Fokus på kemi
Endnu er der kun ganske få personer i verden, der er blevet smittet to gange med Covid-19. Derfor er dem, som vitterlig har fået sygdommen to gange også i søgelyset. Det gælder bl.a. en 25-årig mand fra USA, der fik sygdommen med 48 dages mellemrum. Det opsigtsvækkende og måske lidt foruroligende var, at 2. gangsforløbet faktisk var værre end den første. Hvor han ikke
Et lidt overset protein, blot kaldet p11, er måske linket mellem stress og depression. Proteinet er vigtigt for både det humørregulerende serotonin og for frigivelsen af stresshormoner, og undersøgelser på Karolinska Institutet har vist, at et lavt p11-niveau påvirker mus på den nåde, at de i en stress-situation får højere puls og angst. Det er ikke ukendt, at p11 på en
Normalt er det landbrugets dyr, som er i fokus, når man taler om dyrs påvirkning af klimaet, men der er andre dyr i vores varetægt, som også spiller en rolle. Vores 1,3 mio. katte og en lille halv mio. hunde. Og fordi de er kødspisere, sætter de faktisk et pænt negativt aftryk på klimaet. Vurderingen er, at kæledyr er ansvarlige for op mod 25 procent af de drivhusgasser, der
Måske har verden i den senere tid gået over åen efter vand i kampen mod COVID-19. Løsningen til en behandling af sygdommen ligger måske i den kemiske forbindelse SNAP (S-Nitroso-N-acetylpenicillamin), der blev brugt til behandling af SARS, hvor det førte til et fald af betændelsestilstanden i lungerne. Det drejer sig nærmere bestemt om den nitrogenoxid, der bliver frigivet
Spiser du meget rødt kød, er der en øget risiko for, at du på sigt kan udvikle tarmkræft. Men måske er der en mulighed for at sænke den risiko, men uden at skulle ændre kosten dramatisk. Det handler om koblingen mellem dannelsen af de uønskede nitroso-forbindelser i tarmen og indtagelse af en calcium-rig kost. Befolkningsundersøgelser har vist, at en kost med et højt indhold
De fleste kender begrebet insulinresistens i forhold til diabetes, men nu lancerer forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet et nyt bergreb; glukagonresistens. Det viser sig, at nedsat følsomhed over for hormonet glukagon øger risikoen for type 2 diabetes. Ydermere er glukagonresistens særlig udtalt hos personer med fedtlever, men hidtil har
I Sverige har de et meget speciel produkt, surstrømming. Det er gæret sild, og den er legendarisk for at lugte ualmindelig fælt. Den kommer på konservesdåse og bør åbnes under vand for at lugten ikke spreder sig. Så har man ligesom sat en standard. Men for nogle er den ellers så fæle lugt helt anderledes. En islandsk forskergruppe lod 11.000 islændere lugte seks forskellige
Inden verden for alvor gik over til Li-ion, anvendte man i stor stil en anden teknologi, nemlig NiMH. Nu viser det sig, at gamle, og helt døde batterier af denne type, faktisk gang "genoplives" og få en levetid helt op til 100 år. I et NiMH-batteri flyttes hydogen-atomer fra den ene elektrolyt til den anden, men på et tidspunkt fungerer det ikke mere. Tanken var, at de var
Mikroplast er blandt de mest hotte emner i plastdebatten, men måske skal vi lidt længere ned i størrelse, for at finde den virkelig skurk - nanoplast. Mens mikroplast ikke akkumuleres op gennem fødekæden, ser det helt anderledes ud for nanoplast. Det er også utroligt svært at forudsige, hvordan naturen reagerer på nanoplast. Det man til gengæld godt ved er, at der bliver langt
Årets nobelpris i kemi gik til to opfindere af DNA-saksen, Crispr/Cas9, franske Emmanuelle Charpentier (52) og amerikanske Jennifer Doudna (56). Crispr/Cas9, eller blot Crispr, som metoden ofte omtales i dag, er en metode som med stor præcision kan klippe i DNA. Den er baseret på proteinet Cas9. Proteinet er styret af et stykke RNA, kaldet guide RNA (gRNA), der giver
Verden kæmper stadig mod corona-pandemien, og der er forståeligt nok stadig stor fokus på, hvordan man kan bekæmpe infektionen. En lille gruppe danske forskere på Copenhagen Center for Glycomics på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet har hjulpet deres amerikanske kolleger til at gøre opdagelsen, at coronavirus bruger specielle sukkerstoffer
"Try and try and try again" er, for at citere en gammel politiker, vejen frem, mår man i dag skal udvikle ny medicin. Men i fremtiden bliver det helt anderledes. Her kommer nemlig kvantesimulatorer i spil. Og her virkelig nået at hente. En kvantecomputer kan udføre 10.000 års arbejde på 3-4 minutter. Sådan lød i hvert fald en tech-gigants første skud på, hvor hurtig en
Ligesom beliggenhed er altafgørende for ejendommes værdi, så har det vist sig, at evnen til at lagre glykogen de rigtig steder i en muskelcelle, har afgørende betydning for en cykelrytters præstationer. Faktisk er beliggenheden vigtigere end mængden, viser et nyt studie på Syddansk Universitet. Studiet falder i tråd med en fornem dansk tradition. Den danske Nobelprismodtager
Mens der ligger en række undersøgelser, der belyser effekten af diverse nanopartikler, ser det anderledes ud med studier i den såkaldte synergieffekt, altså når man bliver udsat for flere typer nano-partikler på én gang. En ny undersøgelse tyder på, at synergieffekten har en dramatisk, negativ påvirkning af vores hjerneceller. I studiet har Barbara Korzeniowska fra Institut
Regeringen har netop lanceret en ny grøn forskningsstrategi, som skal styrke grøn forskning og teknologiudvikling. Og en af de fire konkrete forskningsmissioner i strategien er ”Genanvendelse og reduktion af plastaffald”. Fokus her er på reduktion af affald, bedre sortering og genanvendelse af plastaffald til nye plastprodukter, og at plastprodukter designes til at bruges flere
Et ganske velbeskrevet og velkendt RNA-molekyle, der blev koblet til cancer, har nu så at sige klaret frisag. Det viser sig nemlig, at molekylet alligevel ikke er i cancerceller, viser dansk forskerhold fra Aarhus Universitet. Det handler om et cirkulært RNA molekyle, kaldet ciRS-7, man først troede bandt sig til kræfthæmmende mikroRNA, kaldet miR-7 i kræftcellerne. I stedet
