• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

MedicinalkemiTop23. 01. 2025 | Allan Malmberg

Gennembrud i behandlingen mod en af de mest dødelige kræftformer – bugspytkirtelkræft

MedicinalkemiTop23. 01. 2025 By Allan Malmberg

Illustration: Sascha Kael/Canva.

I de seneste 20 år har der stort set ikke været fremskridt i behandlingen mod en af de mest dødelige kræfttyper.

Nu er der imidlertid godt nyt i behandlingen mod bugspytkirtelkræft, lyder det fra forskere på Københavns Universitet og Rigshospitalet.

Faktisk er det ikke tale om en nyopfundet behandling som sådan. I stedet har forskerne lånt teknikkerne fra en avanceret type kræftbehandling af andre kræftformer, der kendes som ”ADC” (antistof-lægemiddelkonjugater).

– Vi har tidligere haft succes med at udvikle et såkaldt ADC mod bindevævskræft, som har ført til FDA-godkendelse af kliniske forsøg, der snart påbegyndes. I vores nye forskning har vi anvendt samme koncept til at tackle bugspytkirtelkræft, der desværre både er almindelig og yderst dødelig, siger Lars Henning Engelholm, der er gruppeleder på Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet og Biotech Research & Innovation Centre på Københavns Universitet. Han tilføjer:

– Vores nye studie viser lovende resultater med en ny type medicin, der kan bekæmpe kræften på flere måder. Medicinen dræber både kræftcellerne direkte og de støtteceller, som kræften bruger til at vokse og beskytte sig selv. Når støttecellerne rammes, frigives giftstoffer, som også kan dræbe kræftceller i nærheden. Samtidig bliver tumorens struktur svækket, så den bliver lettere for kroppens eget immunforsvar at angribe og bekæmpe.

ADC’et består af tre hovedelementer: et antistof, en kemisk “linker”, der binder antistoffet til lægemidlet, og et stærkt lægemiddel, der er et kemoterapeutisk stof. Når ADC’et finder frem til kræftcellen og bliver optaget, nedbryder det ”linkeren”, hvilket aktiverer kemoterapien og dræber kræftcellen indefra. Denne “trojanske hest”-strategi gør det muligt at målrette behandlingen, så celler uden kræft ikke bliver ramt af behandlingen.

I dag er behandlingen af sygdommen ikke særlig effektiv. Da den samtidig har meget diffuse symptomer, kommer mange patienter sent i behandling. Det giver en meget høj dødelighed. For mænd er overlevelsesraten fem år efter diagnosen 12 procent, og for kvinder er den 14 procent.

Det har været vigtigt for forskerne, at behandlingen bliver relevant for patienter i fremtiden. Derfor har de arbejdet med at tilpasse behandlingen, så den kan anvendes til mennesker i kliniske forsøg.

– Som en del af denne proces har vi humaniseret antistoffet i ADC’et. Det betyder, at vi har ændret antistoffets struktur, så det minder om naturlige antistoffer i menneskekroppen. Denne tilpasning er afgørende for, at kroppens immunforsvar ikke opfatter antistoffet som fremmed og angriber det. Humanisering gør derfor behandlingen mere effektiv og sikker for patienter og er en vigtig milepæl på vejen mod kliniske forsøg, siger Lars Henning Engelholm.

Behandlingen er meget målrettet, hvilket har stor betydning – både for effektivteten og for mængden af bivirkninger, som er reduceret markant.

Der vil stadig gå nogle år, for en eventuel medicin vil være klar. Idéen er, at forskerne vil udvikle så langt, at behandlingen enten kan tiltrække farmaceutiske eller bioteknologiske virksomheder, eller vil have et grundlag for en spinout-virksomhed. I begge tilfælde vil arbejdet mod kliniske forsøg på patienter tage 3-5 år.

Sideløbende vil man også undersøge, om metoden kan anvendes mod andre kræftformer.

– Vi arbejder allerede på at undersøge ADC’ets potentiale i andre kræftformer, såsom trippel-negativ brystkræft og tyktarmskræft, hvor behovet for bedre behandlinger også er stort. Med fortsat støtte og samarbejde håber vi, at vores ADC kan bane vejen for nye, effektive behandlinger, der kan gøre en forskel for patienter med nogle af de mest dødelige kræftformer.

Kilde: Københavns Universitet

Forskerne har lånt teknikkerne fra en avanceret type kræftbehandling af andre kræftformer, der kendes som ”ADC” (antistof-lægemiddelkonjugater).

Ny effektiv behandling af dødelig kræftform kan være på vej
21.1.2025 05:45:00 CET | Københavns Universitet – Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet | Pressemeddelelse

Del

Med en avanceret type kræftbehandling er vi tættere på en ny behandling for en af de mest dødelige kræftformer, bugspytkirtelkræft, viser forskning fra Københavns Universitet og Rigshospitalet. Det kan potentielt øge overlevelsesraten og forbedre livskvaliteten hos patienter.


Kræft i bugspytkirtlen er en af de mest dødelige kræftformer. For mænd er overlevelsesraten fem år efter diagnosen 12 procent, og for kvinder er den 14 procent.

Men det er også en kræftform, hvor symptomerne er uklare og ofte opstår sent i forløbet, og det er en sygdom, der er svær at behandle, hvis kræften allerede har spredt sig, og man ikke kan fjerne det hele ved en operation.

Nu har forskere på Københavns Universitet og Rigshospitalet taget et vigtigt skridt indenfor behandlingen af kræft i bugspytkirtlen, siger Lars Henning Engelholm, der er en af forskerne bag studiet. Forskerne har lånt teknikkerne fra en avanceret type kræftbehandling af andre kræftformer, der kendes som ”ADC” (antistof-lægemiddelkonjugater).

”Vi har tidligere haft succes med at udvikle et såkaldt ADC mod bindevævskræft, som har ført til FDA-godkendelse af kliniske forsøg, der snart påbegyndes. I vores nye forskning har vi anvendt samme koncept til at tackle bugspytkirtelkræft, der desværre både er almindelig og yderst dødelig,” siger Lars Henning Engelholm, der er gruppeleder på Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet og Biotech Research & Innovation Centre på Københavns Universitet. Han tilføjer:

”Der har stort set ikke været fremskridt i behandlingen de seneste 20 år, men vores nye studie viser lovende resultater med en ny type medicin, der kan bekæmpe kræften på flere måder. Medicinen dræber både kræftcellerne direkte og de støtteceller, som kræften bruger til at vokse og beskytte sig selv. Når støttecellerne rammes, frigives giftstoffer, som også kan dræbe kræftceller i nærheden. Samtidig bliver tumorens struktur svækket, så den bliver lettere for kroppens eget immunforsvar at angribe og bekæmpe.”

ADC’et består af tre hovedelementer: et antistof, en kemisk “linker”, der binder antistoffet til lægemidlet, og et stærkt lægemiddel, der er et kemoterapeutisk stof. Når ADC’et finder frem til kræftcellen og bliver optaget, nedbryder det ”linkeren”, hvilket aktiverer kemoterapien og dræber kræftcellen indefra. Denne “trojanske hest”-strategi gør det muligt at målrette behandlingen, så celler uden kræft ikke bliver ramt af behandlingen.

Nyt håb for patienter
Fordi ADC-behandlingstypen virker så præcist og minimerer antallet af bivirkninger ved at skåne de raske celler, er det en oplagt kandidat til at behandle meget svære typer af kræft i fremtiden.

”Vores ADC adskiller sig fra eksisterende behandlinger ved at være målrettet og yderst præcis. Kemoterapien frigøres kun i kræftcellerne, hvilket potentielt kan reducere bivirkninger markant sammenlignet med traditionelle behandlinger,” siger Lars Henning Engelholm.

Det har været vigtigt for forskerne, at behandlingen bliver relevant for patienter i fremtiden. Derfor har de arbejdet med at tilpasse behandlingen, så den kan anvendes til mennesker i kliniske forsøg.

“Som en del af denne proces har vi humaniseret antistoffet i ADC’et. Det betyder, at vi har ændret antistoffets struktur, så det minder om naturlige antistoffer i menneskekroppen. Denne tilpasning er afgørende for, at kroppens immunforsvar ikke opfatter antistoffet som fremmed og angriber det. Humanisering gør derfor behandlingen mere effektiv og sikker for patienter og er en vigtig milepæl på vejen mod kliniske forsøg,” siger Lars Henning Engelholm.

Det næste skridt for forskerne er at videreudvikle medicinen og forberede den så den kan anvendes til kliniske forsøg på mennesker med bugspytkirtelkræft.

”Bugspytkirtelkræft er en af de sværeste kræftformer at behandle og er blandt de kræftformer med den højeste dødelighed. Der findes i dag ingen godkendte ADC’er til denne kræfttype,” siger Lars Henning Engelholm. Han tilføjer:

”Vores mission er at udvikle denne behandling til et punkt, hvor den kan tiltrække investeringer fra farmaceutiske eller bioteknologiske virksomheder eller danne grundlag for en spinout-virksomhed, der kan tage de næste skridt mod kliniske forsøg på patienter inden for de næste 3-5 år.”

På sigt kan forskernes meget præcise og effektive behandling muligvis blive til gavn for patienter med andre typer kræft.

