Professor og centerdirektør Bjørn Panyella Pedersen på Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet vil meget nødigt undvære sine laboranter
Tekst Gunnar Lomborg
Forskning og udvikling kræver ofte avanceret laboratoriearbejde, og ofte er der laboranter involveret. Det gælder i den grad også på Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, hvor man arbejder i krydsfeltet mellem kemi og biologi – altså at forstå livet på en kemisk basis.
Her forsker man i planter og dyrs kemi – helt ned på atomart niveau.
Instituttet er et af Universitetets største, med i alt flere hundrede forskere, ph.d.-studerende og teknisk personale fra i alt 43 lande – heraf er mere end 30 medarbejdere laboranter. Og de kan bestemt ikke undværes, hvis man spørger professor og centerdirektør Bjørn Panyella Pedersen.
Opgaverne skifter hele tiden
– Vores laboranter er typisk tilknyttet en bestemt forskningsgruppe, og der er mange forskellige opgaver, som skifter hele tiden. Det er laboranterne der sørger for infrastrukturen i laboratorierne, sørger for at apparaturet virker og bestiller materialer. De har et stort ansvar for at arbejdspladsen fungerer – også i forhold til arbejdsmiljøet, siger han.
Det er også laboranterne, der sikrer at de studerende kan begå sig i laboratorierne, så der er også en undervisningsfunktion i laborantjobbet.
Laboranterne er konstanten i arbejdet
– Blandt de studerende og gæsteforskere er der hele tiden udskiftning, så laboranterne er så at sige konstanten i arbejdet. De har en meget vigtig funktion som laboratoriets ”fælles hukommelse”, og vi kan ikke klare os uden. De er vedholdende og velegnede til arbejdet, og har en anden indstilling til det end de akademiske medarbejdere, understreger Bjørn Panyella Pedersen, som mener at laboranternes uddannelse er godt tilpasset til det arbejde, de skal udføre på universitetet.
Han peger på, at i et universitetsmiljø er det vigtigt, at laboranterne er omstillingsparate, for opgaverne skifter ofte, og man skal kunne tænke selvstændigt og tage beslutninger. Til gengæld får de udfordringer og et spændende miljø, hvor de er med til at drive vigtig forskning, der har betydning for hele samfundet.
Høj fastholdelsesgrad
Professoren oplever, at det er meget sjældent, at der slås en ledig laborantstilling op, for de fleste bliver længe i jobbet.
– Vi har en høj fastholdelsesgrad, og jeg oplever vores institut som en attraktiv arbejdsplads, hvor folk gerne vil blive. Vi ansætter praktikanter, og nogle gange kan vi så tilbyde dem et job, når de er færdige. Det er en stor fordel for både dem og os, fordi vi jo så kender hinanden og forventningerne til jobbet, påpeger Bjørn Panyella Pedersen.
Om artiklen
På Dansk Laborant-Forenings Delegeretmøde i 2024 blev forslaget ”Fastholdelse af laboranter i laborantstillinger: Vi vil gerne have at bestyrelsen i DL-F gør mere opmærksom på laborantfaget og vores styrker som faggruppe” besluttet. Vi har derfor spurgt en række arbejdsgivere, hvad de bruger laboranter til på deres virksomhed, og hvorfor faggruppen er vigtig for dem.
Laboranter cand.alt.
Dansk Laborant-Forening/HK har udgivet en pjece, der beskriver ni profiler som en synliggørelse af nogle af de jobmuligheder, vi mener, vores medlemmer vil være de bedste til at betræde. Du finder pjecen her: Mød 9 specialister – der skaber fremtiden og som engelsk version: Meet 9 specialists – who are creating the future
