
Forskningen har i årevis forsøgt at knække koden til, hvordan vi kan blive ældre. Men måske skal man slet ikke kaste sig over alverdens nymodens forskning, men i stedet gøre brug af en super enkelt metode.
Man skal ganske enkelt faste.
Det mener bl.a. den italienske aldersforsker Valter Longo, der har forsket i området i 15 år og med i sine undersøgelser er flere italienere, der er 100 år gamle.
Idéen med at faste skulle være, at der opstår en slags regenereringseffekt. Når man indtager meget få kalorier under fasten, skrumper både celler og organer. Når de skal bygges op igen, tænder kroppen for stamcellerne, og det skulle give et længere liv.
Longo har talt om sin teori om sammenhængen mellem kalorieindtag og alder i mange år, men tidligere har der været ganske få, som har troet på det. Undersøgelsen med de mange ældre kunne dog tyde på, at der tilsyneladende er en sammenhæng.
I et klinisk studie fastede deltagerne i fem dage i tre omgange og spiste en diæt med lavt indhold af sukker og protein. Forskerne så et fald på 2,5 år i gennemsnit i deltagernes biologiske alder.
Kilde: svt