Med årtiers forsinkelse kommer dansk normaltid på omgangshøjde med den tid, som vi reelt har fulgt siden 1970´erne, nemlig koordineret universaltid (Coordinated Universal Time) eller blot UTC.
Dansk normaltid er siden loven fra 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse fastsat ud fra ”Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich”, kendt som Greenwich Mean Time (GMT) som er en tidsskala baseret på jordens rotation.
På grund af jordens uregelmæssige rotation, afviger GMT og UTC fra hinanden. Ikke meget, men nok til at det kan få betydning for bl.a. komplekse energisystemer.
Selvom vi siden 70´erne har fulgt UTC, har det lovmæssige grundlag dog ikke fulgt med. Det bliver der rådet bod på nu, og det er ikke bare en teoretisk, juridisk øvelse
– Med en dansk tid, som følger UTC, etableres et væsentligt juridisk grundlag for at styrke Danmarks infrastruktur, idet synkronisering inden for fremtidens mere komplekse kommunikations-, IT- og energinet kræver en meget mere nøjagtig tidsangivelse. Samtidigt understøttes dansk forskning inden for områder, der afhænger af nøjagtig tid, herunder de stadigt vigtigere kvanteteknologier, forklarer Michael Kjær, direktør ved Danmarks nationale metrologiinstitut i Hørsholm (DFM)
Den nye normaltid skal efter planen træde i kraft den 26. marts 2023, klokken 02.00 – samtidigt med, at Grønland overtager deres egen tid og Danmark skifter til sommertid. Ved vedtagelsen af lovforslaget overgår dansk normaltid formelt til at følge den koordinerede universaltid (UTC) tillagt en time.
Den internationale 24-timers tidsstandard er baseret på indsamlinger af data fra atomure i 85 tidslaboratorier ved metrologiinstitutter i 63 nationer, herunder fra DFM, som har Danmarks første atomur, der siden 2022 har været en del af den globale realisering af UTC-tid.
Det vil ikke have betydning i det daglige, at dansk normaltid juridisk set ændres til at følge UTC-tid frem for middelsoltid. Uret på eksempelvis smartphones og computere følger allerede UTC.
Kilde: Transportministeriet
