Vi bliver stadig ældre, og de ældre bliver stadig mere friske. I år 1900 var den forventede levealder for en nyfødt dansker 50 år. I dag er den 81,6 år, og det går kun i én retning: fremad.
Men det hænger anderledes sammen end de fleste sikkert tror. For en oplagt teori er, at vores kroppe ældes langsommere. Det hænger bare ikke sammen på den måde, viser et nyt studie
Når den gennemsnitlige levealder stiger, skyldes det ikke, at vi ældes langsommere. Årsagen er, at flere og flere børn og unge overlever, og det får statistikkerne over gennemsnitlig levealder til at stige, siger en af hovedforfatterne, Fernando Colchero, der er lektor på Institut på Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet.
Levealderens stiger altså ikke, fordi vi har ”snydt” biologien til at lade os ældes langsommere og leve længere.
Nok er 50’erne snart de nye 30’ere, og 90-årige løber maratonløb, men biologien har udlagt klare linjer for vores aldringsproces, og den kan hverken mennesket eller andre arter ændre på.
Forskerholdet når frem til denne konklusion efter at have studeret fødsels- og dødeligheds-data fra både mennesker og primater.
Vores studie bekræfter teorien om, at der blandt mennesker og primater findes en biologisk defineret proces for aldring. Den kan vi ikke sinke ved at ændre på miljøet, siger Fernando Colchero.
Forskerholdet har i tidligere studier vist, at mønstret er det samme i en række forskellige menneske-samfund; i europæiske lande før den industrielle tidsalder, i jæger-samler samfund og i moderne, industrialiserede samfund.
Kilde: SDU
