DDT hyldet som et vidundermiddel, men i slutningen af 1960´erne blev man opmærksom på, at mange skadevirkninger er knyttet til brugen af DDT.

DDT´s skadevirkninger
Skadevirkninger er observeret hos både dyr og mennesker. Et af de alvorligste problemer mht. til vilde dyr har været æggeskalsfortynding hos rovfugle [3,4]. Det er ligeledes et væsentligt problem, at DDT ikke kun påvirker de insekter man ønsker at slå ned, men alle insekter. Det er et problem, da mange insekter, f.eks. honningbier, spiller en vigtig rolle i økosystemerne. Man blev også opmærksom på, at DDT spredes i miljøet i stort omfang [5]. Hos mennesker er DDT under mistanke for at forårsage brystkræft, diabetes, forringet sædkvalitet m.m. [6].
Opdagelsen af skadevirkningerne resulterede i, at man i USA og mange europæiske lande indførte et forbud mod DDT. Forbuddet var dog ikke totalt; det var stadig tilladt at bruge DDT til folkesundhedsmæssige formål som bekæmpelse af malaria [1,2]. Der findes ingen vaccine mod malaria, der skyldes parasitter, som overføres via inficerede myg. I 2010 døde 655.000 globalt af malaria [7]. Den mest effektive forebyggelse er at dræbe myggene og/eller holde dem væk.

Andre insekticider blev introduceret
Selvom DDT suverænt var det mest brugte insekticid i 1940´erne–1960´erne, kom der nye insekticider på banen i denne periode. Insekticider fra grupperne carbamater, organofosfater og pyrethroider blev brugt sideløbende med DDT [7]. Da DDT senere hen blev delvist forbudt, vandt disse stoffer indpas som alternativer. Deres tendens til at spredes i miljøet er ikke så stor som for DDT, men mht. negative følgevirkninger er de ikke bedre (Dansk Kemi, nr. 5, 2012).

WHO anbefaler DDT til bekæmpelse af malaria
I 1980´erne anbefalede WHO at begrænse brugen af DDT pga. bekymringer om skadevirkningerne. Men i 2006 begyndte WHO igen at anbefale DDT til bekæmpelse af malaria [8].
Når man bruger et insekticid over en længere periode, vil insekter udvikle resistens: Dette er sket med DDT og også insekticider fra de andre nævnte grupper. DDT har dog den særlige egenskab, at det, ud over at dræbe insekter, også afskrækker. Denne egenskab udvikles der ikke resistens mod. Desuden er DDT billigere at fremstille/bruge end andre insekticider. Det er disse forhold, der ligger til grund for, at WHO igen anbefaler DDT, trods de skadelige følgevirkninger. Der er dog delte meninger om, hvorvidt dette er forsvarligt eller ej.

Fremtidens malariabekæmpelse
Hvilke metoder, der kan bruges til at bekæmpe malaria, er et kritisk spørgsmål. Malariamyggen vil kunne sprede sig i fremtiden, da klimaet i verdens tempererede områder bliver varmere. Så vil malariamyggen kunne leve der, og ikke kun i troperne som nu [9]. Malaria kan altså blive et endnu større problem, end det er i dag, og det er vigtigt, at man finder en bekæmpelsesmetode, der er både effektiv og forsvarlig.
Et forsøg på at minimere brugen af insekticider er gjort ved at indføre Integrated Vector Management (IVM) i malariaområder. Dette koncept går ud på, at man indfører alternative metoder, ofte forebyggende, til at bekæmpe malaria.
Alternative metoder kan f.eks. være uddeling af forebyggende medicin samt myggenet. Da myg lægger æg i vand, er der ofte mange i nærheden af vandressourcer såsom brønde. Derfor kan planlægning af placering af sådanne ressourcer gøre en betydelig forskel. Nogle planter har afskrækkende effekt på myg og kan derfor med fordel plantes i beboede områder [10]. Man har eksperimenteret med biologisk kontrol, hvor man bruger andre levende organismer til at bekæmpe myggene med. Eksperimentet gav lovende resultater [11].
Selvom et IVM-program primært fokuserer på alternative metoder, indgår der også brug af insekticider. Man skifter her jævnligt mellem forskellige insekticider. Ideen med dette er at minimere myggenes resistensudvikling, men det hjælper ikke på insekticidernes negative følgevirkninger. Brugen af insekticider i et IVM-program er dog betydeligt reduceret.
Som det fremgår af denne og de fire forgående artikler i serien, er spørgsmålet om, hvorvidt man skal bruge DDT til bekæmpelse af malaria eller ej ikke simpelt. Der er fordele og ulemper, alt efter hvilken vinkel man anskuer problemet fra.

DDT eller ej
Der er diskussion om, hvorvidt man fortsat skal bruge DDT i forbindelse med bekæmpelse af malaria eller ej. Diskussionen har to fløje: Den ene fløj mener, at brugen af DDT bør stoppes helt pga. skadevirkninger på vilde dyr, og ikke mindst usikkerheden omkring skadevirkninger på mennesker. Tanken her er, at det er uforsvarligt at forsøge at løse et problem vha. en handling, der måske fører til et andet problem. Den anden fløj mener, at DDT fortsat bør bruges, fordi mange tusinde mennesker dør af malaria hvert år. Tanken er her, at det er mere fornuftigt at bekæmpe et tilstedeværende problem, end det er at forsøge at undgå et problem, man ikke ved om vil opstå.
Vi vil gerne rette en stor tak til vores vejleder i dette projekt, Michael Goodsite, for positivt og inspirerende samarbejde og til Marianne Glasius og Henrik Skov for hjælp til denne artikelserie.

Referencer
1. EFSA. Opinion of the scientific panel on contaminants in the food chain on a request from the commission related to DDT as an undesirable substance in animal feed. European Food Safety Authority 2006:9-13.
2. ATSDR. Toxicological Profile For DDT, DDE, and DDD. Agency for Toxic Substances and Disease Registry 2002:221-222.
3. Gilbertson M. Late lessons from early warnings. The precautionary principle 1896-2000. EEA 2001;126-132.
4. Kjellen N, Roos G. Population trends in Swedish raptors demonstrated by migration counts at Falsterbo, Sweden 1942-97. Bird Study 2000;47:195-211.
5. Wania, F og Mackay, D. Global Fractionation and Cold Condensation of Low Volatility Organochlorine Compounds in Polar Regions. Ambio. 1993; 1:10-18.
6. Eskenazi B, Chevrier J, Rosas LG, Anderson HA, Bornman MS, Bouwman H, Chen A, Cohn BA, de Jager C, Henshel DS, Leipzig F, Leipzig JS, Lorenz EC, Snedeker SM, Stapleton D. The Pine River Statement: Human Health Consequences of DDT Use. Environ Health Perspect 2009;117:1359-1367.
7. Casida K P, Quistad G B. Golden age of insecticide research. Past, present, or future? Annual Review of Entomology 1998; 43.
8. WHO. World Malaria Report 2011. World Health Organization 2011:12.
9. DTU. Klimaforandringer flytter tropesygdomme nordpå. DTU Veterinærinstituttet – Videnskab Forskning. Pressemeddelelse 06/05-2011 [http.//www.presswire.dk/default.asp?o=1&pid=48950. accessed 18.05.2011].
10. UNEP. Global status of DDT and its alternatives for use in vector control to prevent disease, 4-5, 11-19. 2008.
11. Scholte EJ et al. An Entomopathogenic Fungus for Control of Adult African Malarian Mosguitoes. Science 2008, 308: 1641-1642. DDT (1,1,1-trichlor-2,2-bis(p-chlorphenyl)ethan).

Ikke kun skadelige insekter påvirkes af DDT. Gavnlige insekter, som f.eks. honningbier, slås også ihjel.
Malaria overføres til mennesker via myg og dræber på globalt plan ca. 665.000 mennesker om året.
Fotograf: James Gathany, Wikimedia Commons, Public domain.

Skrevet i: Klima og miljø

 
 

Seneste nyt fra redaktionen

Højere hastigheden og mindre kompleksiteten skal sikre den europæiske konkurrenceevne

AktueltBranchenyt27. 03. 2023

Skal man koge det ned til ganske få ord, vil EU have mindre bøvl omkring sagsbehandlingerne. Det stod klat efter EU’s stats- og regeringschefer blev enige om, at man vil gøre reguleringen mere enkel og sagsbehandlingen i EU, mens hastigheden for sagsbehandlingen skal op i de enkelte

Dansk-tysk aftale er første skridt på vejen til en brintrørledning på tværs af grænsen

Energi24. 03. 2023

Brint og Power-to-X er set som værende en af de helt store teknologier i en mere grøn fremtid med vedvarende energi. For at det skal lykkedes, skal man have opbygget en infrastruktur, der kan håndtere fx brinten. Og det nu er første skridt taget til en fremtidig brintrørledning mellem Danmark og

Prisvindende gymnasielærer er fanatisk omkring STEM-fagene på den positive måde

BranchenytTop24. 03. 2023

Man forbinder det sjældent med noget godt, når folk er fanatiske, men i tilfældet med gymnasielærer Klaus Møller Kristensen fra Tradium Teknisk Gymnasium i Randers forholder det sig anderledes. For selv om han betegner sig som fanatisk omkring STM-fagene, er det på en så positiv måde, at han har

Pas på ramløgens giftige familiemedlemmer – de kan i værste fald være dødelige

AktueltMedicinalkemi23. 03. 2023

Med forårets komme er den populære urt ramsløg ved at titte frem i de danske skove. Og der er intet forgjort ved at tilsætte den til sin mad. Men man skal passe på, for den velsmagende urt har en giftig fætter - eller to. Den mest kendte er liljekonval. Planten indeholder en række toxiner, men

Hestebønner

Så er det lykkedes – afkodning af det gigantiske hestebønnegenom er gennemført

FødevarekemiKlima og miljøTop17. 03. 2023

Den proteinrige hestebønne anses for at have en lovende fremtid som fødevare. Den største udfordring hidtil har været, at hestebønnegenomet er så stort og komplekst, at det ikke har været muligt at karakterisere det. Det største kromosom i hestebønnegenomet svarer til hele det humane genom. Uden

Danmark er en blød mellemvare på ranglisten over kvindelige opfindere

AktueltBranchenyt17. 03. 2023

En europæiske liste over patentansøgninger viser det tydeligt. Danske opfindelser er udtænkt af mænd. Kun ved én ud af ti danske patentansøgninger står en kvinde bag, og det gør Danmark i bedste fald en blød mellemvare på det område. Det lave antal kvindelige opfindere i forhold til antal mænd,

Pulje med midler til grøn bioraffinering er blevet løbet over ende

AktueltBioteknologi17. 03. 2023

Interessen for at komme i gang med bioraffinering er stor. Så stor, at en pulje, der har midler som kan støtte op om udviklingen af teknologien, er blevet løbet over ende. Puljen rummer 5 mio. kr. til uddeling i 2022, 2023 og 2024, og i år har Landbrugsstyrelsen modtaget ansøgninger om tilskud

Bedre forståelse af den græske Ouzo-effekt kan på sigt føre til bedre emulsioner

KemiteknikMedicinalkemi17. 03. 2023

Nogle kalder drikken Ouzo for Grækenland på flaske, men den anissmagende græske brændevin, der er landets nationaldrik, gemmer også på en hemmelighed, der på sigt kan føre til bedre emulsioner. Normalt er Ouzo en klar væske, men når den blandes med vand forvandles den til en mælkehvid opløsning.

Lettere adgang til supercomputere rummer store perspektiver for dansk forskningsmiljø

Branchenyt16. 03. 2023

Bedre medicin, klimaoptimeret byggeri og mere viden om fjerne galakser. Mulighederne er store, når man har den massive regnekraft fra supercomputere til rådighed. Og dem får forskere nu lettere adgang til takket være DeiC Integration Portal. Bag initiativet til den nye portal står The Danish

Hvordan fungerer en LED-lyskilde?

Energi16. 03. 2023

LED-lys har i de seneste år taget verden med storm og har vundet popularitet som en energieffektiv, holdbar og alsidig form for belysning. Men hvad er kemien bag LED-lys? LED (Light Emitting Diode) fungerer ved hjælp af en halvleder, der er placeret mellem to ledende materialer. Når en elektrisk

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Sådan sparer du rengøringen efter vedligeholdelsesarbejde

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Sikker køling af salat takket være vakuumteknologi

  • Metrohm Nordic

    Kom med på IC-kursus med Metrohm!

  • MD Scientific

    Shodex polymer-baserede HPLC kolonner – se det nye katalog

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Kom til Mikrolab Seminardag d. 25 april!

  • Kem-En-Tec Nordic

    ANB Sensors går i partnerskab med Kem-En-Tec Nordic A/S i distributionen af nye, revolutionerende pH sensorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland

  • DENIOS ApS

    Øg sikkerheden ved dit opsamlingskar med tre små justeringer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuum bevarer den gode smag

  • Metrohm Nordic

    NIRS DS2500 Analyzers – til polymerer, petrokemi, kemikalier, pharma, palmeolie, produkter til personlig pleje m.m.

  • DENIOS ApS

    35 krav du ikke må misse, når du opbevarer gasflasker udendørs

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Højere hastigheden og mindre kompleksiteten skal sikre den europæiske konkurrenceevne

    27.03.2023

  • Dansk-tysk aftale er første skridt på vejen til en brintrørledning på tværs af grænsen

    24.03.2023

  • Prisvindende gymnasielærer er fanatisk omkring STEM-fagene på den positive måde

    24.03.2023

  • Pas på ramløgens giftige familiemedlemmer – de kan i værste fald være dødelige

    23.03.2023

  • Så er det lykkedes – afkodning af det gigantiske hestebønnegenom er gennemført

    17.03.2023

  • Danmark er en blød mellemvare på ranglisten over kvindelige opfindere

    17.03.2023

  • Pulje med midler til grøn bioraffinering er blevet løbet over ende

    17.03.2023

  • Bedre forståelse af den græske Ouzo-effekt kan på sigt føre til bedre emulsioner

    17.03.2023

  • Lettere adgang til supercomputere rummer store perspektiver for dansk forskningsmiljø

    16.03.2023

  • Hvordan fungerer en LED-lyskilde?

    16.03.2023

  • Danske forskere på vej med en løsning til at fjerne og nedbryde PFAS i ét trin

    15.03.2023

  • Millionbevillig til patentvoucherordning skal give flere blod på tanden

    15.03.2023

  • Minister vil teste for næsten dobbelt så mange PFAS-stoffer i drikkevandet

    15.03.2023

  • Nyt sekventeringsudstyr til SDU efter million-bevilling fra A.P. Møller Fonden

    15.03.2023

  • Den er god nok – gigtramte kan godt forudsige omskift i vejret

    14.03.2023

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik