• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

BranchenytHistorisk kemi01. 06. 2007 | Katrine Meyn

Gode råd til dit giftmord

BranchenytHistorisk kemi01. 06. 2007 By Katrine Meyn

Giftmordet på den russiske eksagent Litvinenko ved hjælp af polonium var klodset udført.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6/7, 2007 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Anders Permin, afdelingesleder, dyrlæge, ph.d., Center for Miljø og Toksikologi, DHI

Tænker du på at forgifte en person? Har du flasker under køkkenbordet eller i garagen, med indhold som du synes ser brugbart og giftigt ud? Det er dog sværere end som så. De flasker, der står i garagen eller under køkkenbordet, duer ikke altid. De er sikkert slet ikke effektive nok, de kan medføre et klodset mord, og de vil formentlig blot fremkalde ufortjent medfølelse med den udsete.
Historisk er der fem stoffer, som seriøse giftmordere har anvendt gennem tiden: nemlig thallium, bly, kviksølv, arsenik og antimon. Disse stoffer er dog alle blevet forbundet med mange ulemper, da de er nemme at spore. Gå derfor professionelt til værks og søg råd i litteraturen, så du undgår at lave unødvendige fejl. Og som toksikologer vil hævde, skal man huske at dosere rigtigt. Det vil sige mindre doser over længere tid, hvilket jo indebærer længere tids samvær med den udsete, så man må være indstillet på flere uger med falske smil og dårligt skuespil, når virkningen begynder at sætte ind. Men så kan det også blive helt sjovt at se på.
I nyere tid har der været et par interessante tilfælde, der også har været dækket kraftigt i medierne. Specielt er den tidligere russiske spion Alexander Litvinenkos død blevet kædet sammen med tilstedeværelsen af en stor mængde af det radioaktive stof polonium-210 (Po-210) i hans krop. Undersøgelser foretaget af de britiske sundhedsmyndigheder oplyste dagen efter hans død, at han var blevet forgiftet med en lille – men farlig – mængde af den radioaktive isotop af Po-210. Sidenhen fandt man spor af det radioaktive stof flere steder i London. Steder hvor Litvinenko havde været. Man fandt også spor af Po-210 i Rusland samt i to fly fra British Airways. Litvinenko var indtil sin død overbevist om, at forgiftningen havde fundet sted på en sushi-restaurant, han besøgte tre uger før, han fik kliniske symptomer, hvilket de britiske sundhedsmyndigheder senere bekræftede.

Thallium – den første hypotese
Dog var den første teori som Scotland Yard undersøgte, om Litvinenko blevet forgiftet med thallium. Åbenbart bekræftede de første laboratorietest også den teori. Ligeledes støttede de kliniske tegn teorien, idet thalliumforgiftning giver hårtab og nervøse forstyrrelser, hvilket Litvinenko tydeligvis havde. Men de mængder af thallium, som man fandt i Litvinenko, var ikke i en størrelsesorden, der kunne forklare de kliniske symptomer. Senere blev det rapporteret, at det er almindeligt at finde små mængder af thallium ved Po-210-forgiftninger.

Men hvad er Po-210?
Po-210 blev først beskrevet af Marie Curie i slutningen af det 19. århundrede. Det er et naturligt forekommende radioaktivt grundstof, der udsender positivt ladede alfastråler. Po-210 har atomnummer 84 i det periodiske system. Det har flere isotoper end noget andet stof, og de er alle radioaktive. Det fremkommer i meget små mængder som et produkt af radiumnedbrydning og kan fremstilles ved at bombardere bismuth eller bly med neutroner. Det har 34 isotoper og en halveringstid på 138,39 dage. Et milligram af Po-210 udsender nok gammastråling til at give et blåt skær.
Der findes meget små mængder af Po-210 i jorden og atmosfæren. Alle mennesker har en lille mængde i deres krop, dog i niveauer hvor det ikke er skadeligt for væv og organer. Men ved relativt højere doser kan det skade – evt. med døden til følge. For retsmedicineren er det svært at påvise de små mængder, som findes i væv – selv når kliniske tegn ses. Det er derfor et godt stof at bruge ved giftmord, da det som sagt er svært at genfinde i den døde person. Selv i små mængder (milligram eller mikrogram) er håndteringen af Po-210 ekstremt farligt og kræver, at man bruger specielt udstyr.
Den direkte skade på væv og organer sker på grund af absorptionen af alfapartikler. Den maksimale tilladte kropsbelastning for indtaget Po-210 er kun 1100 becquerel (0,03 mikrocurie), der er ækvivalent med en partikel, som kun vejer 6,8 × 10-12 gram. Den maksimale tilladte koncentration af luftbårne poloniumpartikler er omkring 7.500 Bq/m3 (2 × 10-11 µCi/cm3).

Hvad er risikoen for forgiftning for andre personer, der har været i nærheden af Litvinenko?
Po-210 kan ikke passere gennem huden og skal optages via tarmen eller lungerne for at kunne skade. Og da strålingen har en kort rækkevidde, forårsager det kun skade på tæt ved liggende væv. Teoretisk kan det påvirke personer, der har været i kontakt med sved, afføring eller urin fra Litvinenko. Men overordnet set er risikoen for andre personer meget lille.

Hvor findes Po-210?
Polonium udnyttes kommercielt i små transportable strålekilder, hvor det bruges til at fjerne statisk elektricitet i maskiner, der ruller papir, metal eller tråd. Det findes også i tobak. Po-210 er et af de stoffer i cigaretrøg, der kan forårsage kræft i laboratoriedyr, som udsættes for røg. Tumorer kan opstå ved et poloniumniveau, som er 5 gange lavere, end hvad man finder i en storryger. Endvidere er Po-210 opløseligt og cirkuleres rundt i kroppen og kan genfindes i urinen og afføringen. Det cirkulerende Po-210 kan forårsage genetiske skader på væv og organer. Det kan også forårsage lever- og blærekræft, mavesår, leukemi og kredsløbssygdomme.
I forbindelse med Litvinenkos død har der været tale om langt større mængder af Po-210, end hvad der findes naturligt i omgivelserne. Derfor må han være blevet forgiftet med forsæt, hvilket de britiske myndigheder også er overbeviste om.

Hvorfra kan man skaffe Po-210?
Selvom det findes naturligt i miljøet, kræver det stor ekspertise og forbindelser at skaffe nok stof til at dræbe en person. Det vil også kræve adgang til laboratoriefaciliteter og en atomreaktor. Po-210 kan udvindes fra klippemateriale med radioaktivt uran, eller det kan fremstilles kemisk fra radium-226. Produktion af Po-210 fra radium-226 er dog besværligt og sofistikeret, idet radium-226 udsender meget stråling. I den aktuelle sag blev det Po-210, der blev brugt til at forgifte Litvinenko sporet til at komme fra et russisk atomkraftværk.
Så tænker du stadig på giftmord? Litvinenkos død viste med al tydelighed, at det var klodset udført, det medførte store smerter, stor offentlighed og det tog tid før han døde. Endvidere var Po-210 nemt at spore. Så måske skal du overveje en anden løsning……

Skrevet i: Branchenyt, Historisk kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

Analytisk kemiArtikler fra Dansk KemiTop09. 05. 2025

Advances in chemical ionization mass spectrometry can improve our understanding of atmospheric composition. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Varun Kumar, Institut for

Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi02. 05. 2025

Oldgamle CO2-ædende mikroorganismer kan fange CO2 direkte fra skorstensrøg og omdanne kulstoffet til grønne molekyler. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mads Ujarak Sieborg1 og

Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø28. 04. 2025

Tilstedeværelsen af PFAS-forbindelser skyldes ikke kun lokale kilder, men de kan langtransporteres i luften til selv meget fjerntliggende arktiske egne. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

AktueltMedicinalkemi21. 04. 2025

I dag er det frem med nålen, hvis man er i behandling med diverse former for fedme-medicin. Det hæmmer imidlertid udbredelsen på specielt asiatiske og afrikanske markeder, hvor der er en udtalt nålefobi. Derfor arbejder det danskstiftede biotekselskab Pila Pharma med at få udvikle deres

Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

AktueltBioteknologiFødevarekemi07. 04. 2025

NitroVolt, en dansk biotech-virksomhed, vil vende produktionen af ammoniak på hovedet. I stedet for den velkendte løsning, der bygger på den energitunge Haber-Bosch-proces, vil produktionen nu foregå i en container, der fx kan stå direkte ude hos en landmand. Ammoniak til kunstgødning er en slags

En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi01. 04. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2024 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Nomenklaturudvalget får indimellem henvendelser om dansk kemisk nomenklatur fra de oversættere i EU, hvis opgave det er at oversætte EU-lovgivning på

Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

AktueltEnergi31. 03. 2025

Efter en byggeperiode på omkring to år, er BASF nye 54 megawatt elektrolyseanlæg blevet indviet. Udover at være Tyskland største, med en kapacitet til at producere op til 8.000 ton grøn brint årligt, skriver det også historie på et andet område. Brinten skal primært anvendes som råmateriale i

Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

AktueltBranchenyt31. 03. 2025

Danske virksomheder er fortsat nogle af de mest aktive i Europa til at innovere. Det viser nye tal fra Den Europæiske Patentmyndighed, EPO, som udsteder patenter, der kan dække i op til 45 lande. Vestas, Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet har leveret de største bidrag til, at Danmark kan

Ny grundbog tager studerende på videregående uddannelser ind i den basale kemi

Branchenyt26. 03. 2025

Hvad er kemi? Hvad er de teoretiske perspektiver ved kemi? Og hvordan påvirker kemi vores hverdagsliv? Det er udgangspunktet for en ny grundbog til de studerende på de videregående uddannelser, som giver en introduktion til almen, uorganisk og organisk kemi. Bogen gennemgår, hvordan stoffer,

Nedrivningsarbejdere i kontakt med PCB slipper med skrækken – kun lave niveauer i blodet

Arbejdsmiljø/IndeklimaKlima og miljø25. 03. 2025

Ingen alarm, men hold fokus på sikkerhed og hygiejne. Den besked blev givet til 62 medarbejdere, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har fulgt over to år. Forskerne har undersøgt niveauerne af miljøgiften PCB i blodet hos nedrivere, der blandt andet har arbejdet

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Ved du, hvornår det er tid til at vedligeholde, udskifte eller flytte dit opsamlingskar?

  • DENIOS ApS

    3 sikkerhedsfunktioner, du skal kigge efter på dit opsamlingskar

  • Holm & Halby

    VidensDage 2025: To dage i videnskabens og fremtidens tegn

  • Holm & Halby

    Holm & Halby deltager i Europe Biobank Week 2025

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays – Almost sold out

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch på IFFA 2025: Vacuum Diagnostics til intelligente vakuumløsninger til kødforarbejdning

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    NYHED: IKA er tilbage med IKA Specials tilbudsavis

  • DENIOS ApS

    Glemmer du service? Her er konsekvenserne

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuumsystemer: En guide til turn-key projekter

  • DENIOS ApS

    Tid til serviceeftersyn?

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    09.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    02.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

  • Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

    21.04.2025

  • Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

    07.04.2025

  • En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

    01.04.2025

  • Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

    31.03.2025

  • Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

    31.03.2025

  • Ny grundbog tager studerende på videregående uddannelser ind i den basale kemi

    26.03.2025

  • Nedrivningsarbejdere i kontakt med PCB slipper med skrækken – kun lave niveauer i blodet

    25.03.2025

  • Styrkelse af nyfundet gen kan gøre kartoflen resistent over for svampeangreb

    24.03.2025

  • Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i det danske arbejdsmiljø

    21.03.2025

  • Dansk forbud mod PFAS er lige på trapperne – indsigelsesfrist mod 2024-aftale er overskredet

    20.03.2025

  • Flere elbiler og mindre ammoniak kan nu måles i en form af en bedre luftkvalitet

    19.03.2025

  • Forskere står bag hybridost med 25 procent ærteprotein – men med samme smag og tekstur

    18.03.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik