Delfiner har et smart trick, når de skal dykke langt ned i havet. De kan styre sin hjerterytme, og dermed kan de undgå trykfaldssyge, mere populært kaldet dykkersyge.
Dykkersyge opstår ved, at der dannes bobler af nitrogen i blodet. Når vi indånder nitrogen under tryk, som de fleste typisk gør ved dykning, optager kroppen nitrogen, og det bliver kun langsomt frigivet fra kroppen via lungerne. Stiger en dykker for hurtigt op, kan boblerne forplante sig til stort set hele kroppen, og man har dykkersyge. Uden behandling kan man då af det.
Det undgår delfinerne ved at sænke hjerterytmen før de skal dykke dybt. De kan sågar justere rytmen efter, hvor langt de planlægger at dykke. Det lavere hjerterytme i neddykket tilstand gør, at de spare på ilten.
Evnen viser også, hvorfor fx delfiner kan risikere dø af høje lyde, som vi sender dybt ned gennem vandet. Det sker bl.a. ved militærøvelser. De høje lyde stresser de neddykkede dyr, og de mister evnen til at justere hjerterytmen. Det kan i sidste ende føre til, at de får dykkersyge og dør.
Kilde: Frontiers in Physiology/svt
