• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

MedicinalkemiTop23. 01. 2025 | Allan Malmberg

Gennembrud i behandlingen mod en af de mest dødelige kræftformer – bugspytkirtelkræft

MedicinalkemiTop23. 01. 2025 By Allan Malmberg

Illustration: Sascha Kael/Canva.

I de seneste 20 år har der stort set ikke været fremskridt i behandlingen mod en af de mest dødelige kræfttyper.

Nu er der imidlertid godt nyt i behandlingen mod bugspytkirtelkræft, lyder det fra forskere på Københavns Universitet og Rigshospitalet.

Faktisk er det ikke tale om en nyopfundet behandling som sådan. I stedet har forskerne lånt teknikkerne fra en avanceret type kræftbehandling af andre kræftformer, der kendes som ”ADC” (antistof-lægemiddelkonjugater).

– Vi har tidligere haft succes med at udvikle et såkaldt ADC mod bindevævskræft, som har ført til FDA-godkendelse af kliniske forsøg, der snart påbegyndes. I vores nye forskning har vi anvendt samme koncept til at tackle bugspytkirtelkræft, der desværre både er almindelig og yderst dødelig, siger Lars Henning Engelholm, der er gruppeleder på Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet og Biotech Research & Innovation Centre på Københavns Universitet. Han tilføjer:

– Vores nye studie viser lovende resultater med en ny type medicin, der kan bekæmpe kræften på flere måder. Medicinen dræber både kræftcellerne direkte og de støtteceller, som kræften bruger til at vokse og beskytte sig selv. Når støttecellerne rammes, frigives giftstoffer, som også kan dræbe kræftceller i nærheden. Samtidig bliver tumorens struktur svækket, så den bliver lettere for kroppens eget immunforsvar at angribe og bekæmpe.

ADC’et består af tre hovedelementer: et antistof, en kemisk “linker”, der binder antistoffet til lægemidlet, og et stærkt lægemiddel, der er et kemoterapeutisk stof. Når ADC’et finder frem til kræftcellen og bliver optaget, nedbryder det ”linkeren”, hvilket aktiverer kemoterapien og dræber kræftcellen indefra. Denne “trojanske hest”-strategi gør det muligt at målrette behandlingen, så celler uden kræft ikke bliver ramt af behandlingen.

I dag er behandlingen af sygdommen ikke særlig effektiv. Da den samtidig har meget diffuse symptomer, kommer mange patienter sent i behandling. Det giver en meget høj dødelighed. For mænd er overlevelsesraten fem år efter diagnosen 12 procent, og for kvinder er den 14 procent.

Det har været vigtigt for forskerne, at behandlingen bliver relevant for patienter i fremtiden. Derfor har de arbejdet med at tilpasse behandlingen, så den kan anvendes til mennesker i kliniske forsøg.

– Som en del af denne proces har vi humaniseret antistoffet i ADC’et. Det betyder, at vi har ændret antistoffets struktur, så det minder om naturlige antistoffer i menneskekroppen. Denne tilpasning er afgørende for, at kroppens immunforsvar ikke opfatter antistoffet som fremmed og angriber det. Humanisering gør derfor behandlingen mere effektiv og sikker for patienter og er en vigtig milepæl på vejen mod kliniske forsøg, siger Lars Henning Engelholm.

Behandlingen er meget målrettet, hvilket har stor betydning – både for effektivteten og for mængden af bivirkninger, som er reduceret markant.

Der vil stadig gå nogle år, for en eventuel medicin vil være klar. Idéen er, at forskerne vil udvikle så langt, at behandlingen enten kan tiltrække farmaceutiske eller bioteknologiske virksomheder, eller vil have et grundlag for en spinout-virksomhed. I begge tilfælde vil arbejdet mod kliniske forsøg på patienter tage 3-5 år.

Sideløbende vil man også undersøge, om metoden kan anvendes mod andre kræftformer.

– Vi arbejder allerede på at undersøge ADC’ets potentiale i andre kræftformer, såsom trippel-negativ brystkræft og tyktarmskræft, hvor behovet for bedre behandlinger også er stort. Med fortsat støtte og samarbejde håber vi, at vores ADC kan bane vejen for nye, effektive behandlinger, der kan gøre en forskel for patienter med nogle af de mest dødelige kræftformer.

Kilde: Københavns Universitet

Forskerne har lånt teknikkerne fra en avanceret type kræftbehandling af andre kræftformer, der kendes som ”ADC” (antistof-lægemiddelkonjugater).

Ny effektiv behandling af dødelig kræftform kan være på vej
21.1.2025 05:45:00 CET | Københavns Universitet – Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet | Pressemeddelelse

Del

Med en avanceret type kræftbehandling er vi tættere på en ny behandling for en af de mest dødelige kræftformer, bugspytkirtelkræft, viser forskning fra Københavns Universitet og Rigshospitalet. Det kan potentielt øge overlevelsesraten og forbedre livskvaliteten hos patienter.


Kræft i bugspytkirtlen er en af de mest dødelige kræftformer. For mænd er overlevelsesraten fem år efter diagnosen 12 procent, og for kvinder er den 14 procent.

Men det er også en kræftform, hvor symptomerne er uklare og ofte opstår sent i forløbet, og det er en sygdom, der er svær at behandle, hvis kræften allerede har spredt sig, og man ikke kan fjerne det hele ved en operation.

Nu har forskere på Københavns Universitet og Rigshospitalet taget et vigtigt skridt indenfor behandlingen af kræft i bugspytkirtlen, siger Lars Henning Engelholm, der er en af forskerne bag studiet. Forskerne har lånt teknikkerne fra en avanceret type kræftbehandling af andre kræftformer, der kendes som ”ADC” (antistof-lægemiddelkonjugater).

”Vi har tidligere haft succes med at udvikle et såkaldt ADC mod bindevævskræft, som har ført til FDA-godkendelse af kliniske forsøg, der snart påbegyndes. I vores nye forskning har vi anvendt samme koncept til at tackle bugspytkirtelkræft, der desværre både er almindelig og yderst dødelig,” siger Lars Henning Engelholm, der er gruppeleder på Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet og Biotech Research & Innovation Centre på Københavns Universitet. Han tilføjer:

”Der har stort set ikke været fremskridt i behandlingen de seneste 20 år, men vores nye studie viser lovende resultater med en ny type medicin, der kan bekæmpe kræften på flere måder. Medicinen dræber både kræftcellerne direkte og de støtteceller, som kræften bruger til at vokse og beskytte sig selv. Når støttecellerne rammes, frigives giftstoffer, som også kan dræbe kræftceller i nærheden. Samtidig bliver tumorens struktur svækket, så den bliver lettere for kroppens eget immunforsvar at angribe og bekæmpe.”

ADC’et består af tre hovedelementer: et antistof, en kemisk “linker”, der binder antistoffet til lægemidlet, og et stærkt lægemiddel, der er et kemoterapeutisk stof. Når ADC’et finder frem til kræftcellen og bliver optaget, nedbryder det ”linkeren”, hvilket aktiverer kemoterapien og dræber kræftcellen indefra. Denne “trojanske hest”-strategi gør det muligt at målrette behandlingen, så celler uden kræft ikke bliver ramt af behandlingen.

Nyt håb for patienter
Fordi ADC-behandlingstypen virker så præcist og minimerer antallet af bivirkninger ved at skåne de raske celler, er det en oplagt kandidat til at behandle meget svære typer af kræft i fremtiden.

”Vores ADC adskiller sig fra eksisterende behandlinger ved at være målrettet og yderst præcis. Kemoterapien frigøres kun i kræftcellerne, hvilket potentielt kan reducere bivirkninger markant sammenlignet med traditionelle behandlinger,” siger Lars Henning Engelholm.

Det har været vigtigt for forskerne, at behandlingen bliver relevant for patienter i fremtiden. Derfor har de arbejdet med at tilpasse behandlingen, så den kan anvendes til mennesker i kliniske forsøg.

“Som en del af denne proces har vi humaniseret antistoffet i ADC’et. Det betyder, at vi har ændret antistoffets struktur, så det minder om naturlige antistoffer i menneskekroppen. Denne tilpasning er afgørende for, at kroppens immunforsvar ikke opfatter antistoffet som fremmed og angriber det. Humanisering gør derfor behandlingen mere effektiv og sikker for patienter og er en vigtig milepæl på vejen mod kliniske forsøg,” siger Lars Henning Engelholm.

Det næste skridt for forskerne er at videreudvikle medicinen og forberede den så den kan anvendes til kliniske forsøg på mennesker med bugspytkirtelkræft.

”Bugspytkirtelkræft er en af de sværeste kræftformer at behandle og er blandt de kræftformer med den højeste dødelighed. Der findes i dag ingen godkendte ADC’er til denne kræfttype,” siger Lars Henning Engelholm. Han tilføjer:

”Vores mission er at udvikle denne behandling til et punkt, hvor den kan tiltrække investeringer fra farmaceutiske eller bioteknologiske virksomheder eller danne grundlag for en spinout-virksomhed, der kan tage de næste skridt mod kliniske forsøg på patienter inden for de næste 3-5 år.”

På sigt kan forskernes meget præcise og effektive behandling muligvis blive til gavn for patienter med andre typer kræft.

”Vi arbejder allerede på at undersøge ADC’ets potentiale i andre kræftformer, såsom trippel-negativ brystkræft og tyktarmskræft, hvor behovet for bedre behandlinger også er stort. Med fortsat støtte og samarbejde håber vi, at vores ADC kan bane vejen for nye, effektive behandlinger, der kan gøre en forskel for patienter med nogle af de mest dødelige kræftformer.”

Skrevet i: Medicinalkemi, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

Organisk kemi21. 10. 2025

Da vores redaktør, Hanne Christine Bertram, stopper, søger vi en redaktør til et af Danmarks ældste fagtidsskrifter, Dansk Kemi. Dansk Kemi bringer aktuel og dybdegående information om kemien og dens udvikling inden for industri, forskning og uddannelse. Bladet er desuden medlemsblad for Kemisk

Hvad laver lermineralet vermiculiti laboratoriet?

Artikler fra Dansk KemiTop21. 10. 2025

I 2023 kom ler for alvor i medierne, da der skete et voldsomt jordskred i Ølst Bakker ved Randers. Siden 1950'erne er der i området gravet ler til Leca-kugler, som blandt andet bruges til dræn og (sammen med beton) til isolering. Faktisk bliver mange lermineraler brugt til forskellige kommercielle

Er kokain protoneret, når det binder til dopamintransporteren?

AktueltArtikler fra Dansk KemiMedicinalkemi17. 10. 2025

Vi har undersøgt, hvordan pH-forholdene er, når lægemidlet binder til dets vigtigste target. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Marie Louise Gram og Mikael Bols, Kemisk Institut,

Både Techmedia og mange fagfolk vil savne Marianne Dieckmann

Branchenyt15. 10. 2025

Det er med stor sorg, at vi må fortælle, at vores hjertevarme og altid positive kollega – og ven – Marianne Dieckmann (61) ikke er hos os i denne verden længere. Marianne gik for nyligt bort efter i flere år at have kæmpet mod en kræftsygdom, som hun dog hverken lod forlag eller vores mange kunder

Chr. Hansen A/S, osteløbe og teknologispring

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi06. 10. 2025

– en virksomhed, der har en historie med mange facetter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kurt Jacobsen, dr.phil. Den 29. januar 2004 fusionerede de to danske virksomheder,

Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet

AktueltArbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk Kemi29. 09. 2025

NFA har udgivet en videnskabelig artikel om NFA's samfundsmæssige aftryk på kemiområdet. Den beskriver, hvordan forskning i nanosikkerhed er omsat til mere sikker håndtering af nanomaterialer på arbejdspladser i Danmark. Det skete i tæt dialog mellem forskere, Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets

Sulfitter. Sulfo. Sulfonater og sulfater. Sulfa. Sulfy. Sulfider. Sulfan

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi22. 09. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Hvad er fælles for indholdet af de to flasker på billedet? Der er svovlforbindelser i begge, og i begge giver de pågældende forbindelser lidt

Jubilæumsudgaven af Labdays i Aarhus er kommet godt fra start

BranchenytTop10. 09. 2025

Lige fra morgenstunden stod de første besøgende klar til at komme ind på LabDays messen, der i år afholdes i smilets by, Aarhus. Her kunne de finde oplagte udstillere, der gennem messens to dage står klar til at præsentere deres produkter, der inkluderer alt indenfor laboratorieverdenen. Der ud

Kvantealgoritmer og kemisk forståelse i åbne systemer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi03. 09. 2025

Fra myten om den heroiske beregning til realistiske simuleringer af elektronoverførsel i åbne systemer med hukommelse. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Lea K. Northcote1,2 og

Grøn kemi, affald og plast

AktueltArtikler fra Dansk KemiGrøn omstilling26. 08. 2025

Grøn kemi – læren om hvordan kemi udføres bæredygtigt og sikkert – bliver kun vigtigere. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Christine Brænder Almstrup og Mikael Bols, Kemisk

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    Bestil vores gratis 2026 kalendere 

  • Holm & Halby

    Vi afholder Fermenteringsseminar på BII

  • DENIOS ApS

    Alt hvad du skal vide, før du håndterer farlige stoffer

  • Holm & Halby

    Servicetekniker til LAF, sikkerhedskabinetter og renrum

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Øget produktivitet på mejeriet takket være vakuum fra Busch

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Du inviteres til den årlige Opentrons Super-bruger dag

  • Kem-En-Tec Nordic

    O2 and PAR loggers til miljøundersøgelser

  • DENIOS ApS

    Spar 432 kr* hver gang, du tømmer din IBC

  • MD Scientific

    Avanceret Dissolution Tester til pålidelig og effektiv analyse

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Efterårets IKA Specials – Rabatter til den kemiske industri

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

    21.10.2025

  • Hvad laver lermineralet vermiculiti laboratoriet?

    21.10.2025

  • Er kokain protoneret, når det binder til dopamintransporteren?

    17.10.2025

  • Både Techmedia og mange fagfolk vil savne Marianne Dieckmann

    15.10.2025

  • Chr. Hansen A/S, osteløbe og teknologispring

    06.10.2025

  • Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet

    29.09.2025

  • Sulfitter. Sulfo. Sulfonater og sulfater. Sulfa. Sulfy. Sulfider. Sulfan

    22.09.2025

  • Jubilæumsudgaven af Labdays i Aarhus er kommet godt fra start

    10.09.2025

  • Kvantealgoritmer og kemisk forståelse i åbne systemer

    03.09.2025

  • Grøn kemi, affald og plast

    26.08.2025

  • Det gyldne mikrobiom: Tarmbakterier som kilde til det essentielle B-vitamin riboflavin

    20.08.2025

  • Antibiotikaresistens i vores naturlige miljøer

    12.08.2025

  • Nye metoder giver indsigt i plantebaseret strukturdannelse

    04.08.2025

  • Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

    23.06.2025

  • Udvinding af fødevareproteiner fra kløvergræs ved membranteknologi

    17.06.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik