Det viser ny forskning fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet og det hollandske Leyden Academy on Vitality and Ageing ifølge en pressemeddelelse fra KU. Forskningen er netop blevet publiceret i Ageing, og det er første gang, der er påvist en sammenhæng mellem fysisk præstationsevne og levealder hos mennesker.
Forskerne har analyseret opnåede resultater og forventet levetid for over tusind atleter, der deltog i OL i 1896 og til og med OL i Berlin i 1936. Atleterne konkurrerede i 58 forskellige discipliner, og forskerne har undersøgt, i hvilken alder de nåede deres toppræstation. Undersøgelsen viser, at atleter, der nåede deres toppræstation i en relativ ung alder, havde 17 procent øget dødelighed i forhold til atleter, der toppede i en senere alder.
De allerbedste mandlige atleter, der både toppede tidligt og leverede de bedste fysiske præstationer, havde en fem år kortere levealder end de atleter, der toppede sent og ikke leverede en ekstraordinær fysisk præstation.
Forskellen i levealderen er ikke en direkte omkostning af intens træning og hård konkurrence. Det handler i stedet om de underliggende biologiske mekanismer, der hjælper en person til at nå sit fysiske højdepunkt tidligt. Undersøgelsen peger i retning af, at atleter, hvis krop muliggør høje fysiske toppræstationer tidligt, også ældes hurtigere. Denne undersøgelse af atleters levetid og andre studier antyder, at vækst- og kønshormoner spiller en afgørende rolle.
Forskerne peger på, at der er behov for mere biomedicinsk forskning i de mekanismer, der forklarer sammenhængen mellem levealder og at nå sit fysiske højdepunkt tidligt.