Mange med høfeber bander pollen langt væk, men nu er der måske hjælp at hente hos Aarhus Universitet og kommende forskning i pollen-DNA.
Universitetet har nemlig hentet Carsten Ambelas Skjøth tilbage til Danmark fra University of Worcester i England, hvor han siden 2013 har forsket i, hvilke pollen og svampesporer, der udløser allergi, og hvordan de spredes gennem luften.
Det sker med et RECRUIT Grant på 16,8 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, som således skal finansiere en ny forskningsgruppe bestående af Carsten Ambelas Skjøth selv samt flere postdocs. Gruppen får til huse på Institut for Miljøvidenskab på Risø ved Roskilde og dermed adgang til teknikere og vigtig infrastruktur for forskningsgruppen.
Målet er klart. På den ene side at indfange pollen og svampesporer fra luften og sekventere deres DNA. Metoden kaldes miljø-DNA.
På den anden side at opsætte instrumenter, som ved hjælp af lasermåling og kunstig intelligens kan identificere partikler i luften og lave præcise, lokale pollenvarsler i realtid.
For når det gælder allergi, er pollen ikke bare pollen – ikke en gang inden for samme plantefamlie. Nogle udløser allergiske reaktioner, andre gør ikke.
Det fandt Carsten Ambelas Skjøth og hans forskerhold i England ud af ved at undersøge DNA fra forskellige græsarters pollen og koble dataene sammen med sundhedsdata.
Vi fandt ud af, at nogle græsarter er særligt slemme til at udløse allergi, og at den græsart, man bruger som model og til immunterapi herovre, nemlig engrottehale, stort set ikke findes i luften Worcester, hvor jeg bor. Til gengæld fandt vi rigtig mange pollen fra rajgræsserne. Det betyder måske, at der er områder, hvor vaccinationerne ikke virker så effektivt. Måske kan det også være tilfældet i Danmark; der er forskel på, hvilke græsser man har i de forskellige landes vaccinationsprogrammer, fortæller Carsten Ambelas Skjøth.
Han er selv pollenallergiker, har gennemgået et vaccinationssprogram i Danmark og oplevet, hvordan hans pollenallergi er blusset op efter flytningen til England.
Han tilføjer, at græspollen i Danmark kan se anderledes ud end dem, han har sekventeret i UK. Lige som alt andet levende har græsserne det med at mutere.
De hurtige og præcise pollental er et lidt mere langsigtet mål, for nyt udstyr skal trænes til at identificere pollen fra planter i Danmark og der skal laves matematiske modeller, som benytter kunstig intelligens til at give en realtids klassificering af pollentallet fra udstyret.
Udstyret og modellerne vil i øvrigt også kunne anvendes i landbrug til at identificere sporer fra svampe, som angriber planter, men den anvendelse er stadig så ny, at vi ikke kender grænserne for forskningen og dermed anvendelsen.
Men for at vende tilbage til allergien, så mener professoren, at vi i Danmark allerede kan sænke belastningen i byerne ved at plukke nogle lavthængende frugter:
Vi kan sørge for at have færre birketræer i haverne og klippe græsserne de rigtige steder, for ofte flyver pollen ikke så langt. Det, man gør i nærområdet, kan have stor betydning. Græspollen kan komme fra både grøftekanter, marker, naturområder og haver. Vi ved fra andre studier, at hvis vi reducerer pollenbelastningen over lang tid, kan vi også forvente en reduktion i symptomer og endda antallet af nye pollenallergikere. Vi hverken kan eller skal fjerne alle pollenallergener, men noget har vi altså styr på, siger Carsten Ambelas Skjøth.
Med sig i flytningen tager han i øvrigt styringen og administrationen af forskningnetværket ADOPT (New Approaches in Detection of Pathogens and Aeroallergens), som er finansieret gennem EU med ca. 100 forskere fra 37 lande. Netværket har som hovedopgave at forske og koordinere internationale aktiviteter inden for det felt, som professoren og den nye forskergruppe skal arbejde med. Det er opgaver, som alligevel ikke kan forblive i UK efter Brexit.
Kilde: Aarhus Universitet
