• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

MedicinalkemiTop23. 01. 2025 | Allan Malmberg

Gennembrud i behandlingen mod en af de mest dødelige kræftformer – bugspytkirtelkræft

MedicinalkemiTop23. 01. 2025 By Allan Malmberg

Illustration: Sascha Kael/Canva.

I de seneste 20 år har der stort set ikke været fremskridt i behandlingen mod en af de mest dødelige kræfttyper.

Nu er der imidlertid godt nyt i behandlingen mod bugspytkirtelkræft, lyder det fra forskere på Københavns Universitet og Rigshospitalet.

Faktisk er det ikke tale om en nyopfundet behandling som sådan. I stedet har forskerne lånt teknikkerne fra en avanceret type kræftbehandling af andre kræftformer, der kendes som ”ADC” (antistof-lægemiddelkonjugater).

– Vi har tidligere haft succes med at udvikle et såkaldt ADC mod bindevævskræft, som har ført til FDA-godkendelse af kliniske forsøg, der snart påbegyndes. I vores nye forskning har vi anvendt samme koncept til at tackle bugspytkirtelkræft, der desværre både er almindelig og yderst dødelig, siger Lars Henning Engelholm, der er gruppeleder på Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet og Biotech Research & Innovation Centre på Københavns Universitet. Han tilføjer:

– Vores nye studie viser lovende resultater med en ny type medicin, der kan bekæmpe kræften på flere måder. Medicinen dræber både kræftcellerne direkte og de støtteceller, som kræften bruger til at vokse og beskytte sig selv. Når støttecellerne rammes, frigives giftstoffer, som også kan dræbe kræftceller i nærheden. Samtidig bliver tumorens struktur svækket, så den bliver lettere for kroppens eget immunforsvar at angribe og bekæmpe.

ADC’et består af tre hovedelementer: et antistof, en kemisk “linker”, der binder antistoffet til lægemidlet, og et stærkt lægemiddel, der er et kemoterapeutisk stof. Når ADC’et finder frem til kræftcellen og bliver optaget, nedbryder det ”linkeren”, hvilket aktiverer kemoterapien og dræber kræftcellen indefra. Denne “trojanske hest”-strategi gør det muligt at målrette behandlingen, så celler uden kræft ikke bliver ramt af behandlingen.

I dag er behandlingen af sygdommen ikke særlig effektiv. Da den samtidig har meget diffuse symptomer, kommer mange patienter sent i behandling. Det giver en meget høj dødelighed. For mænd er overlevelsesraten fem år efter diagnosen 12 procent, og for kvinder er den 14 procent.

Det har været vigtigt for forskerne, at behandlingen bliver relevant for patienter i fremtiden. Derfor har de arbejdet med at tilpasse behandlingen, så den kan anvendes til mennesker i kliniske forsøg.

– Som en del af denne proces har vi humaniseret antistoffet i ADC’et. Det betyder, at vi har ændret antistoffets struktur, så det minder om naturlige antistoffer i menneskekroppen. Denne tilpasning er afgørende for, at kroppens immunforsvar ikke opfatter antistoffet som fremmed og angriber det. Humanisering gør derfor behandlingen mere effektiv og sikker for patienter og er en vigtig milepæl på vejen mod kliniske forsøg, siger Lars Henning Engelholm.

Behandlingen er meget målrettet, hvilket har stor betydning – både for effektivteten og for mængden af bivirkninger, som er reduceret markant.

Der vil stadig gå nogle år, for en eventuel medicin vil være klar. Idéen er, at forskerne vil udvikle så langt, at behandlingen enten kan tiltrække farmaceutiske eller bioteknologiske virksomheder, eller vil have et grundlag for en spinout-virksomhed. I begge tilfælde vil arbejdet mod kliniske forsøg på patienter tage 3-5 år.

Sideløbende vil man også undersøge, om metoden kan anvendes mod andre kræftformer.

– Vi arbejder allerede på at undersøge ADC’ets potentiale i andre kræftformer, såsom trippel-negativ brystkræft og tyktarmskræft, hvor behovet for bedre behandlinger også er stort. Med fortsat støtte og samarbejde håber vi, at vores ADC kan bane vejen for nye, effektive behandlinger, der kan gøre en forskel for patienter med nogle af de mest dødelige kræftformer.

Kilde: Københavns Universitet

Forskerne har lånt teknikkerne fra en avanceret type kræftbehandling af andre kræftformer, der kendes som ”ADC” (antistof-lægemiddelkonjugater).

Ny effektiv behandling af dødelig kræftform kan være på vej
21.1.2025 05:45:00 CET | Københavns Universitet – Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet | Pressemeddelelse

Del

Med en avanceret type kræftbehandling er vi tættere på en ny behandling for en af de mest dødelige kræftformer, bugspytkirtelkræft, viser forskning fra Københavns Universitet og Rigshospitalet. Det kan potentielt øge overlevelsesraten og forbedre livskvaliteten hos patienter.


Kræft i bugspytkirtlen er en af de mest dødelige kræftformer. For mænd er overlevelsesraten fem år efter diagnosen 12 procent, og for kvinder er den 14 procent.

Men det er også en kræftform, hvor symptomerne er uklare og ofte opstår sent i forløbet, og det er en sygdom, der er svær at behandle, hvis kræften allerede har spredt sig, og man ikke kan fjerne det hele ved en operation.

Nu har forskere på Københavns Universitet og Rigshospitalet taget et vigtigt skridt indenfor behandlingen af kræft i bugspytkirtlen, siger Lars Henning Engelholm, der er en af forskerne bag studiet. Forskerne har lånt teknikkerne fra en avanceret type kræftbehandling af andre kræftformer, der kendes som ”ADC” (antistof-lægemiddelkonjugater).

”Vi har tidligere haft succes med at udvikle et såkaldt ADC mod bindevævskræft, som har ført til FDA-godkendelse af kliniske forsøg, der snart påbegyndes. I vores nye forskning har vi anvendt samme koncept til at tackle bugspytkirtelkræft, der desværre både er almindelig og yderst dødelig,” siger Lars Henning Engelholm, der er gruppeleder på Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet og Biotech Research & Innovation Centre på Københavns Universitet. Han tilføjer:

”Der har stort set ikke været fremskridt i behandlingen de seneste 20 år, men vores nye studie viser lovende resultater med en ny type medicin, der kan bekæmpe kræften på flere måder. Medicinen dræber både kræftcellerne direkte og de støtteceller, som kræften bruger til at vokse og beskytte sig selv. Når støttecellerne rammes, frigives giftstoffer, som også kan dræbe kræftceller i nærheden. Samtidig bliver tumorens struktur svækket, så den bliver lettere for kroppens eget immunforsvar at angribe og bekæmpe.”

ADC’et består af tre hovedelementer: et antistof, en kemisk “linker”, der binder antistoffet til lægemidlet, og et stærkt lægemiddel, der er et kemoterapeutisk stof. Når ADC’et finder frem til kræftcellen og bliver optaget, nedbryder det ”linkeren”, hvilket aktiverer kemoterapien og dræber kræftcellen indefra. Denne “trojanske hest”-strategi gør det muligt at målrette behandlingen, så celler uden kræft ikke bliver ramt af behandlingen.

Nyt håb for patienter
Fordi ADC-behandlingstypen virker så præcist og minimerer antallet af bivirkninger ved at skåne de raske celler, er det en oplagt kandidat til at behandle meget svære typer af kræft i fremtiden.

”Vores ADC adskiller sig fra eksisterende behandlinger ved at være målrettet og yderst præcis. Kemoterapien frigøres kun i kræftcellerne, hvilket potentielt kan reducere bivirkninger markant sammenlignet med traditionelle behandlinger,” siger Lars Henning Engelholm.

Det har været vigtigt for forskerne, at behandlingen bliver relevant for patienter i fremtiden. Derfor har de arbejdet med at tilpasse behandlingen, så den kan anvendes til mennesker i kliniske forsøg.

“Som en del af denne proces har vi humaniseret antistoffet i ADC’et. Det betyder, at vi har ændret antistoffets struktur, så det minder om naturlige antistoffer i menneskekroppen. Denne tilpasning er afgørende for, at kroppens immunforsvar ikke opfatter antistoffet som fremmed og angriber det. Humanisering gør derfor behandlingen mere effektiv og sikker for patienter og er en vigtig milepæl på vejen mod kliniske forsøg,” siger Lars Henning Engelholm.

Det næste skridt for forskerne er at videreudvikle medicinen og forberede den så den kan anvendes til kliniske forsøg på mennesker med bugspytkirtelkræft.

”Bugspytkirtelkræft er en af de sværeste kræftformer at behandle og er blandt de kræftformer med den højeste dødelighed. Der findes i dag ingen godkendte ADC’er til denne kræfttype,” siger Lars Henning Engelholm. Han tilføjer:

”Vores mission er at udvikle denne behandling til et punkt, hvor den kan tiltrække investeringer fra farmaceutiske eller bioteknologiske virksomheder eller danne grundlag for en spinout-virksomhed, der kan tage de næste skridt mod kliniske forsøg på patienter inden for de næste 3-5 år.”

På sigt kan forskernes meget præcise og effektive behandling muligvis blive til gavn for patienter med andre typer kræft.

”Vi arbejder allerede på at undersøge ADC’ets potentiale i andre kræftformer, såsom trippel-negativ brystkræft og tyktarmskræft, hvor behovet for bedre behandlinger også er stort. Med fortsat støtte og samarbejde håber vi, at vores ADC kan bane vejen for nye, effektive behandlinger, der kan gøre en forskel for patienter med nogle af de mest dødelige kræftformer.”

Skrevet i: Medicinalkemi, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Professor dr. Søren Jensen, Stockholm Universitet

Artikler fra Dansk KemiBranchenyt07. 10. 2025

 - en verdenskendt dansk kemiker. Nekrologen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Allan Astrup Jensen og Asbjørn Petersen Søren blev født i Esbjerg den 4. juni 1927, og døde 96 år gammel

Forstå pulver gennem simuleringer

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik07. 10. 2025

Pulverbaserede produkter har mange fordele, men pulverets uforudsigelige og komplekse adfærd vanskeliggør at styre de processer, der producerer det. Med avancerede numeriske simuleringer kan vi nu kigge ind i selve procesudstyret og dermed designe forbedrede processer. Artiklen har været bragt i

Når bobler og farveskift afslørerreaktorens hemmeligheder

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik07. 10. 2025

Visuelle metoder giver ny indsigt i boblestørrelser, blandingstider og iltoverførsel i bioreaktorer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Emilie Overgaard Willer, Camilla Tue

Koks i jorden og olie i tanken

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik07. 10. 2025

Omdannelse af halm via langsom pyrolyse og hydro-deoxygenering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Claus Dalsgaard Jensen1, Anker Degn Jensen1, Magnus Zingler Stummann2 og Jesper

BRIGHT

Artikler fra Dansk Kemi07. 10. 2025

– et nyt fyrtårn inden for innovation og entrepreneurship i biobaserede løsninger. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Hanne Christine Bertram, hcb@techmedia.dk Det nye

Rens søen og gød marken: Søsediment som bæredygtig fosforgødning

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik07. 10. 2025

Opgravning af næringsrigt bundsediment er en effektiv metode til at rense søer og sikre, at den værdifulde fosfor kan genanvendes som gødning. Håndtering af de store mængder våde sediment kræver dog effektive afvandingsmetoder. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden

Glas som batterimateriale

Artikler fra Dansk Kemi07. 10. 2025

Ikke-krystallinske glasmaterialer er typisk noget, vi forbinder med vinduer og skærme, men kan også forbedre ydeevnen af batterier. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Søren

Hvad laver lermineralet vermiculiti laboratoriet?

Artikler fra Dansk Kemi07. 10. 2025

I 2023 kom ler for alvor i medierne, da der skete et voldsomt jordskred i Ølst Bakker ved Randers. Siden 1950'erne er der i området gravet ler til Leca-kugler, som blandt andet bruges til dræn og (sammen med beton) til isolering. Faktisk bliver mange lermineraler brugt til forskellige kommercielle

Chr. Hansen A/S, osteløbe og teknologispring

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemiTop06. 10. 2025

– en virksomhed, der har en historie med mange facetter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kurt Jacobsen, dr.phil. Den 29. januar 2004 fusionerede de to danske virksomheder,

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

Aktuelt02. 10. 2025

Da vores redaktør, Hanne Christine Bertram, stopper, søger vi en redaktør til et af Danmarks ældste fagtidsskrifter, Dansk Kemi. Dansk Kemi bringer aktuel og dybdegående information om kemien og dens udvikling inden for industri, forskning og uddannelse. Bladet er desuden medlemsblad for Kemisk

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Kem-En-Tec Nordic

    O2 and PAR loggers til miljøundersøgelser

  • DENIOS ApS

    Spar 432 kr* hver gang, du tømmer din IBC

  • MD Scientific

    Avanceret Dissolution Tester til pålidelig og effektiv analyse

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Efterårets IKA Specials – Rabatter til den kemiske industri

  • DENIOS ApS

    Sådan tjekker du, om dit lithiumbatteri er defekt – og udgør en brandfare

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød Busch Vacuum Solutions på DanFish International 2025 i Nordens Paris

  • Holm & Halby

    Seminar i Aarhus: Bliv klog på frysetørring 18. november

  • DENIOS ApS

    I morgen sker det

  • Holm & Halby

    Mød os på Cleanroom EXPO’25

  • DENIOS ApS

    Så er det nu eller aldrig

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Professor dr. Søren Jensen, Stockholm Universitet

    07.10.2025

  • Forstå pulver gennem simuleringer

    07.10.2025

  • Når bobler og farveskift afslørerreaktorens hemmeligheder

    07.10.2025

  • Koks i jorden og olie i tanken

    07.10.2025

  • BRIGHT

    07.10.2025

  • Rens søen og gød marken: Søsediment som bæredygtig fosforgødning

    07.10.2025

  • Glas som batterimateriale

    07.10.2025

  • Hvad laver lermineralet vermiculiti laboratoriet?

    07.10.2025

  • Chr. Hansen A/S, osteløbe og teknologispring

    06.10.2025

  • Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

    02.10.2025

  • Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet

    29.09.2025

  • Sulfitter. Sulfo. Sulfonater og sulfater. Sulfa. Sulfy. Sulfider. Sulfan

    22.09.2025

  • Jubilæumsudgaven af Labdays i Aarhus er kommet godt fra start

    10.09.2025

  • Kvantealgoritmer og kemisk forståelse i åbne systemer

    03.09.2025

  • Grøn kemi, affald og plast

    26.08.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik