• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Link til Klimateknologi

Klima og miljø01. 08. 2012 | Katrine Meyn

DDT og fremtidens malariabekæmpelse

Klima og miljø01. 08. 2012 By Katrine Meyn

Vil DDT stadig blive anvendt til bekæmpelse af malaria, eller er der andre alternativer? I denne serie om DDT er det kontroversielle insekticid blevet belyst.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 8, 2012 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Julie Dam Larsen1, Maria Kjeldstrup Christensen2, Tina Mønster1, Anne Mette Vire3
1Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, 2Institut for Kemi, Aarhus Universitet, 3Lektor, Risskov Gymnasium

Dichlor-diphenyl-trichlorethan (DDT) blev kendt som insekticid i 1939 [1]. I 1940´erne til 1960´erne blev det flittigt brugt til bekæmpelse af insektbårne sygdomme som malaria og tyfus samt skadeinsekter i forbindelse med land- og skovbrug [1,2]. I denne periode blev DDT hyldet som et vidundermiddel, men i slutningen af 1960´erne blev man opmærksom på, at mange skadevirkninger er knyttet til brugen af DDT.

DDT´s skadevirkninger
Skadevirkninger er observeret hos både dyr og mennesker. Et af de alvorligste problemer mht. til vilde dyr har været æggeskalsfortynding hos rovfugle [3,4]. Det er ligeledes et væsentligt problem, at DDT ikke kun påvirker de insekter man ønsker at slå ned, men alle insekter. Det er et problem, da mange insekter, f.eks. honningbier, spiller en vigtig rolle i økosystemerne. Man blev også opmærksom på, at DDT spredes i miljøet i stort omfang [5]. Hos mennesker er DDT under mistanke for at forårsage brystkræft, diabetes, forringet sædkvalitet m.m. [6].
Opdagelsen af skadevirkningerne resulterede i, at man i USA og mange europæiske lande indførte et forbud mod DDT. Forbuddet var dog ikke totalt; det var stadig tilladt at bruge DDT til folkesundhedsmæssige formål som bekæmpelse af malaria [1,2]. Der findes ingen vaccine mod malaria, der skyldes parasitter, som overføres via inficerede myg. I 2010 døde 655.000 globalt af malaria [7]. Den mest effektive forebyggelse er at dræbe myggene og/eller holde dem væk.

Andre insekticider blev introduceret
Selvom DDT suverænt var det mest brugte insekticid i 1940´erne–1960´erne, kom der nye insekticider på banen i denne periode. Insekticider fra grupperne carbamater, organofosfater og pyrethroider blev brugt sideløbende med DDT [7]. Da DDT senere hen blev delvist forbudt, vandt disse stoffer indpas som alternativer. Deres tendens til at spredes i miljøet er ikke så stor som for DDT, men mht. negative følgevirkninger er de ikke bedre (Dansk Kemi, nr. 5, 2012).

WHO anbefaler DDT til bekæmpelse af malaria
I 1980´erne anbefalede WHO at begrænse brugen af DDT pga. bekymringer om skadevirkningerne. Men i 2006 begyndte WHO igen at anbefale DDT til bekæmpelse af malaria [8].
Når man bruger et insekticid over en længere periode, vil insekter udvikle resistens: Dette er sket med DDT og også insekticider fra de andre nævnte grupper. DDT har dog den særlige egenskab, at det, ud over at dræbe insekter, også afskrækker. Denne egenskab udvikles der ikke resistens mod. Desuden er DDT billigere at fremstille/bruge end andre insekticider. Det er disse forhold, der ligger til grund for, at WHO igen anbefaler DDT, trods de skadelige følgevirkninger. Der er dog delte meninger om, hvorvidt dette er forsvarligt eller ej.

Fremtidens malariabekæmpelse
Hvilke metoder, der kan bruges til at bekæmpe malaria, er et kritisk spørgsmål. Malariamyggen vil kunne sprede sig i fremtiden, da klimaet i verdens tempererede områder bliver varmere. Så vil malariamyggen kunne leve der, og ikke kun i troperne som nu [9]. Malaria kan altså blive et endnu større problem, end det er i dag, og det er vigtigt, at man finder en bekæmpelsesmetode, der er både effektiv og forsvarlig.
Et forsøg på at minimere brugen af insekticider er gjort ved at indføre Integrated Vector Management (IVM) i malariaområder. Dette koncept går ud på, at man indfører alternative metoder, ofte forebyggende, til at bekæmpe malaria.
Alternative metoder kan f.eks. være uddeling af forebyggende medicin samt myggenet. Da myg lægger æg i vand, er der ofte mange i nærheden af vandressourcer såsom brønde. Derfor kan planlægning af placering af sådanne ressourcer gøre en betydelig forskel. Nogle planter har afskrækkende effekt på myg og kan derfor med fordel plantes i beboede områder [10]. Man har eksperimenteret med biologisk kontrol, hvor man bruger andre levende organismer til at bekæmpe myggene med. Eksperimentet gav lovende resultater [11].
Selvom et IVM-program primært fokuserer på alternative metoder, indgår der også brug af insekticider. Man skifter her jævnligt mellem forskellige insekticider. Ideen med dette er at minimere myggenes resistensudvikling, men det hjælper ikke på insekticidernes negative følgevirkninger. Brugen af insekticider i et IVM-program er dog betydeligt reduceret.
Som det fremgår af denne og de fire forgående artikler i serien, er spørgsmålet om, hvorvidt man skal bruge DDT til bekæmpelse af malaria eller ej ikke simpelt. Der er fordele og ulemper, alt efter hvilken vinkel man anskuer problemet fra.

DDT eller ej
Der er diskussion om, hvorvidt man fortsat skal bruge DDT i forbindelse med bekæmpelse af malaria eller ej. Diskussionen har to fløje: Den ene fløj mener, at brugen af DDT bør stoppes helt pga. skadevirkninger på vilde dyr, og ikke mindst usikkerheden omkring skadevirkninger på mennesker. Tanken her er, at det er uforsvarligt at forsøge at løse et problem vha. en handling, der måske fører til et andet problem. Den anden fløj mener, at DDT fortsat bør bruges, fordi mange tusinde mennesker dør af malaria hvert år. Tanken er her, at det er mere fornuftigt at bekæmpe et tilstedeværende problem, end det er at forsøge at undgå et problem, man ikke ved om vil opstå.
Vi vil gerne rette en stor tak til vores vejleder i dette projekt, Michael Goodsite, for positivt og inspirerende samarbejde og til Marianne Glasius og Henrik Skov for hjælp til denne artikelserie.

Referencer
1. EFSA. Opinion of the scientific panel on contaminants in the food chain on a request from the commission related to DDT as an undesirable substance in animal feed. European Food Safety Authority 2006:9-13.
2. ATSDR. Toxicological Profile For DDT, DDE, and DDD. Agency for Toxic Substances and Disease Registry 2002:221-222.
3. Gilbertson M. Late lessons from early warnings. The precautionary principle 1896-2000. EEA 2001;126-132.
4. Kjellen N, Roos G. Population trends in Swedish raptors demonstrated by migration counts at Falsterbo, Sweden 1942-97. Bird Study 2000;47:195-211.
5. Wania, F og Mackay, D. Global Fractionation and Cold Condensation of Low Volatility Organochlorine Compounds in Polar Regions. Ambio. 1993; 1:10-18.
6. Eskenazi B, Chevrier J, Rosas LG, Anderson HA, Bornman MS, Bouwman H, Chen A, Cohn BA, de Jager C, Henshel DS, Leipzig F, Leipzig JS, Lorenz EC, Snedeker SM, Stapleton D. The Pine River Statement: Human Health Consequences of DDT Use. Environ Health Perspect 2009;117:1359-1367.
7. Casida K P, Quistad G B. Golden age of insecticide research. Past, present, or future? Annual Review of Entomology 1998; 43.
8. WHO. World Malaria Report 2011. World Health Organization 2011:12.
9. DTU. Klimaforandringer flytter tropesygdomme nordpå. DTU Veterinærinstituttet – Videnskab Forskning. Pressemeddelelse 06/05-2011 [http.//www.presswire.dk/default.asp?o=1&pid=48950. accessed 18.05.2011].
10. UNEP. Global status of DDT and its alternatives for use in vector control to prevent disease, 4-5, 11-19. 2008.
11. Scholte EJ et al. An Entomopathogenic Fungus for Control of Adult African Malarian Mosguitoes. Science 2008, 308: 1641-1642. DDT (1,1,1-trichlor-2,2-bis(p-chlorphenyl)ethan).

Ikke kun skadelige insekter påvirkes af DDT. Gavnlige insekter, som f.eks. honningbier, slås også ihjel.
Malaria overføres til mennesker via myg og dræber på globalt plan ca. 665.000 mennesker om året.
Fotograf: James Gathany, Wikimedia Commons, Public domain.

Skrevet i: Klima og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Moderna arbejder videre med mRNA-medicin

AktueltMedicinalkemi18. 09. 2023

Moderna er kommet tættere på at udvide området for mRNA-medicin med positive kliniske resultater på tværs af kræft, sjældne sygdomme og infektionssygdomme. Virksomheden meddeler, at RSV BLA-ansøgningen (mRNA-1345) er afsluttet, at rekrutteringen af voksne til fase 3-forsøget med mRNA-1647, en

LabDays var atter et stort trækplaster for branchen som mødtes i Aarhus

BranchenytTop18. 09. 2023

Fagmessen for laboratorieteknik, LabDays, fandt sted i Aarhus, og var som sædvanligt et tilløbsstykke for branchefolket. 85 udstillere havde fundet sig til rette, og over de to dage, som messen varer, fik de besøg af over 1.500 gæster. Her kunne de se, prøve og røre ved de mange produkter, som

Powtec 2023

Branchenyt18. 09. 2023

Fra den 26. til 28. september 2023 afholdes den internationale forarbejdningsmesse for pulver, granulater, faste stoffer og væsker, Powtech 2023. Det er den førende messe inden for pulver- og bulk-teknologi. Her præsenteres innovationer og fremskridt inden for processer til fremstilling af

På vej mod Danmarks første professor i Citizen Science

AktueltBranchenyt15. 09. 2023

Når befolkningen hjælper forskerne, skabes helt nye muligheder for forskningen, større interesse for videnskaben og et værn mod ’fake news’. Det er baggrunden for at lektor Ph.d. Anders P. Tøttrup er på vej til at blive Danmarks – og måske verdens – første professor i Citizen Science. Lektor

Hænger dårligt indeklima sammen med smitte af fx Covid-19?

Arbejdsmiljø/IndeklimaTop11. 09. 2023

Forskere ved Statens Serum Institut (SSI) i gang med at undersøge, om man ved at forbedre luftkvaliteten kan bremse smitten af luftvejsinfektioner som fx Covid-19? Til det formål har man modtaget en bevilling på fem millioner kroner fra Realdania. Projektet vil i første omgang blive udrullet

Almindelig bordsalt kan være en langt billigere variant af pyrolyse-katalysator

AktueltKemiteknik11. 09. 2023

En af de gode egenskaber ved plast er, at det kan genanvendes. I hvert fald i teorien, for i praksis ender langt det meste plast med reelt at være engangsplast. Modsat fx glas, er det reelt kun omkring 15-20 procent af det indsamlede plastaffald, der genavendes. Nu har Muhammad Rabnawaz, en

Nyt pulver sikrer et lydløst besøg på toilettet

Branchenyt11. 09. 2023

Mange danskere har svært ved at have afføring andre steder end i hjemmet. Lugt og lyd gør, at man hellere vil holde sig, men et nyt pulver med det sigende navn Hushh kan være en hjælp. Hushh er en lille pose på størrelse med en vådserviet. Indholdet af bionedbrydeligt pulver danner et lag af

Enkelt blodprøve hos egen læge kan anvendes til at vurdere risiko for leversygdom

AktueltMedicinalkemi11. 09. 2023

LiverRisk er et nyt værktøj, der er baseret på en simpelt blodprøve hos egen læge, kan for fremtiden give en score for, hvor risikoen hos den enkelte patient er for at udvikle alvorlig leversygdom. Forskere på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet har været med i det store

Opdateret Covid-19 vaccine er virksom mod den nye variant – Pirola

MedicinalkemiTop06. 09. 2023

Selvom Covid-19 næsten er gået i glemmebogen hos mange danskere, er sygdommen stadig aktiv, og seneste variant er BA.2.86 - også kaldet Pirola Moderna har opdateret sin Covid-19 vaccine, og de seneste kliniske forsøg viser, at den skaber et stærk immunrespons hos mennesker mod netop

Klima- og temperaturtestkamre til test af batterier

BranchenytEnergi04. 09. 2023

Strenometers klimakamre fra Aralab, Testa BT, kan anvendes til test batterier. Brugen af batterier sniger sig ind over alt - lige fra høreapparater og headsets over elcykel til elbiler, og i takt med de teknologiske fremskridt og den voksende klimabevidsthed bliver udbredelsen af disse produkter

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Spar på energiforbruget, når du varmebehandler dine medier

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    TAK FOR BESØGET…

  • DENIOS ApS

    NYHED: Spar plads i din opbevaring med én ændring

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch demonstrer den nyeste teknologi indenfor Analytics og R&D på LabDays 2023

  • DENIOS ApS

    Skån din ryg med to redskaber, når du arbejder med farlige medier

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    Kom til Aarhus 13 og 14 September

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Tagsten af høj kvalitet takket være moderne vakuumteknologi

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Byt dit gamle varmeskab til nyt og opnå rabat!

  • Metrohm Nordic

    Metrohm på rumrejse

  • Kem-En-Tec Nordic

    Ren DNA og RNA på få minutter, på den mest bæredygtige måde

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Moderna arbejder videre med mRNA-medicin

    18.09.2023

  • LabDays var atter et stort trækplaster for branchen som mødtes i Aarhus

    18.09.2023

  • Powtec 2023

    18.09.2023

  • På vej mod Danmarks første professor i Citizen Science

    15.09.2023

  • Hænger dårligt indeklima sammen med smitte af fx Covid-19?

    11.09.2023

  • Almindelig bordsalt kan være en langt billigere variant af pyrolyse-katalysator

    11.09.2023

  • Nyt pulver sikrer et lydløst besøg på toilettet

    11.09.2023

  • Enkelt blodprøve hos egen læge kan anvendes til at vurdere risiko for leversygdom

    11.09.2023

  • Opdateret Covid-19 vaccine er virksom mod den nye variant – Pirola

    06.09.2023

  • Klima- og temperaturtestkamre til test af batterier

    04.09.2023

  • Insekter er et muligt bud på en fremtidig alternativ proteinkilde

    04.09.2023

  • First steel cut til energilager baseret på smeltet hydroxidsalt

    04.09.2023

  • Niels Bohr Bygningen klar til KU – men KU er ikke helt klar til at flytte ind

    31.08.2023

  • Alt for mange mangler jern – men i denne uge er der ekstra opmærksomhed på det oversete stof

    30.08.2023

  • Johann Rudolph Glauber og det Danske Hof

    29.08.2023

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik