Efter mange års forsinkelse har EU fastsat kriterier for biocider og pesticider. Det har forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Syddansk Universitet nu fulgt op på i et projekt for Miljøstyrelsen, hvor de har udarbejdet en liste over mistænkte hormonforstyrrende stoffer og vurderet den videnskabelige litteratur for en række af stofferne.
Miljøstyrelsen har støttet projektet, fordi den videnskabelige dokumentation kan bruges til at påvirke EU reguleringen, så den beskytter forbrugerne og miljøet bedre end hidtil.
I arbejdet har DTU Fødevareinstituttet gennemgået de mange eksisterende lister, der i alt indeholder mere end 7.000 mistænkte stoffer. Ud fra disse lister er der lavet en prioriteret liste over stoffer, hvor data både tyder på, at stofferne har en hormonforstyrrende virkning, og hvor der er høj sandsynlighed for, at mennesker og miljøet bliver udsat for dem.
Fra den prioriterede liste på 172 stoffer har forskerne undersøgt litteraturen for 52 udvalgte stoffer og herefter udvalgt 13 stoffer, som de har evalueret grundigt ud fra EU’s nye kriterier for biocider og pesticider.
For disse stoffer har forskerne vurderet kvaliteten af de studier, der ligger til grund for at udpege stofferne som muligt hormonforstyrrende. I evalueringen har de også set på, hvor stærk årsagssammenhængen er mellem en hormonforstyrrende virkning af et stof og den skadelige effekt.
Arbejdet har resulteret i en liste på ni stoffer, som forskerne vurderer kan betegnes som hormonforstyrrende ud fra de nye kriterier. Stofferne inkluderer eksempelvis pesticidet prochloraz, der må bruges i hele EU på nær Danmark og Malta, og BPAF (Bisphenol AF), som er et alternativ til BPA (Bisphenol A).
Mens der er solidt videnskabeligt belæg for den hormonforstyrrende effekt for ni af de 13 stoffer, påpeger forskerne, at der er huller i den tilgængelige viden om de fire andre. Forskerne vurderer dog, at der er betydeligt belæg for at betegne de fire som mistænkt hormonforstyrrende.
Ifølge forskerne viser listen over de ni hormonforstyrrende stoffer kun toppen af isbjerget. For nogle af de andre potentielt hormonforstyrrende stoffer er der brug for en detaljeret vurdering.
For ganske mange er der brug for mere forskning og flere data for at vurdere stoffernes hormonforstyrrende virkning, eventuelle skadelige effekt og for at vurdere, i hvor stort omfang mennesker og miljøet bliver udsat for stofferne.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet
