En konserveringsfaglig undersøgelse af Poul Gernes’ bemalede foldedøre på Herlev Hospital.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2019 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.
Af Anna Katrine Hansen1, Marie Bitsch Christiansen2 og Kim Pilkjær Simonsen3
1 Nationalmuseet i Brede
2 Konserveringscenter Vejle
3 Konservatorskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Den danske kunstner Poul Gernes (1925-1996) er kendt for sine monumentale værker og farverige udsmykninger af offentlige bygninger i Danmark, såsom Horsens Rådhus (1986), Rebæk Søpark Kollegiet i Hvidovre (1984), den tidligere Matthæusgades Skole på Vesterbro i København (1993) og ikke mindst den provokerende farvelægning af facaden på Palads Teatret ved Vesterport Station i København (1989) [1,2].
Poul Gernes’ værker er karakteriseret ved brugen af stærke farver samt simple, klare former og geometriske mønstre. Gernes var af den overbevisning, at udsmykning og farver havde en positiv indflydelse på samfundet som helhed. Ydermere mente Gernes, at farver kunne have en stimulerende indvirkning på hospitalpatienters evne til at abstrahere fra deres smerter og lidelser. Med bemalingen af interiør og vægge på Herlev Hospital (1976) kom Poul Gernes’ tankegang til sin fulde ret, og udsmykningen betragtes i dag som kunstnerens hovedværk [1,3].
Herlev Hospital
Selve bygværket Herlev Hospital er designet af de tre danske, modernistiske arkitekter Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau. Da hospitalet stod færdigt i 1976, var det et af de første polykrome hospitaler i verden. Herlev Hospital er siden blevet internationalt anerkendt for bygningens arkitektur, som integrerer farve, form og funktion, og desuden som et selvstændigt kunstværk. Bemalingerne af de indendørs områder er i dag den mest omfangsrige dekoration af et offentligt rum i Danmark [1,3].
Foldedørene
Udover at designe farveskemaet til vægge og interiør malede Poul Gernes også 65 individuelle malerier og fire foldedøre til hospitalet. To af foldedørene, som dækkede indgangspartierne til en bank og en frisør, blev nedtaget omkring 2003 i forbindelse med lukningen af de to forretninger. De to tilbageværende døre, som dækkede indgangspartierne til en kiosk og en blomsterforretning, bar fortsat de originale bemalinger fra 1976. Dog havde 40 års daglig brug af dørene medført flere skader i bemalingerne og væsentligt slid på dørenes lukkesystem. Grundet dørenes ringe tilstand ville en restaurering være økonomisk uholdbar, og det blev derfor besluttet, at der i stedet skulle udføres en rekonstruktion af dørene til opsætning på hospitalet. De originale døre skulle efterfølgende overdrages til KØS (Museum for kunst i det offentlige rum) [1].
Da bemalingerne på de originale døre aldrig havde været konserveret, gav dette mulighed for at undersøge Poul Gernes’ maleteknik og bestemme de originale pigmenter ud fra mikroskopiske prøver taget fra dørene.
I figur 1 ses et fotografi af de lukkede foldedøre i foyeren på Herlev Hospital samt billeder af for- og bagside af dørene med angivelse af prøveudtagningsstederne.
Poul Gernes’ maleteknik
I en samtale med Poul Gernes’ datter Ulrikka Gernes fortalte hun, hvordan hun som barn så træfiberpladerne til dørene blive malet hjemme i deres hus. Poul Gernes benyttede sig af en skabelonteknik. Først blev pladerne grunderet med en hvid maling, og derefter blev baggrundsfarven påført med malerrulle. Efter tørring blev skabelonen med dekorationsmønstret lagt oven på baggrundsfarven, og mønstret blev malet med en anden farve, ligeledes med malerrulle. De færdige, udsmykkede plader blev herefter bragt til hospitalet og monteret på foldedørene [1].
Ulrikkas barndomsminder er i overensstemmelse med det udseende, som kunne observeres ved nærstudier af dørenes bemalinger. I figur 2a ses den karakteristiske “appelsinskrælstekstur” i overfladen, som indikerer anvendelse af en malerrulle. I figur 2b og 2c ses de “uldne” konturer, som viser, hvordan malingen er trængt ind under skabelonen. (I figur 2d ses et eksempel på de mange skader, som fandtes på dørdekorationerne).
Dørenes farver
Som det kan ses i figur 1, består hver side af en dør af seks paneler på 130 x 250 cm. Når dørene er lukkede, udgør hver dørside således en samlet dekoration på ca. 20 m2. Hver dørside består af fire forskellige farver, idet der på de seks paneler er anvendt samme farve til dekorationsmønstret og tre forskellige farvenuancer til baggrunden. Dermed er der i alt anvendt 16 forskellige farver på de fire dørsider.
For tre af dørsiderne, Kiosk forside, Kiosk bagside og Blomsterbutik bagside, er de seks paneler symmetriske mht. baggrundsbemalingen, idet panel 1 & 6, 2 & 5 og 3 & 4 har samme baggrundsfarve.
For Blomsterbutik forside har panel 1 & 6, 2 & 4 og 3 & 5 samme baggrundsfarve. Det er uvist, om dette brud i symmetrien er et bevidst valg fra Poul Gernes’ side, eller om der er sket en fejl ved monteringen af panelerne i sin tid.
Pigmenterne
Resultatet af pigmentundersøgelserne er vist i tabel 1. Som det ses, er antallet af pigmenter meget begrænset. Af klassiske uorganiske pigmenter er kun chromgult (PbCrO4) og chromorange (PbCrO4·PbO) benyttet. Derudover er titanhvidt (TiO2, rutil) til stede i alle malingslag og har fungeret både som toner og fyldstof. De fleste af pigmenterne er af den type, som kaldes for SOPs (synthetic organic pigments). Der er dog i alt kun anvendt fem forskellige SOPs: PY3, PR3, PR122, PB15 og PV23.
Det er værd at bemærke, at der ikke er brugt egentlige grønne pigmenter. De grønne farvenuancer er derimod frembragt ved at blande blå og gule pigmenter. Det blå pigment PB15 (phthalocyaninblåt) er for eksempel blandet med det gule β-napthol azo-pigment PY3 eller med chromgult for at give en grøn nuance.
Fremstilling af grøn farve ved blanding af blåt og gult er dog ikke ualmindeligt af økonomiske årsager. De almindelige grønne pigmenter, såsom viridian (Cr2O3·2H2O), chromoxidgrønt (Cr2O3) og PG7 (phthalocyaningrønt) er nemlig væsentligt dyrere end de blå og gule PB15, PY3 og chromgult, der her er brugt i blandingsfarverne [4,5].
Det mest benyttede pigment til dørene er PB15, som er et kobber(II)phthalocyanin complex, der kom på markedet i 1934. Siden da er brugen af pigmentet steget støt, og PB15 er i dag det mest benyttede blå pigment. PB15 udgør ca. 40 procent af alle blå pigmenter på markedet efterfulgt af uorganiske pigmenter som ultramarin (Na8(Al6Si6O24)(S2,S3)) med en andel på ca. 20 procent, berlinerblåt (Fe4[Fe(CN)6]3), cobaltblåt (CoAl2O4·Al2O3) og cobaltturkis (Co(Al,Cr)O4) med en andel på ca. syv procent hver og cølinblåt (Co2SnO4) med en andel på ca. fem procent [6].
Det violette pigment PV23 og det røde PR122 er begge almindelige i husmaling, hvor de anvendes til toning af blå nuancer, og det gule pigment PY3 bruges generelt i fremstilling af grønne nuancer [4]. Det røde β-napthol azo-pigment PR3 kom på markedet i 1905 og er stadig blandt de mest populære SOPs på grund af farveligheden med det klassiske uorganiske pigment cinnober (HgS) [7].
Metoder
Undersøgelserne blev foretaget ved hjælp af farvesnit og optisk mikroskopi (OM) samt ved analyse med Raman, FTIR, SEM-EDS og Py-GC-MS. I det følgende gives en beskrivelse af enkelte udvalgte farvesnit og analyser.
Farvesnit
I figur 3 ses fotografier af farvesnittet fra prøven S16, som er taget fra det lyserøde dekorationsmønster på bagsiden af blomsterbutikkens foldedør. Farvesnittet er fremstillet ved at indstøbe og slibe den mikroskopiske prøve, så et tværsnit af farvelagene opstår. Herefter kan farvelagenes stratigrafi og de enkelte partikler undersøges.
I figur 3a ses mikroskopbilledet i polariseret lys, som viser det lyserøde toplag (dekorationsmønstret) bestående af chromorange, PR3 og rutil over den blågrønne baggrundsfarve bestående af PB15 og PY3. Det tykke, hvide farvelag nederst i prøven er grunderingslaget. I figur 3b ses mikroskopbilledet i UV-lys, hvor det tydeligt fremgår, at grunderingslaget består af to separate lag. I figur 3c ses BSE-billedet (back scattered electron image) af farvesnittet optaget i scanning elektronmikroskop (SEM). Også her kan det ses, at grunderingslaget er todelt.
SEM-EDS-analyser på farvesnit
Ved SEM-EDS-måling opnås et hurtigt overblik over de forskellige grundstoffer, som er til stede i farvesnittet. En mapping viser desuden, hvordan grundstofferne fordeler sig i de enkelte malingslag. I prøven S16 blev der blandt andet identificeret Pb, Cr, Ca, Ti, Mg, Al, Si, Ba og S. I figur 4a,b ses mapping-resultatet for Ca og Ti. Det ses her, at calcium (calcit) kun er anvendt i det øverste af de to grunderingslag, mens titan (titanhvidt) er tilstede i alle malingslag.
Punktmålinger på enkelte partikler gav yderligere information om deres sammensætning. I figur 4c ses en måling foretaget på dekorationsmønstret, som viser Pb, Cr og Ti, hvilket indikerer blychromat og titanhvidt. I figur 4d ses en måling på det 1. grunderingslag, som viser Ba, S og O, hvilket indikerer baryt.
Selvom SEM-EDS-målinger således giver en hurtig idé om, hvilke pigmenter og fyldstoffer der er anvendt i et givet malingslag, har metoden dog også sine klare begrænsninger. For eksempel observeres Cu, som er tilstede i PB15, normalt ikke i SEM-EDS. Identifikationen af Pb og Cr kan ligeledes kun bruges som en indikator for blychromat, men ikke afgøre, om der er tale om chromgult eller chromorange. Det kan tilsvarende ikke afgøres, om der er anvendt rutil- eller anatas-formen af titanhvidt. Og når det gælder identifikation af organiske pigmenter, er SEM-EDS direkte uegnet som metode.
Raman-analyser på farvesnit
Efter SEM-EDS-målingerne blev farvesnittene derfor analyseret ved hjælp af Raman-spektroskopi. Raman identificerede entydigt krystalstrukturen af titanhvidt og formen af blychromat, ligesom også fyldstoffer som baryt, talkum og calcit let kunne identificeres ud fra deres Raman-spektra. I figur 4e ses Raman-spektret af et partikelkonglomerat i 1. grunderingslag, som viser baryt (B), talkum (T) og rutil (R).
For de moderne SOPs er Raman-spektroskopi utvetydigt den bedste metode til identifikation. For eksempel kunne PB15 let identificeres ud fra sit karakteristiske og intense Raman-skift ved 1529 cm−1 cm som vist i figur 4f, hvor pigmentet indgår sammen med chromgult mærket Cr (prøve S10, grøn farve fra forsiden af blomsterforretningen).
Bindemiddel-analyser
FTIR-analyse af bindemidlet viste, at dette bestod af oliemodificeret alkyd baseret på ortho-phthalsyre med både glycerol og pentaerythritol som polyfunktionel alkohol. Yderligere kunne GC-MS analyse detektere tilstedeværelse af harpiks fra fyrretræ. Dette indikerede, at alkyden var modificeret med TOFA (tall oil fatty acid) [1]. Ordet tall oil stammer fra det svenske ord tallolja, som betyder fyrretræsolie. Tallolie, som er et biprodukt fra papirproduktionen i Sverige, anvendes ofte til oliemodificering af alkydbindemidler [8].
Efterskrift
Siden de nye genskabte døre blev færdige og ophængt i 2017, er der sket en væsentlig ændring. I 2018 overtog 7-Eleven forpagtningen af de to forretninger, som herefter blev ombygget til én større butik. Da den nye 7-Eleven butik har døgnåbent, har man ikke fundet det nødvendigt at bibeholde Poul Gernes’ dekorerede foldedøre. Dørene er derfor nu taget ned, som det kan ses i figur 5.
Selvom den nye butiks åbningstider utvivlsomt kommer mange til gode, må man dog undre sig over, at kunstværket kan fjernes uden respekt for hospitalet som kulturarv, og at der er brugt ressourcer på at genskabe et værk, som så kort tid efter nedtages.
Referencer
1. Hansen A.K., Christiansen M.B., Sanyova J, Simonsen K.P. Analysis of Poul Gernes’ painted folding doors at Herlev Hospital. Herit Sci. 2018; 6:29.
2. Andersen, F.T. Broget ko har mange pletter. Guide til Gernes’ udsmykninger 1970-2016. 1. udg.: København: Space Poetry; 2016.
3. Gernes U.S., Hornung P.M. Farvernes medicin: Poul Gernes og Amtssygehuset i Herlev. 1. udg.: København Valby: Borgens forlag; 2003.
4. Herbst W., Hunger K. Industrial organic pigments. Production, properties, applications. 2 ed.: Weinheim: Wiley-VCH; 1997.
5. Newman R. Chromium oxide greens. In: Fitzhugh EW, editor. Artists’ pigments. A handbook of their history and characteristics. Vol. 3. Oxford: Oxford University Press; 1997. p. 273-293.
6. Defeyt C., Strivay D. PB15 as 20th and 21st artists’ pigments: Conservation concerns. e-Preserv Sci. 2014; 11:6-14.
7. Lauridsen C.B., Sanyova J, Simonsen K.P. Raman analysis of complex pigment mixtures in 20th century metal knight shields of the Order of the Elephant. Spectrochim Acta Part A Mol Biomol Spectrosc. 2015; 150:54-62.
8. Lauridsen C.B., Sanyova J., Simonsen K.P. Analytical study of modern paint layers on metal knight shields: The use and effect of Titanium white. Spectrochim Acta Part A Mol Biomol Spectrosc. 2014; 124:638-645.
Tabel 1. Pigmenter og fyldstoffer identificeret i grundering, baggrundsfarve og dekorationsmønster. Rutil er udeladt, da det findes i alle farvelag.
Figur 1. Øverst: Billede af de lukkede foldedøre i foyeren på Herlev Hospital. Nedenfor: Billeder af a: Kiosk forside, b: Kiosk bagside, c: Blomsterbutik forside og d: Blomsterbutik bagside med angivelse af prøveudtagningssteder og panelnumre.
Figur 2. Nærbilleder af malingens overflade som viser a: den karakteristiske “appelsinskræls-tekstur” i overfladen, som indikerer anvendelse af en malerrulle, b og c: de “uldne” konturer som viser, hvordan malingen er trængt ind under skabelonen og d: et eksempel på de mange skader, som fandtes på dørdekorationerne.
Figur 3. Fotografi af farvesnit fra prøve S16 (Blomsterbutik bagside) som viser det lyserøde dekorationsmønster over den blågrønne baggrundsfarve samt den hvide grundering i hhv. a: polariset lys, b: UV-lys, og c: back scattered electron (BSE) billede. De to grunderingslag kan ses ved deres forskellige fluorescens i UV-lys og ved BSE.
Figur 4. a: EDS-mapping som viser, hvordan Ca er koncentreret til 2. grunderingslag, b: EDS-mapping som viser, hvordan Ti er tilstede i alle malingslag, c: EDS-punktmåling i dekorationsmønstret som viser Pb, Cr og Ti og indikerer blychromat og titanhvidt, d: EDS-punktmåling i 1. grunderingslag som viser Ba, S og O og indikerer baryt, e: Raman-spektrum som viser baryt (B), talkum (T) og rutil (R), og f: Raman-spektrum med de karakteristiske frekvenser for PB15 og chromgult (Cr).
Figur 5. Billede af den nuværende 7-Eleven butik og de manglende foldedøre.
