• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Link til Klimateknologi

Lovgivning og patenter01. 01. 2019 | Katrine Meyn

IUPAC fylder 100 år    

Lovgivning og patenter01. 01. 2019 By Katrine Meyn

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2019 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Af Ture Damhus

International Union of Pure and Applied Chemistry blev skabt i sin nuværende skikkelse i 1919. Som antydet i [1] havde det rumsteret i det internationale kemikersamfund tilbage fra den berømte kongres i Karlsruhe i 1860, og i International Association of Chemical Societies holdt man i årene op til første verdenskrig nogle afgørende møder, hvori også deltog danske kemikere. Et fotografi i [2] viser således deltagere i et møde i Bruxelles i 1913, herunder Julius Petersen, Einar Biilmann og Niels Bjerrum [3].

Efter krigen opløstes IACS, og IUPAC dannedes. Historien synes noget kompliceret, men et godt bud på en fødselsmåned for IUPAC er åbenbart juli 1919. Vigtigt er, at både industrien og universitetsverdenen var med i processen.

Det meste af den hundrede år lange, til tider bevægede, historie om unionens udvikling er skildret i [2,4]. Biilmann blev præsident for IUPAC (1930 til 1932), og andre danske kemikere var senere i århundredet involveret i IUPAC’s arbejde, herunder: Stig Veibel som medlem af den organisk-kemiske nomenklaturkommission og af bureauet; Anders Kjær som præsident for Division III og bureaumedlem og Niels Bjerrum og K.A. Jensen [5] som medlemmer af (K.A. senere som formand for) den uorganisk-kemiske nomenklaturkommission. Anders Björkman var unionens kasserer i en årrække.

Vi skal her og i efterfølgende artikler se nærmere på, hvad IUPAC står for i dag, og hvorfor IUPAC er vigtig for internationale og nationale kemikersamfund.

IUPAC af i dag
I laboratoriet forbindes IUPAC sikkert af mange primært med standardpufferopløsninger til kalibrering af pH-elektroder. Måske med atomvægte, især hvis man har brug for de seneste og meget nøjagtige værdier. Og så er der de til tider besværlige IUPAC-navne på kemiske forbindelser, som man skal anføre i REACH-dokumenter, som står i databaser og wikipedia-opslag og andre steder på nettet, og som man forhåbentlig hører om i løbet af sin uddannelse i kemi. Endelig vel grundstofnavnene, ikke mindst når medierne koger op omkring opdagelsen/syntesen af nye grundstoffer. Mere generelt kan man sige, at IUPAC står for standardiseringer og normer, som er nødvendige for en konsistent kommunikation i kemikernes videnskabelige arbejde, og for at samle og kritisk evaluere data.

Alt dette og meget mere dyrkes i otte divisioner:

  1. Physical and Biophysical Chemistry
  2. Inorganic Chemistry

III.     Organic and Biomolecular Chemistry

  1. Polymer Chemistry
  2. Analytical Chemistry
  3. Chemistry and the Environment

VII.   Chemistry and Human Health

VIII.  Chemical Nomenclature and Structure Representation

samt en række kommissioner, stående komitéer og underkomitéer, eksempelvis Committee on Chemistry and Industry og Interdivisional Committee on Green Chemistry for Sustainable Development.

Organisationsdiagrammet kan ses på hjemmesiden iupac.org.

Alt arbejde i IUPAC er ulønnet, bortset fra det administrative arbejde, der udføres af en håndfuld medarbejdere i IUPAC’s sekretariat.

IUPAC har – ud over personlige medlemmer (affiliate members) og firmamedlemmer (company associates) – en lang række medlemslande, herunder Danmark. Disse lande sender delegater til councilmøderne, som afholdes hvert andet år. Council er formelt den øverste myndighed, der træffer alle vigtige beslutninger, selv om der er en eksekutivkomité med præsidenten i spidsen, der har den daglige ledelse. Forbindelsesleddene til de enkelte medlemslande er National Adhering Organisations, i Danmark formelt Videnskabernes Selskab, som delegerer ansvaret til Nationalkomitéen for Kemi, der altså udpeger vores delegater til councilmøderne og svarer på henvendelser fra IUPAC-ledelsen til medlemslandene. Nationalkomitéens årsberetninger fra de senere år kan ses på nettet [6].

Undertegnede havde fornøjelsen af at være Danmarks delegat til Council i 1999 og op gennem 00’erne, til dels sammen med Nationalkomitéens formand, Michael Brorson; i de senere år har Stefan Vogel, formand for Kemisk Forening, varetaget dette hverv. Jeg nævner mødet i 1999 eksplicit, fordi det var en ekstraordinært dramatisk begivenhed, hvor Council drøftede, og sluttelig vedtog, et forslag om en radikal omlægning af det gamle IUPAC, der var baseret på permanente kommissioner med i praksis tidsubegrænsede aktiviteter og medlemskaber, til den nuværende projektorienterede organisation, hvor man vælges til, og sidder tidsbegrænset i, divisionerne og diverse komitéer. Medlemslandene betaler kontingent og har bestemte stemmeandele ved councilmøderne, begge dele udregnet efter en kompliceret formel. Desværre er kontingentrestancer et tilbagevendende fænomen. Danmarks kontingent er ganske lille – et beløb, der kun knap og nap svarer til de udgifter, IUPAC har ved (delvis) betaling af rejser og ophold for de danskere, der arbejder for IUPAC og er berettiget til tilskud. (I øjeblikket er vi to-tre stykker i Division VII og VIII samt hvert andet år councildelegaten).

The Color Books
Traditionelt har IUPAC manifesteret sig gennem publikationer i artikel- og bogform, herunder i The Color Books, se foto 1. Vi vender i senere artikler tilbage til nogle af nomenklaturanbefalingerne, som Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg forsøger at omplante til dansk. En forhåbentlig kendt og meget vigtig publikation, som nødvendigvis berører alle udøvende kemikere, er The Green Book, som indeholder IUPAC’s anbefalinger mht. definitioner af kemiske og fysiske målestørrelser og enheder og symboler for disse. Den opdateres af Division I, men indeholder også et afsnit med atomvægtene, som en kommission under Division II er ansvarlig for.

I dag satses vidtgående på elektronisk kommunikation til kemikersamfundet. Selv organisationens husorgan, Chemistry International, se foto 2, der havde udviklet sig til et virkelig læseværdigt magasin, som det var rart at sidde med i hånden, skal man nu anstrenge sig for at få på tryk. Hvis man er affiliate member, bliver man i første omgang udstyret med et kodeord, så man kan læse bladet på nettet.

IUPAC har kæmpet hårdt for at få sin hjemmeside til at leve op til ambitionerne. Den er i rimelig god form nu, og læserne opfordres til at opsøge den og orientere sig om de aktiviteter, der måtte have interesse. Se specielt fanebladene “Events” og “News”. Man kan ikke undgå at blive opmærksom på, at IUPAC har tænkt at fejre sit jubilæum på forskellig vis, blandt andet i forbindelse med årets General Assembly i Paris i juli måned. Under “Projects” kan man se, at IUPAC har små 200 formelt definerede igangværende projekter og omkring 750, der er afsluttet fra år 2000 og frem.

IUPAC globalt
På verdensplan arbejder IUPAC på at udbrede en forståelse for vigtigheden af faget kemi og hjælpe til i lande, hvor der for eksempel er behov for bedre undervisningsmaterialer, eller hvor man kan styrke lokale initiativer, navnlig i forhold til ungdommen. Det sidste halve århundrede har IUPAC været aktiv i forhold til kemikere fra alle lande og derved medvirket til at fremme internationalt samarbejde, for eksempel over jerntæppet i sin tid. IUPAC fik UNESCO til at udråbe 2011 som Kemiens År, dvs. man var oppe på FN-niveau. En række artikler i Dansk Kemi berettede om de mange aktiviteter, der udsprang deraf, både internationalt og her i landet. I år er så International Year of the Periodic Table of Chemical Elements (IYPT) ligeledes udråbt af UNESCO på blandt andet IUPAC’s foranledning. Vi skal beskæftige os mere med det periodiske system i senere artikler.

Ture Damhus er Senior Professional hos Novozymes A/S, formand for Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg, medlem af Nationalkomitéen for Kemi og medlem af IUPAC’s Division VIII og Interdivisional Committee on Terminology, Nomenclature and Symbols.

Skrevet i: Lovgivning og patenter

 
 

Seneste nyt fra redaktionen

Højere hastigheden og mindre kompleksiteten skal sikre den europæiske konkurrenceevne

AktueltBranchenyt27. 03. 2023

Skal man koge det ned til ganske få ord, vil EU have mindre bøvl omkring sagsbehandlingerne. Det stod klat efter EU’s stats- og regeringschefer blev enige om, at man vil gøre reguleringen mere enkel og sagsbehandlingen i EU, mens hastigheden for sagsbehandlingen skal op i de enkelte

Dansk-tysk aftale er første skridt på vejen til en brintrørledning på tværs af grænsen

Energi24. 03. 2023

Brint og Power-to-X er set som værende en af de helt store teknologier i en mere grøn fremtid med vedvarende energi. For at det skal lykkedes, skal man have opbygget en infrastruktur, der kan håndtere fx brinten. Og det nu er første skridt taget til en fremtidig brintrørledning mellem Danmark og

Prisvindende gymnasielærer er fanatisk omkring STEM-fagene på den positive måde

BranchenytTop24. 03. 2023

Man forbinder det sjældent med noget godt, når folk er fanatiske, men i tilfældet med gymnasielærer Klaus Møller Kristensen fra Tradium Teknisk Gymnasium i Randers forholder det sig anderledes. For selv om han betegner sig som fanatisk omkring STM-fagene, er det på en så positiv måde, at han har

Pas på ramløgens giftige familiemedlemmer – de kan i værste fald være dødelige

AktueltMedicinalkemi23. 03. 2023

Med forårets komme er den populære urt ramsløg ved at titte frem i de danske skove. Og der er intet forgjort ved at tilsætte den til sin mad. Men man skal passe på, for den velsmagende urt har en giftig fætter - eller to. Den mest kendte er liljekonval. Planten indeholder en række toxiner, men

Hestebønner

Så er det lykkedes – afkodning af det gigantiske hestebønnegenom er gennemført

FødevarekemiKlima og miljøTop17. 03. 2023

Den proteinrige hestebønne anses for at have en lovende fremtid som fødevare. Den største udfordring hidtil har været, at hestebønnegenomet er så stort og komplekst, at det ikke har været muligt at karakterisere det. Det største kromosom i hestebønnegenomet svarer til hele det humane genom. Uden

Danmark er en blød mellemvare på ranglisten over kvindelige opfindere

AktueltBranchenyt17. 03. 2023

En europæiske liste over patentansøgninger viser det tydeligt. Danske opfindelser er udtænkt af mænd. Kun ved én ud af ti danske patentansøgninger står en kvinde bag, og det gør Danmark i bedste fald en blød mellemvare på det område. Det lave antal kvindelige opfindere i forhold til antal mænd,

Pulje med midler til grøn bioraffinering er blevet løbet over ende

AktueltBioteknologi17. 03. 2023

Interessen for at komme i gang med bioraffinering er stor. Så stor, at en pulje, der har midler som kan støtte op om udviklingen af teknologien, er blevet løbet over ende. Puljen rummer 5 mio. kr. til uddeling i 2022, 2023 og 2024, og i år har Landbrugsstyrelsen modtaget ansøgninger om tilskud

Bedre forståelse af den græske Ouzo-effekt kan på sigt føre til bedre emulsioner

KemiteknikMedicinalkemi17. 03. 2023

Nogle kalder drikken Ouzo for Grækenland på flaske, men den anissmagende græske brændevin, der er landets nationaldrik, gemmer også på en hemmelighed, der på sigt kan føre til bedre emulsioner. Normalt er Ouzo en klar væske, men når den blandes med vand forvandles den til en mælkehvid opløsning.