”Vi arbejder allerede på at undersøge ADC’ets potentiale i andre kræftformer, såsom trippel-negativ brystkræft og tyktarmskræft, hvor behovet for bedre behandlinger også er stort. Med fortsat støtte og samarbejde håber vi, at vores ADC kan bane vejen for nye, effektive behandlinger, der kan gøre en forskel for patienter med nogle af de mest dødelige kræftformer.”

Skrevet i: Medicinalkemi, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Kvantealgoritmer og kemisk forståelse i åbne systemer

Artikler fra Dansk KemiTop03. 09. 2025

Fra myten om den heroiske beregning til realistiske simuleringer af elektronoverførsel i åbne systemer med hukommelse. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Lea K. Northcote1,2 og

Grøn kemi, affald og plast

AktueltArtikler fra Dansk KemiGrøn omstilling26. 08. 2025

Grøn kemi – læren om hvordan kemi udføres bæredygtigt og sikkert – bliver kun vigtigere. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Christine Brænder Almstrup og Mikael Bols, Kemisk

Det gyldne mikrobiom: Tarmbakterier som kilde til det essentielle B-vitamin riboflavin

AktueltArtikler fra Dansk KemiBiokemiBioteknologiMedicinalkemi20. 08. 2025

Riboflavin er et essentielt vitamin, der spiller en nøglerolle for vores sundhed samt for at opretholde et sundt tarmmikrobiom. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Emmelie Joe

Antibiotikaresistens i vores naturlige miljøer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBiologi12. 08. 2025

Spredning af antibiotikaresistens kan ske via mineraloverflader. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Karina Krarup Svenninggaard Sand, associate professor, Globe Institute,

Nye metoder giver indsigt i plantebaseret strukturdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi04. 08. 2025

Et afsluttet ph.d.-projekt fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Julie Frost Dahl*, Sandra Beyer Gregersen og Milena Corredig,

Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi23. 06. 2025

Franz Hofmeister opløste æggehvide i vandige saltopløsninger. En artikel fra 1888 beskriver, hvordan nogle ioner får proteiner til at udfælde, mens andre ioner har den modsatte effekt. Fødevarekemien bruger stadig Hofmeister, men langt mere nuanceret. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3,

Udvinding af fødevareproteiner fra kløvergræs ved membranteknologi

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi17. 06. 2025

Hvis kløvergræs skal kunne anvendes som ny ressource til udvinding af fødevareproteiner, kan membranteknologi være vejen frem. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mette Lübeck, Mads

Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi09. 06. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I år fejrer man internt i IUPAC 20-året for offentliggørelsen af The Red Book (i det følgende blot "RB2005") med anbefalinger vedrørende

Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

AktueltArtikler fra Dansk KemiGrøn omstilling02. 06. 2025

Hvor rent er CO2 fra CO2-fangst? Og hvor dyrt er det at oprense CO2? Denne artikel giver indsigt i nogle af udfordringerne ved at implementere en global CO2 infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø26. 05. 2025

Kontinuerlige, kvalitetssikrede målinger af kemiske, fysiske og biologiske miljøparametre giver uundværlig information. Det gælder også for Grønland. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Hvordan håndterer du noget, du ikke kan se?

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Vægtbytte er blevet opdateret: Nu får du flere muligheder

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    LABORANTER CAND.ALT.

  • Kem-En-Tec Nordic

    Lad os fortsætte traditionen – vi ses på LabDays!

  • DENIOS ApS

    Ses vi på HI-messen?

  • Holm & Halby

    Automatiseret prøveforberedelse sparer tid og øger sikkerheden

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    nerbe plus: EcoRacks, X-Frame plates, and more you’ll love

  • DENIOS ApS

    Her er nøglen til at undgå kontakt med defekte lithium-ion-batterier

  • MD Scientific

    Kom og mød MD Scientific på LabDays i Aarhus

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Gå ikke glip af Messeavisen!

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Kvantealgoritmer og kemisk forståelse i åbne systemer

    03.09.2025

  • Grøn kemi, affald og plast

    26.08.2025

  • Det gyldne mikrobiom: Tarmbakterier som kilde til det essentielle B-vitamin riboflavin

    20.08.2025

  • Antibiotikaresistens i vores naturlige miljøer

    12.08.2025

  • Nye metoder giver indsigt i plantebaseret strukturdannelse

    04.08.2025

  • Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

    23.06.2025

  • Udvinding af fødevareproteiner fra kløvergræs ved membranteknologi

    17.06.2025

  • Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

    09.06.2025

  • Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

    02.06.2025

  • Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

    26.05.2025

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    19.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    14.05.2025

  • Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

    14.05.2025

  • I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

    14.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik