Den 1. og 2. oktober 2025 inviterer Holm & Halby endnu en gang til VidensDage – det årlige faglige samlingspunkt for alle med passion for laboratorieteknologi, procesforbedringer og fremtidens arbejdsgange.
Arrangementet har udviklet sig til et fast holdepunkt for branchens fagfolk. Her mødes specialister, teknikere og beslutningstagere for at dele viden, udveksle erfaringer og lade sig inspirere af nye perspektiver. Programmet for 2025 favner både praksis og perspektiv – med en stærk række af seminarer og en keynote fra fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen, som skruer tiden frem og giver sit bud på de megatrends, der vil forme laboratoriearbejdet i de kommende år.
NYHED: Berner sætter spot på nye standarder
En af årets faglige højdepunkter bliver et oplæg fra Berner, der stiller skarpt på den nye EN12469-standard og den reviderede Annex 1. Her får deltagerne indsigt i, hvordan ændringerne får betydning for klassificering, arbejdssikkerhed og krav til laboratoriets indretning og procedurer.
Praksis i centrum – læring med direkte anvendelse
På årets VidensDage kan du blandt andet opleve følgende seminarer og workshops:
-
LAF-kørekort
-
NYHED: Partikeltælling – bliv klogere på måleprincipper og grænseværdier
-
LAF Manager – få styr på dokumentation og overblik
-
Autoklavekørekort – sikker og effektiv sterilisation
-
Frysetørringsseminar – teori, proces og fejlfinding
-
Fryser-workshop – fokus på drift, vedligehold og temperaturstyring
Alle sessioner er sammensat med udgangspunkt i laboratoriets daglige udfordringer og tilbyder brugbar viden, du kan tage med hjem og omsætte med det samme.
Faglighed med forkælelse
Men VidensDage handler ikke kun om data, drift og dokumentation. Arrangementet er kendt for sin gæstfrihed og sit fokus på oplevelsen som helhed. I Holm & Halbys hyggelige orangeri dækkes der op til frokost og pauser – ideelle rammer for uformelle samtaler og fagligt netværk.
🎟️ Tilmeldingen er åben – og enkelte workshops er allerede udsolgt!
Vil du sikre dig en plads på netop den session, der rammer dit behov, så anbefales det at tilmelde sig snarest. – tilmeld dig her
1.-2. oktober 2025 bliver to dage med ny viden, nærvær og nysgerrighed i centrum