Fisk burde se rigtigt dårligt, men det gør de faktisk ikke. Nu viser et nyt studie, der har deltagelse af forskere fra bl.a. Aarhus Universitet, hvordan fiskene har kringlet den udfordring, at de kun har blodkar på bagsiden af nethinden, som alt andet lige burde give dem et meget ringe syn. Det handler om en 300 mio. år gammel hæmoglobin-mutation, protonpumpe og forsurede protoner.
Men først lidt om, hvordan et øje fungerer. Når lys rammer vores øjne, omdanner nethinden lysbølgerne til elektriske signaler, som sendes videre til hjernen, hvor synsoplevelsen dannes. Denne proces kræver masser af ilt, som normalt bliver leveret gennem et tæt netværk af små blodkar. Dem har fisk som sagt ikke, og derfor er diffusionsvejen for ilt op til 50 gange højere end i menneskehjernen.
Hvordan klarer de så at se? Svaret tager sin begyndelse for 300 mio. år siden, hvor fisks hæmoglobin muterede og blev mere følsomt over for blodets syreindhold. Det gør, at hæmoglobiner i fisk hurtigt frigiver størstedelen af deres ilt til det omkringliggende væv ved blot en lille forsuring af blodet. Og så er vi fremme ved opdagelsen, som forskningsgruppen har gjort. De har identificeret et sæt af enzymer, som først pumper forsurende protoner ind i blodbanen på bagsiden af fiskeøjets nethinde. Derefter transporterer enzymerne protonerne ind i de røde blodceller, hvor protonerne frigiver ilt fra hæmoglobin til nethinden, og fiskene får dermed et bedre syn.
Og måske er det ikke bare fisk, der kan have gavn af protonpumpen og forsuring af blodet. Fugle har en særdeles veludviklet nethinde, der giver dem noget af det skarpeste syn i dyreverdenen. Men man kender faktisk ikke til, hvor ilten frigives til nethinden. Her kommer pumpen måske i spil igen. Og det kan gå videre. På sigt kan denne viden belyse nye behandlingsformer for mennesker med forskellige former for kredsløbssygdomme.
Kilde: Aarhus Universitet