Selvom Skandinavien ikke udnyttede egne ressourcer af kobber og tin, er Danmarks bronzealder kendt for sine bemærkelsesværdige våben og smykker af bronze. Her kan du læse om udvinding af kobber i den tidlige bronzealder. I den næste artikel, der bringes i næste udgave, kan du læse om, hvordan man vha. bly- og tin- isotoper kan kortlægge metallernes oprindelse og deres lange rejse til Danmark.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2017 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.
Af Heide Wrobel Nørgaard, postdoc., ph.d., Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund, Forhistorisk Arkæologi
I dag er det kun muligt at forstå samfundets organisation i den tidlige bronzealder, omkring år 2000 f.Kr., ved at undersøge det efterladte materiale. Ved udgravninger finder arkæologerne bopladser og hverdagsgenstande, som fortæller om bronzealdermenneskets nærområde.
På samme måde kan vi fra undersøgelser af gravpladser og de mægtige gravhøje lære om datidens menneske. Gravfundene skulle dengang understrege den afdødes identitet overfor omverdenen. Det er derfor sandsynligt, at især våben og smykker, figur 1, har haft en hierarkisk og social betydning i bronzealdersamfundet.
Derudover giver offergenstandene, nedlagt i moser og jorden, indblik i bronzealderens rituelle verden.
En stor del af bronzealderens materielle kultur består af metalgenstande, som udgør en enestående kilde for arkæologerne til at forklare bronzealderens sociale og rituelle verden. Især den tidligste bronzealder, hvor metallet pludseligt blev et meget efterspurgt materiale, giver viden om genstandenes oprindelse muligvis svaret på den sociale forandring, der fandt sted i overgangen fra sten- til bronzealder. Det er nemlig stadig ikke fuldstændig klart for forskerne, hvornår eller hvorfor det regionalfokuserede kontakt- og handelsnetværk i Danmark blev til et politisk økonomisk system baseret på langdistancehandel. En forklaring kunne ligge i metalhandlen, som førte til nye handelsruter og dermed udveksling af idéer, teknikker og ritualer.
Kobber og tin i bronzealderen
Kobberrige mineraler som f.eks. malakit, et grønt kobbercarbonat, har været brugt i årtusinder (tilbage til 11.000 f.Kr.) til perler og pigment. Den ældste bearbejdede kobbergenstand, vi kender til, er over 10.000 år gammel og stammer fra en neolitisk boplads i Østtyrkiet, Cayönü Tepesi.
De tidligste spor af metaludvinding fra malmforekomster stammer fra en boplads i Belovode, Serbien, og ses i form af små stykker slagge [3]. Slagge er en af de sikre indikatorer, der kan dokumentere udvindingen af kobbermineral til kobbermetal. Slaggen kan dateres til det 5. årtusind før vores tidsregning og svarer til de tidligste mineaktiviteter i Sydøsteuropa. En af dem er Rudna Glava-minen i Østserbien. Her kan der gennem udgravninger af minegange påvises minedrift omtrent samtidig som bopladsen i Belovode var i brug, dvs. mellem 5400-4900 f.Kr. Dermed er minen blandt de ældste kobberminer i verden.
Det første kobber, som blev udnyttet, var ”naturligt” eller ”gedigent” kobber, som var omkring 99% rent (kobber forekommer også som rent metal i naturen). I de tidlige dage af kobbermetallurgien udvandt man det rene kobbermetal fra den oxidiske kobbermalm (kuprit Cu2O, tenorit CuO og malakit CuCO3). Det skyldes, at det er enklere at udvinde end de mere svovlholdige malme, figur 2.
I den tidlige bronzealder (2000 år f.Kr.) øgedes efterspørgslen på kobber og flere steder brydes og udvindes der nu malm. Muligvis på grund af den stigende efterspørgsel blev det mere svovlholdige kobbermalm nu udvundet. En af de største leverandører af kobber til Skandinavien var Alperne, hvor der er fundet flere arkæologiske beviser for minedrift (fra 1600 f.Kr.) såsom ildsteder og ovne, oftest som tvillingeovne ved siden af hinanden. De arkæologiske fund af lerområder omgivet af sten og med rødfarvet brændt undergrund (ristningsildsted ”Röstbetten”) viser, at oxidiske såvel som svovlholdige kobbermineraler blev forarbejdet til kobbermetal. Det er nemlig kun svovlholdig kobbermalm, der skal ristes.
De første legeringer
De første legeringer blev brugt til metalvåben, f.eks. dolke. De bestod f.eks. af kobber og arsenik, og de blev udbredte, fordi legeringen gav metallet styrke. En meget vigtigere legering i danske metalgenstande er dog kobber og tin. I Europa blev denne legering indført omkring det 3. årtusinde [4]. Kobber og tin findes yderst sjældent som malm i samme områder. Derfor blev indsatsen for at fremskaffe disse metaller øget. Flere nyere forskningsresultater tyder på, at kobber og tin blev handlet fra forskellige områder. For eksempel består den berømte Himmelskive fra Nebra, Tyskland fremstillet af kobber udvundet i den østlige del af Alperne, mens tinnet sandsynligvis blev hentet fra Cornwalls tinårer, figur 3 [5].
I næste artikel, der bliver bragt i næste udgave af Dansk Kemi, kan du læse, hvordan kobber og tin på hver deres måde er velegnede til at undersøge bronzegenstandes oprindelse. Især kobber-sportstofanalyser er blevet brugt med succes.
Referencer
1. Vandkilde, H. 1996. From Stone to Bronze. The Metalwork of the late Neolithic and earliest Bronze Age in Denmark, Aarhus, Jutland Archaeological Society.
2. Junghans, S., Sangmeister, E. & Schröder, M. 1974. Kupfer und Bronze in der frühen Metallzeit Europas, Berlin, Mann.
3. Radivojević, , M., Rehren, T., Pernicka, E., Šljivar, D., Brauns, M. & Borić, D. 2010. On the origins of extractive metallurgy: new evidence from Europe. Journal of Archaeological Science, 37, 2775-2787.
4. Nørgaard, H. W. 2015. Genau hingesehen – Metallhandwerk in Mecklenburg zwischen 1550-1100 BC. Herstellungsspuren und Metallkompositionen als Indikator für Metallwerkstätten in Mecklenburg. Bodendenkmalpflege in Mecklenburg-Vorpommern, Jahrbuch 61, 2013. Schwerin: Abteilung Landesarchäologie im Landesamt für Kultur und Denkmalpflege Mecklenburg-Vorpommern.
5. Haustein, M., Gillis, C. & Pernicka, E. 2010. Tin Isotopy -A new Method for Solving old Questions. Archaeometry, 52, 816-832.
FAKTABOKS
Projekt skal kortlægge bronzealderens handelsveje ud fra metallerne
Ved overgangen fra sten- til bronzealderen blev metal et vigtigt råmateriale i Skandinavien. Undersøgelser af bronzegenstande fra den første halvdel af Denmarks bronzealder [1] skal nu vise, hvordan handlen med metaller blev etableret, og hvilken indflydelse det havde på samfundet. Ved at undersøge materiale af genstande fra den danske bronzealder vil et nyt projekt gennem bly-isotop og sporstofanalyser, kortlægge og undersøge bronzealderens handelsveje og kontaktnetværk ud fra metallernes kemiske sammensætning og deres isotop-sammensætning. I projektet bruges primært prøver, som blev indsamlet i 1970’erne (SAM) [2], hvorfor undersøgelsen ikke skader bronzealderens værdifulde materielle kultur. Et studie af denne størrelse er unik for det nordiske område, og det vil give et vigtigt bidrag til fremtidens bronzealderforskning.
Projektet er støttet af Det Frie Forskningsråd Sapere Aude program.
[FAKTABOKS slut]
Dette er første artikel i en serie på to. Næste artikel kommer i Dansk Kemi nr. 5.
Tak til mine kollegaer Helle Vandkilde og Ernst Pernicka, samt til Gry Barfod og Ingrid Sögaard for deres hjælp med sproglig redigering.