Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen?
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)
Af Børge Riis Larsen, lektor emer., cand.scient. & art., ph.d.
I 2000 redigerede jeg bogen pH – en dansk idé, og jeg har flere gange holdt foredraget: Fra Havrebjerg til Carlsberg – om S.P.L. Sørensen og pH. I den forbindelse har jeg undersøgt, hvem der underviste Sørensen (1868-1939) i naturfag i hans skoletid og måske inspirerede ham først til medicin- og senere til kemistudiet.
Hvem var S.P.L. Sørensen?
Han indførte størrelsen pH i 1909 og er den dansker, som flest gange er nomineret til en nobelpris – faktisk hele 25 gange i årene 1915-35 – dog uden at få den. Hans forældre havde syv børn, og S.P.L. Sørensen var den ældste af dem. Hvert tredje år afholder familien en stor sammenkomst i Løve Forsamlingshus, og her var jeg i efteråret 2024 blevet bedt om at holde mit foredrag om Sørensen og pH. Heri deltog omkring 90 personer. I en karakterliste fra Havrebjerg Skole kan vi se, hvad forbogstaverne i navnet står for: Søren Peder Laurits. Hans familie kalder ham generelt Søren Peter.
I tidernes morgen bestod den almene dannelse af kendskab til de klassiske sprog latin, oldgræsk og hebraisk. Naturvidenskab kom ind i latinskolen i midten af 1800-tallet. Skulle man nu være et dannet menneske, måtte man også have kendskab hertil. I det følgende skal vi se på, hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen.
Havrebjerg Skole
S.P.L. Sørensen gik først i Havrebjerg Skole fra 1875-79. Her var der ikke undervisning i naturlære, men i religion, læsning, skrivning og regning – herudover fik eleverne også karakter i ”Sædelighed”.
Slagelse realskole
Dernæst gjaldt det Slagelse Realskole fra 1879-82 i en skolebygning, som eksisterer den dag i dag. I realskoletiden var der undervisning i naturlære – dvs. fysik og kemi. Undervisningen heri foregik i skolens to ældste klasser, dvs. 6. og 7. klasse med tre hhv. fire timer om ugen. Her var underviseren Edv. Zeuthen (1847-1933). Han var dimitteret fra Ranum Seminarium i 1868 og tog senere eksamen fra et videregående kursus for uddannelse af lærere ledet af D.G. Monrad [1].
Zeuthen var ansat på skolen i Slagelse i en årrække. Den blev ledet af højrepolitikeren Fr. Dahl, og Zeuthen bestyrede skolen under Dahls virke som medlem af Rigsdagen. Senere kom Zeuthen til Realskolen i Lemvig, hvor han i en årrække fungerede som skolebestyrer.
Sorø Akademi
Her var Sørensen elev i årene 1882-86. Læreren i fysik og kemi havde det imponerende navn Napoleon Eugène Georg Otto Ibsen (1834-1902). Han var uddannet exam.polyt. – dvs. at han havde en bachelorgrad fra Polyteknisk Læreanstalt. Han blev ansat i Sorø i maj 1866, og havde her tilsyn med den fysiske samling til 1901. I Akademiets årsskrifter kan vi se, hvad man læste i fagene. Da Sørensen gik i 4. klasse efter den matematisk-naturvidenskabelige retning, læste man fysik efter en bog af H.C. Ørsted (1777-1851), og i kemisk fysik en bog af Georg Silfverberg (1822-73). Den sidstnævnte forfatter er vel ikke så kendt som den første, så der kommer lidt om ham senere.
Søn af prins Christian Frederik, den senere kong Christian 8.?
I en artikel i Soranerbladet fra 1979 læser vi, at der går en myte om, at Ibsen skulle være søn af prins Christian Frederik (1786-1848) – den senere danske konge Christian 8. Og der henvises her til en artikel i Illustreret Tidende fra 1902.
Christian 8.’s anden ægtefælle Caroline Amalie (1796-1881) havde som enkedronning taget den unge Ibsen under sin særlige beskyttelse. Når Ibsen vendte hjem til sit pensionat søndag aften og blev spurgt om, hvor han havde været henne, sagde han ”Hos Caroline Amalie”.
Christian 8. var død i 1848, hvor Ibsen var omkring konfirmationsalderen, og er teorien rigtig om, at Christian 8. var hans far, besøgte Ibsen altså faderens enke.
Der er også flere forfattere (den tidligere gymnasierektor i Slagelse, borgmester i byen og medlem af Folketinget Jens Jørgensen samt journalist m.m. Rolf Dorset (1938-2014)), der mener, at H.C. Andersen havde samme fader. Og det er da en interessant tanke, at digteren og en fysik- og kemilærer på Sorø Akademi kunne være halvbrødre. Såvel Ibsen som Andersen tilbragte i øvrigt deres barndom i Odense.
Christian 8. var far til en del uægte børn. Var han far til Andersen og Ibsen, er det vel ikke usandsynligt, at han sørgede for familier, der kunne passe dem, og de kunne således begge være anbragt hos familier i Odense.
Andersen gæstede ofte digteren B.S. Ingemann (1789-1862) i Sorø og boede også undertiden hos ham.
Mon ikke han også besøgte sin halvbror, når han gæstede Ingemann i Sorø?
Mere om Sørensen
Efter tiden i Sorø gik det stærkt for Sørensen, og han tog i 1886 til København for at studere medicin. Under de forberedende studier, blev han så grebet af kemien, at han fortsatte med at studere dette fag.
Herefter gik det hurtigt. Fra 1889 til 1899 fik han to gange Universitetets guldmedalje, tog magisterkonferens og siden en doktorgrad. Han nåede desuden at være værnepligtig i søminekorpsets laboratorium.
Sørensen benyttede normalt forbogstaverne S.P.L., og det har næppe været kendt, hvad de stod for. Men på et tidspunkt gav nogle af hans medarbejdere tre forsøgshunde navnene Søren, Peter og Lauritz, uden at Sørensen tilsyneladende lod sig mærke med det.
Hvordan kan det i øvrigt være, at der ikke er opkaldt en vej efter S.P.L. Sørensen – én af Danmarks mest kendte kemikere?
Silfverberg, Georg
Georg Silfverberg skrev flere lærebøger i naturfag til den lærde skole. I perioden 1847-1864 udkom hans Chemisk Physik til Brug ved Skoleunderviisningen i hele tre udgaver. Herudover skrev han en Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie, som udkom i 1855.
Erik Georg Silfverberg dimitterede i 1841 fra Borgerdydskolen. Han studerede matematik og naturvidenskab ved Den polytekniske Læreanstalt, fra hvilken han i 1846 tog ”Afgangseksamen i Mathematik”. Fra august 1848 var han ansat som lærer i matematik og naturvidenskab ved Den videnskabelige Realskole i Helsingør. Fra 1851 finder vi ham som lærer og senere som adjunkt ved Flensborg Lærde- og Realskole. Her var han ansat indtil 1864, hvorefter han blev lærer i matematik ved Borgerdydskolen i København. Han udgav flere lærebøger i kemi og fysik, af hvilke især hans kemiske fysik blev en meget benyttet lærebog.
Silfverbergs bog ”Chemisk Physik til Brug ved Skoleunderviisningen” udkom første gang i 1847 og er på 107 sider plus ni sider med tavler med i alt 84 figurer bag i bogen og enkelte tabeller i selve teksten. Den er delt i to dele, og første del behandler dels varmelæren, læren om magnetisme, elektricitet og elektromagnetisme, mens anden del (fra side 77) omhandler meteorologien: Varmens Fordeling paa Jordens Overflade, Luftstrømninger, Den atmosphæriske Fugtighed og Atmosphærens Elektricitet.
Silfverberg har i denne bog, som ”kun tildels er en oversættelse” helt undgået brugen af matematik og stort set tillige enhver form for beregninger, og den indeholder heller ingen opgaver eller forslag til, at eleverne selv skulle beskæftige sig med stoffet.
Lad mig til slut i oplyse om, at en egentlig cand.mag.-eksamen i de naturvidenskabelige fag kunne tages fra 1883. Fra 1968 fik kandidater i de naturvidenskabelige fag og matematik titlen cand.scient.
E-mail:
Børge Riis Larsen: b.riis.larsen@gmail.com
Referencer
1. D.G. Monrad (1811-87) har som pædagog knyttet sit navn til skoleloven af 1856 og til forbedring af seminarieuddannelsen i 1857, ligesom videregående kursus til uddannelse af lærere skyldes ham.
2. J. Søndergaard Jacobsen (1969): Lemvig Købstads Historie.s.147.
3. Portræt i Illustreret Tidende (1902) nr. 31 s. 506.
