Forskere fra SDU og Odense Universitetshospital vil udvikle en ny type kunstig blodåre, der hverken lukker til, giver betændelse eller giver arvæv. Derudover skal den udstyres med trykmåler, så man via telemonitorering kan gribe ind, før eventuelle problemer opstår.
EU har bidraget med 40 mio. kr. til projektet.
Kunstige blodårer er langt fra en ny idé. De har været anvendt i mere end 50 år, og der er igennem årene sket fremskridt. Dog slås man stadig med arvævsdannelse i sammensyningerne, langsom blodgennemstrømning, som medfører at de hyppigt lukker til, og problemer med betændelse ved blodåren, som kan opstå selv år efter at de er blevet indsat.
Problemerne er især markante, når de kunstige blodårer bruges til dialyse. Her fejler op mod 70 procent af blodårerne indenfor et år.
Hvis de bruges til bypass på låret, lukker halvdelen indenfor fem år, og de kan ikke bruges til bypass af mindre blodårer som f.eks. kranspulsårerne på hjertet.
Ved at tage fat i at udvikle en løsning til de mest udsatte patienter – dialysepatienterne – som endda kan bruge den til sikker hjemmedialyse uden at risikere livstruende blødninger, er vi temmelig sikre på at den hurtigt også kan bruges til omkørsler ved åreforkalkningssygdom. Potentialet bliver derved enormt, fortæller Jes S. Lindholt, professor i karkirurgi på SDU og OUH, som er en af forskerne bag projektet.
Han og Thomas Emil Andersen, som er lektor ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, SDU og OUH, har gennem længere tid samarbejdet med den danske virksomhed Biomodics ApS om at udvikle et særligt kombinationsmateriale til kunstige blodårer.
Idéen er at benytte sig af en særlig kemi, som efterligner de naturlige egenskaber som blodårerne i kroppen har. Desuden kan der indlejres lægemidler i materialet, som kan forhindre arvævsdannelser i sammensyningerne og bakterieinfektion.
Det svenske firma Verigraft bidrager med teknologi til at forbedre integrationen med det omkringliggende væv og derved sikre, at blodåren vokser hurtigt sammen med omgivelserne.
Kombineret med en trelags selvlukkende silikonevæg i blodåren er forventningen, at dialysen bliver mere sikker og kan igangsættes hurtigere og, hvis alt går vel, muliggøre at dialysepatienter kan gøre brug af hjemmedialyse, fremfor at bruge flere timer på transport til og ophold på dialyseklinik 2-3 gange om ugen, fortæller Thomas Emil Andersen videre.
Den nye blodåre har allerede fået et navn; Telegraft. Tele står for telemonitorering, graft for tilførslen af den kunstige blodåre, som netop hedder en graft på engelsk.
Når Telegraft er færdigudviklet og testet i dyreforsøg, afprøves den i et internationalt studie med deltagere fra Danmark, Sverige, Lithauen, Tyskland og Spanien. Efter planen vil den nye kunstige åre være klar til klinisk anvendelse om 4-5 år.
Kilde: SDU
