Lige nu er der masser af hvide snebær at finde i naturen, men hvorfor er de egentlig giftige?
Snebær indeholder saponiner samt andre irriterende stoffer. Saponiner er overfladeaktive glykosider, hvilket vil sige, at de både indeholder hydrofobe (vandafvisende) og hydrofile (vandelskende) grupper. De har derfor samme skumdannede egenskaber som sæbe, når de opløses i vand.
Ordet saponin stammer fra det latinske navn fra sæbeurt Saponaria officinals L, som pga. sit indhold af saponiner blev anvendt som sæbe.
Snebær er giftige i store mængder og kan forårsage diarre, opkast og mavesmerter. Plantesaften kan give øjne- og hudirritation. Der er dog ingen alvorlige forgiftninger beskrevet siden 1885.
Læs flere sjove kemi-fakta på vores facebook-side UNGKEMI