Lettere adgang til supercomputere rummer store perspektiver for dansk forskningsmiljø

Branchenyt16. 03. 2023

Bedre medicin, klimaoptimeret byggeri og mere viden om fjerne galakser. Mulighederne er store, når man har den massive regnekraft fra supercomputere til rådighed. Og dem får forskere nu lettere adgang til takket være DeiC Integration Portal. Bag initiativet til den nye portal står The Danish

Hvordan fungerer en LED-lyskilde?

Energi16. 03. 2023

LED-lys har i de seneste år taget verden med storm og har vundet popularitet som en energieffektiv, holdbar og alsidig form for belysning. Men hvad er kemien bag LED-lys? LED (Light Emitting Diode) fungerer ved hjælp af en halvleder, der er placeret mellem to ledende materialer. Når en elektrisk

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Sådan sparer du rengøringen efter vedligeholdelsesarbejde

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Sikker køling af salat takket være vakuumteknologi

  • Metrohm Nordic

    Kom med på IC-kursus med Metrohm!

  • MD Scientific

    Shodex polymer-baserede HPLC kolonner – se det nye katalog

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Kom til Mikrolab Seminardag d. 25 april!

  • Kem-En-Tec Nordic

    ANB Sensors går i partnerskab med Kem-En-Tec Nordic A/S i distributionen af nye, revolutionerende pH sensorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland

  • DENIOS ApS

    Øg sikkerheden ved dit opsamlingskar med tre små justeringer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuum bevarer den gode smag

  • Metrohm Nordic

    NIRS DS2500 Analyzers – til polymerer, petrokemi, kemikalier, pharma, palmeolie, produkter til personlig pleje m.m.

  • DENIOS ApS

    35 krav du ikke må misse, når du opbevarer gasflasker udendørs

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Højere hastigheden og mindre kompleksiteten skal sikre den europæiske konkurrenceevne

    27.03.2023

  • Dansk-tysk aftale er første skridt på vejen til en brintrørledning på tværs af grænsen

    24.03.2023

  • Prisvindende gymnasielærer er fanatisk omkring STEM-fagene på den positive måde

    24.03.2023

  • Pas på ramløgens giftige familiemedlemmer – de kan i værste fald være dødelige

    23.03.2023

  • Så er det lykkedes – afkodning af det gigantiske hestebønnegenom er gennemført

    17.03.2023

  • Danmark er en blød mellemvare på ranglisten over kvindelige opfindere

    17.03.2023

  • Pulje med midler til grøn bioraffinering er blevet løbet over ende

    17.03.2023

  • Bedre forståelse af den græske Ouzo-effekt kan på sigt føre til bedre emulsioner

    17.03.2023

  • Lettere adgang til supercomputere rummer store perspektiver for dansk forskningsmiljø

    16.03.2023

  • Hvordan fungerer en LED-lyskilde?

    16.03.2023

  • Danske forskere på vej med en løsning til at fjerne og nedbryde PFAS i ét trin

    15.03.2023

  • Millionbevillig til patentvoucherordning skal give flere blod på tanden

    15.03.2023

  • Minister vil teste for næsten dobbelt så mange PFAS-stoffer i drikkevandet

    15.03.2023

  • Nyt sekventeringsudstyr til SDU efter million-bevilling fra A.P. Møller Fonden

    15.03.2023

  • Den er god nok – gigtramte kan godt forudsige omskift i vejret

    14.03.2023

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik