1. juli 1920 udkom det første nummer af Nordisk Handelsblad for kemisk Industri. Det skulle senere blive til Kemisk Maanedsblad og Dansk Kemi.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2020 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.
Af Katrine Meyn, km@techmedia.dk
I juli måned er det akkurat 100 år siden, at Dansk Kemi udkom for første gang. Og der er sket meget inden for de mange forskellige grene af kemien siden da. Her giver vi nogle små nedslag fra bladet gennem tiden. Nedslag, som illustrerer, hvad det var, der prægede tiden, og derfor udviklingen og holdningen til faget.
Det hele begyndte i 1920, da forlægger P.H. Fergo fik ideen til at starte bladet Nordisk Handelsblad for kemisk Industri. Til at lave bladet ansatte han kemikeren Erik Buch-Andersen og kemikeren dr. phil. Knud Estrup som lønnede redaktører.
Også dengang var det dog en udfordring at lave fagblade og allerede efter et par år skrantede økonomien, og P.H. Fergo så sig i 1922 nødsaget til at sælge bladet til Valdemar Ahrend Larsen og bogtrykker Chr. Christensen Pustervig, der købte hver sin halvdel.
Bladet var meget annoncepræget og lagde vægt på handelsnoteringer og markedsberetninger. Den faglige tyngde kom fra artikler skrevet af kollegaer fra Polyteknisk Læreanstalt.
For yderligere at styrke den faglige profil indgik man derfor i 1922 et samarbejde med Kemisk Forening, der blandt andet skulle være en slags blåstempling og garant af det faglige niveau.
En tid præget af krise og arbejdsløshed
Men det var en hård tid at lave fagblad i. 1920’erne var præget af høj arbejdsløshed, især 1922-23 og 1925-28, og af særdeles omfattende konflikter på arbejdsmarkedet, og det var en udfordring at få bladet til at køre rundt.
Det afspejles blandt andet i januar-nummeret 1927, hvor krisen kort behandles. Det fortælles, at gennemsnitsindtægten for ingeniører og kemikere er 7.000 kroner om året. Til sammenligning får læger 14.000 kroner om året og sagførere 21.000 kroner om året. I bladet lyder det:
”Man er tilbøjelig til at lægge en væsentlig Del af Skylden for den nuværende Krise over paa de høje Arbejdslønninger. Naar Talen er om Kemikere og Ingeniører maa vi mene, at alt tyder paa at disse Kategorier gennemsnitligt er stillet saa relativt slet økonomisk, at der kun kan være én Mening om Sagen: Ved at bringe disse Lønninger op i et højere Niveau vilde Samfundet og Erhvervene gøre sig selv en Tjeneste”.
Rent fagligt var tiden præget af en stor udvikling inden for kvantekemi og Niels Bohrs nye fortolkning af det periodiske system – Niels Bohrs fortolkning.
Endelig var der næsten som i dag – en stor diskussion om, hvorfra fremtidens energiforsyning skulle komme.
Kul versus olie
I 1920’erne og 30’erne kom en stor del af vores energiforsyning fra kulproduktion i Tyskland og England. Men i kriseårene var det svært at få produktionen rentabel (er der noget, der lyder genkendeligt?).
Derfor var der en del forskning omkring at afdække, hvad kul består af, og hvordan man kunne forædle kullene, så man kunne fremstille dyrere produkter.
I slutningen af 1920’erne tilskrev en række skribenter den faldende rentabilitet på kuludvinding i blandt andet England, den stadig stigende anvendelse af oliefyr på skibe.
I en artikel fra 1927, nr. 9 lyder vurderingen af det fremtidige energimarked således:
”Helt bortset fra den Fordel, der i Øjeblikket kan vindes ved Oparbejdning af Kul f.Eks. til Olie, maa man ogsaa stadigt have for Øje, at der efter hvad der i Øjeblikket vides om Olieforekomsternes Mægtighed maa regnes med, at Forrådene i en ikke alt for fjern Fremtid vil blive tømte, saaledes at Kullene før eller senere skal overtage Rollen ogsaa for den flydende Brændsel, Smøreolierne etc.
Så allerede for 80-100 år vurderede man, at verdens olielagre ville løbe tør inden for få år.
I 1931 mærkede også byerhvervene krisen i form af virksomhedskrak og en massiv arbejdsløshed, som i 1932 steg til over 40 procent. Udadtil søgte regeringen at lette krisen gennem handelsaftaler med Storbritannien og Tyskland.
I bladet oplyses vi i 1935 om, at inden for almen teknisk kemi er det oliemøllerne, sukkerfabrikkerne, gødningsfabrikkerne, farve- og lakindustrien og gasværkerne, der beskæftiger flest kemiingeniører.
Farmaceutiske præparater spillede endnu ikke nogen stor rolle.
1945 – 75 år siden
Krigens forhold prægede ikke indholdet i bladet. En enkelt side blev det til i Kemisk Maanedsblad nr. 5, side 1, da krigen var slut.
Valdemar Ahrend Larsen havde siden 1922 fungeret som ansvarshavende redaktør, og han havde siden starten opbygget bladene efter samme opskrift. Hvert nummer var præget af en stor bærende artikel, der blev efterfulgt af nyheder fra industri og handel.
Alle emner inden for kemien blev behandlet, og der var titler som for eksempel ”Henrik Dam og K-vitaminet”, ”Bankning i forbrændingsmotorer”, ”Polymerisation”, ”Formalingsprocesser”, ”Kemiens andel i nutidens kræftforskning” og ”Er vitaminering af chokolade ønskelig?”
Inden for kemiteknik var der blandt andet fokus på katalytiske processer. Professor Peter E. Raashcou havde på Polyteknisk Læreanstalt i de vanskelige år under 2. Verdenskrig åbnet sit pilotanlæg for Haldor Topsøe og Anders Nielsen, for at de på Læreanstalten kunne udvikle deres senere verdensberømte NH3-katalysatorer og som de første kunne påvise, at vanadin-katalysatoren til SO2-oxidation er fordelt i smeltet form på bæreren, hvilket også blev beskrevet i bladet.
En foryngelseskur
Bladet fortsatte med at have den samme opbygning frem til 1962. Her overtager Teknisk Forlag bladet, hvor det gennemgår en foryngelseskur og genopstår som dansk kemi med undertitlen Kemisk Månedsblad. Teknisk Forlag ønskede på det tidspunkt at være udgiver af fagblade, der tilsammen dækkede de naturvidenskabelige og tekniske områder. Mogens Jul bliver ny ansvarshavende redaktør.
Ved navneændringen til dansk kemi satte redaktionen som mål:
”At give en almen orientering om kemien i Danmark og ikke at publicere originale arbejder, der kun har interesse for de få specialister”.
Nu havde nogle af annoncerne fået farver, og der blev bragt flere både lange og korte artikler.
I starten af 1960’erne var dansk kemisk industri inde i en rivende udvikling. Og set i bakspejlet – gik det måske for stærkt, som en række lokale og globale miljøkatastrofer afspejlede i de følgende årtier. En udvikling, der også blev afspejlet i bladet.
1970 – 50 år siden
For halvtreds år siden begyndte der for første gang at komme fokus på udviklingen af elektroniske regnemaskiner og datamater – som de hed – som er illustreret på et af billederne ved brug inden for krystallografi. En udvikling, der medførte store ændringer og gav store muligheder inden for alle grene af kemien.
Men også miljøet kom på dagsordenen.
Seveso- og Bhopal-ulykkerne og Proms Kemiske Fabrik
En række miljøkatastrofer gav i 1970’erne og 1980’erne kemien et dårligt image. Det skyldtes især Seveso- og Bhopal-ulykkerne og på den hjemlige front Proms Kemiske Fabrik.
Seveso-ulykken fandt sted den 10. juli 1976 på et industrianlæg nær den italienske by Seveso. Ved ulykken skete der et udslip af 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin (TCDD) i mængder, der udsatte befolkningen omkring anlægget for den højeste målte dosis nogensinde. Ulykken gav anledning til en lang række videnskabelige undersøgelser af dioxins skadelige virkninger på mennesker, ligesom ulykken medførte, at EU senere vedtog Seveso-direktivet til regulering af opbevaring og håndtering af farlige stoffer i tætbefolkede områder.
Seveso-ulykken blev den 3. december 1984 efterfulgt af en ulykke på en sprøjtemiddelfabrik i den indiske by Bhopal. Fabrikken var blevet etableret i 1969 med henblik på at producere pesticidet carbaryl. Som led i produktionen af carbaryl anvendes methylisocyanat (MIC), som fabrikken begyndte at producere i 1979.
Ulykken skete ved midnatstid, da fabrikken udledte methylisocyanat og andre giftgasser, som mere end 500.000 mennesker i de omkringliggende slumkvarterer kom i berøring med. Det officielle antal døde var omdiskuteret, men skulle tælles i tusinder.
Herhjemme havde vi Proms Kemiske Fabrik A/S, der var involveret i en meget omfattende miljøskandale gennem 1980’erne og 1990’erne.
Virksomhedens aktiviteter forårsagede en omfattende jord- og grundvandsforurening med miljøfremmede stoffer, ligesom der var ulovlig udledning til vandløbet Bøgestrømmen. Oprydningen på den tidligere såkaldte “Prom-grund” beliggende i Viemose By, Kalvehave kostede det offentlige et tocifret millionbeløb. Sagen blev heftigt debatteret i dagspressen og Folketinget, og gav anledning til ændringer i reglerne for virksomheders egenkontrol i form af en ny miljølov.
Som en konsekvens heraf var der i 1980’erne og 1990’erne stigende fokus på miljøkemi i bladet. Herunder fulgte man nøje de nye uddannelser på for eksempel KU, og den forskning, der her blev udført.
Gennem hele perioden kunne man også følge den udvikling, der var inden for analysemetoder – en udvikling, der betød, at man kunne måle i lavere og lavere koncentrationer.
1995 – for 25 år siden
Der begynder i 1990’erne også at komme stigende fokus på arbejdsmiljøet. I en lederartikel fra 1995 i bladet stiller lederskribenten spørgsmålet ”Skal arbejdsmiljøloven gælde for kemistuderende”, hvilket skabte en del debat i bladet. De nye yngre kemikere og kemiingeniører mente, at det var på tide med et holdningsskift.
Og så er bioteknologi kommet på dagsordenen. I bladet har vi kunnet følge, hvordan den industrielle produktion af bakterier og gær og udviklet sig med stormskridt, og vi har kunnet følge nogle af de etiske dilemmaer, der skal tages stilling til i den henseende.
Rent redaktionelt har bladet de sidste 25 år været præget af en række klummeskribenter med hver deres ekspertise. Ole Bostrup bidrog med Kemiske småforsøg og Den rejsende kemiker, læs mere på side 18. Den første klumme var møntet på kemiundervisningen i gymnasiet og blev flittigt benyttet. Thorvald Pedersen kastede sig over den molekylære gastronomi og var med til at lægge den faglige bund for området i Danmark, Carsten Christophersen bidrog i en årrække med artikler inden for naturstofkemien. Fra 2007 bidrog en række skribenter til Det Kemometriske Rum, hvilket medførte 53 klummer om forskellige kemometriske metoder, anvendelser og afarter herfra. Carl Th. Pedersen har, ud over talrige små faktahistorier i form af Nyt om’er, bidraget med en række artikler inden for krydderiernes verden. Læs mere på side 21. Og så er der alle de mindre artikelserier og enkeltstående artikler, som alle har været med til at tegne og skabe blade. Tak for de mange bidrag. De er alle vigtige.
Dansk Kemi igennem 100 år
1920: Bladet startes af forlægger P.H. Fergo og får navnet Nordisk Handelsblad for kemisk Industri.
1922: Bladet sælges til Valdemar Ahrend Larsen og bogtrykker Chr. Christensen Pustervig, der køber hver sin halvdel. Bladet indgår samarbejde med Kemisk Forening. V. Ahrend Larsen fungerer som bladets ansvarshavende redaktør frem til 1961.
1926: Bladet ledsages af et tillæg med navnet Kemisk Maanedsblad.
1927: Blad og tillæg slås sammen og hedder nu Kemisk Maanedsblad og Nordisk Handelsblad for Kemisk Industri.
1962: Teknisk Forlag overtager bladet, som får navnet dansk kemi med undertitlen Kemisk Månedsblad.
1980: Tidsskriftet Dansk Kemi ApS ved Carsten Krogh overtager dansk kemi, som får redaktionssekretariat sammen med bladet Erhvervstransport hos Kjell Drewsen, hvis selskab, Forlaget Drewsen, efterhånden overtog aktierne i Dansk Kemi.
I løbet af 1980’erne bliver bladet medlemsblad for kemiingeniørgruppen i IDA, i dag IDA Kemi.
1984: Kjell Drewsen dør. Ole Jørgensen overtager Forlaget Drewsen og dermed dansk kemi.
1989: Jante-Forlaget ved Kjeld Krogh overtager dansk kemi.
1995: Dansk kemi vender tilbage til Teknisk Forlag.
2000: Dansk Kemi overtages af forlaget TechMedia.
K.A. Jensen
K.A. Jensen var i en årrække formand for bladets redaktionskomite. Han var forfatter til bøgerne Almen Kemi I, II og III, der udkom i årene 1957-64, og som var bygget på hans holistiske videnskabssyn. Hvor man tidligere havde behandlet uorganisk, organisk og fysisk kemi samt spektroskopi separat, behandlede han dem sideløbende og skabte et samlet billede af kemien – en helt ny måde at se kemien på dengang. Inden for den kemiske nomenklatur skabte han en konsistent international dansk nomenklatur.
Kemikeren i køkkenet: Thorvald Pedersen
Siger man Kemikeren i køkkenet vil de fleste læsere af bladet sige Thorvald Pedersen, som stod bag den populære klumme fra 1988-2011. Den første Kemiker i køkkenet blev skrevet til decembernummeret 1988, og den kom på et tidspunkt, da Thorvald Pedersen følte, at kemien var nede i en bølgedal. Som han selv udtrykte det i en artikel til bladet:
– Først var der Seveso – som hurtigt blev efterfulgt af Bhopal-katastrofen. Jeg var nærmest knust over det skrupelløse og unødvendige i ulykkerne, og over det blakkede ry de gav kemien. Som modvægt ønskede jeg at skrive noget, der var ukontroversielt og underholdende. Ideen var at undersøge problemstillinger, jeg stødte på i mit eget køkken, eller som nogle havde spurgt om.
Og med sin klumme formåede han at sætte det, vi i dag kender som molekylær gastronomi på dagsordenen. Afdækket med hans altid underholdende og humoristiske pen, der på elegant vis beskrev de mange fysiske og kemiske fænomener, han i tidens løb stødte på i sit køkken.
Inden da var han med til at starte miljøkemi-uddannelsen på KU.
Naturstofkemiens spændende historier
Carsten Christophersen fik sat naturstofkemien på dagsordenen ved at skrive en række spændende journalistisk orienterede artikler om emnet.
I starten af 00’erne havde han klummen Månedens ukendte molekyle; en serie portrætter, der fortalte om uløste problemer i naturstofkemi.
Han var medlem af Dansk Kemis fagredaktion fra 2002-2015, og han var en ivrig formidler af videnskaben til lægmand. Han havde den sjældne evne at kunne formidle komplicerede emner enkelt og læseværdigt.
