Hydrogencyanid, hydrogensulfid og carbonmonoxid er alle dødeligt giftige, men de to sidste har samtidig vigtige funktioner i det humane stofskifte.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1/2, 2012 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Carsten Christophersen
Blåsyre, svovlbrinte og kulilte eller hydrogencyanid, hydrogensulfid og carbonmonoxid er alle årsag til dødelige forgiftninger hvert år. Giftstofferne er blandt de mest almindeligt anvendte ved selvmord, men mange mennesker dør utilsigtet af dem ved uheld. Forbindelserne har inspireret til skildringen af gådefulde mord i litteraturen, hvor især kaliumcyanid optræder i adskillige kriminalromaner.
Rådne æg og bitre mandler
Alle tre dannes i mængder i miljøet. H2S i rådnende organisk affald og ved vulkansk aktivitet, hvor også HCN og CO dannes. Ved afsvovling af olie frigives store mængder H2S og ved forbrænding af benzin store mængder CO, der også dannes ved mange andre forbrændingsprocesser. HCN findes udbredt i planteverdenen, f.eks. i æblekerner, og det anvendes som forsvarsstof hos visse tusindben og hos insekter. Mange mennesker forgiftes ved at spise kassavamel, der er det basale fødemiddel for omkring 500 mio. mennesker. Ved utilstrækkelig udvaskning indeholder melet stadig cyanogene glykosider.
I 1979 begik over 900 medlemmer af en religiøs sekt selvmord i Guyana med HCN. En selvmordsbølge med H2S ramte Japan i 2008.
De ligner hinanden
To ud af de tre er gasser, H2S koger omkring -60ºC, CO ved -192ºC, mens HCN koger ved 26ºC. Alle er farveløse, brændbare og danner eksplosive blandinger med luft.
Både H2S og HCN lugter kraftigt, men begge bedøver lynhurtigt lugtesansen og slukker på den måde for advarselslamperne. CO er lugtløs og advarer ikke om fare. Alle har været anvendt som krigsgas – dog med skuffende resultater.
Giftvirkningerne forklares hovedsageligt ved kompleksdannelse med jern i enzymer og hæmoglobin. Det kortslutter åndingskæden og offeret kvæles.
H2S og CO beskytter
Mennesket producerer signalmolekylet H2S enzymatisk. Det afslapper blodårer, beskytter hjerte og nervesystem og virker anti-inflammatorisk ganske som nitrogenoxid, NO. Først i 1990’erne blev det vist, at CO, der produceres i mennesket, stort set har samme signalfunktion som H2S og NO. Netop nu undersøges CO som medicin i behandlingen af glaucom, der er ansvarlig for blindhed hos 4,5-5 mio. mennesker.
Dyrt guld
Stigende guldpriser har gjort det ekstra tiltrækkende at udvinde guld. Men omkring 90% af guldudvinding sker ved cyanidmetoden, hvor metallet ekstraheres vha. natriumcyanid:
HCN produceres årligt i en mængde på over en mio. tons og benyttes i fremstillingen af utallige produkter. Men især guldudvindingen er ansvarlig for enorme miljøødelæggelser og utallige dødsfald og forgiftninger. I 2000 udledte en rumænsk virksomhed 100.000 m3 cyanidholdigt vand med en enorm miljøkatastrofe som resultat.
H2S beskytter bakterier mod antibiotika
Bakterier, der producerer H2S, er langt mere resistente mod antibiotika end bakterier, hvor de enzymer, der er ansvarlige for H2S-dannelsen inaktiveres. Når de følsomme bakterier behandles med H2S, genvinder de resistensen.
Kilder
H2S: A Universal Defense Against Antibiotics in Bacteria K. Shatalin, E. Shatakina, A. Mironov og E. Nudler. Science 2011, Bind 334, Side 986-990.
Carbon monoxide and the eye: Implications for glaucoma therapy C. Bucolo og F. Drago. Pharmacology & Therapeutics 2011, Bind 130, Side 191-201.
