• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Analytisk kemiBioteknologiFødevarekemi01. 11. 2002 | Katrine Meyn

Isolering, immobilisering, fastfase-analyse og biosyntese af pektin

Analytisk kemiBioteknologiFødevarekemi01. 11. 2002 By Katrine Meyn

Der er et stort behov for at forstå pektins biosyntese og videre processering bedre. Det vil kunne give bedre fødevareingredienser og nye medicinske anvendelser. 

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 11, 2002 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Knud J. Jensen1, Fanny Guillaumie2, Sune F. L. Justesen2, Owen R. T. Thomas2, 
1Kemisk Institut, KVL, 2Center for Procesbioteknologi, BioCentrum-DTU

På trods af den store kommercielle interesse for pektin, er forholdet mellem pektiners kemiske struktur og deres biofysiske egenskaber ikke blevet klarlagt i de fornødne detaljer. Ligeledes er mange aspekter af pektins biosyntese og videre processering stadig uafklarede. Der er derfor et stort behov for at forstå begge dele på et molekylært niveau. En bedre forståelse af pektins struktur-funktionsforhold kan føre til bedre fødevareingredienser og måske nye medicinske anvendelser.
En forudsætning er adgangen til homogene, veldefinerede pektinoligosaccharider i multi-mg mængder. Derudover er der behov for nye analytiske metoder. Til dette formål er der udviklet en effektiv metode til oprensning af homogalacturonan oligosaccharider fra pektiner. Dernæst er der udviklet syv metoder til immobilisering af pektinoligosaccharider. I øjeblikket arbejdes der mod fastfase-assisteret sekventering og fastfasebiosyntese af pektinoligosaccharider. Selv om metoderne er udviklet til pektin, kan de også bruges på en række oligosaccharider med en lignende struktur. Her, som så mange andre steder, viste kemien sig som den centrale videnskab, der forbinder forskningsområder.

Forarbejdet
I forskningsprojektet er homogalacturonanoligosaccharider fra pektiner undersøgt. Udgangsmaterialet var en kommerciel tilgængelig pektin (d.e. 71% (degree of esterification)), som først blev behandlet med pektinlyase for at producere fragmenter, hvorefter methylestrene blev hydrolyseret. Begge dele blev udført af dr. Tove Christensen (Danisco Innovation).
Efter selektive fældninger og centrifugering fås et produkt, hvor de meget store fragmenter er fjernet og som er beriget i pektinoligosaccharider (homogalacturonan) med en d.p. > 6 (degree of polymerisation). Oligosacchariderne indeholder en dobbeltbinding i den ikke-reducerende ende.

Isolering af pektinoligomerer
Det første mål var at isolere homogene homogalacturonaner. Hidtidige teknikker var omstændelige eller krævede dyre, dedikerede HPLC-kolonner – i alle tilfælde blev kun små mængder isoleret. I stedet blev der udviklet en ny procedure ved brug af det chromatografiske materiale Source 15 Q, der består af polystyren (krydsforbundet med divinylbenzen). De stive beads i Source 15 Q har en meget homogen størrelsesfordeling (15 µm) med en relativ åben porestruktur, og materialet er coatet for at reducere hydrofobiciteten. Denne chromatografiske matrice giver kun et beskedent modtryk, og i de fleste tilfælde kan den bruges på chromatografisk udstyr til separation af proteiner. Eluering med en gradient af ammoniumformat tillod, efter systematisk optimering, adskillelse af pektinoligomerer med d.p. 6 til ~22. Ud fra 430 mg pektin blev der med en enkelt chromatografisk separation isoleret homogene pektinoligomerer i mængder fra 6 til 27 mg, svarende til et samlet udbytte på 51%. Som det ses i figur 1 og 2, var den opnåede adskillelse bemærkelsesværdig god [1]. Partiel hydrolyse af pektin ved forhøjet tryk og temperatur gav oligosaccharider uden dobbeltbinding.

Immobilisering på proteiner
Derefter blev det undersøgt, hvordan pektinoligosaccharider kan immobiliseres på polymerer. Kravene til polymeren var kemisk stabilitet for at være kompatibel med en række kemiske reaktioner, og at den skulle besidde fysiske egenskaber, der tillader effektive enzymatiske reaktioner. Valget faldt på Meldals PEGA-resin og Sepharose. I et andet forskningsprojekt er det vist, at PEGA-resinet kan bruges til fastfase enzymatisk oligosaccharid- og glycopeptidsyntese ved brug af glycosynthaser, der er modificerede glycosylhydrolaser [2]. På sigt vil det åbne for nye muligheder også at arbejde med magnetiske beads. Der findes i litteraturen en række veletablerede metoder til immobilisering af oligosaccharider. Langt de fleste involverer kemoselektive reaktioner ved det anomere center, der indeholder et (maskeret) aldehyd. Blandt de etablerede metoder udvalgte vi reduktiv aminering samt hydrazid-, pyroglutamyl- og oxim-dannelse. For at have et større kemisk spillerum udviklede vi derudover en ny metode til forankring af oligosaccharider: reaktion med en aminothiol, i dette tilfælde et cystein-modificeret resin, under dannelse af en thiazolidin [3]. For at kunne karakterisere produkterne blev reaktionerne først studeret i væskefase, hvorefter reaktionerne blev overført til fastfase.
I disse modelstudier anvendtes mono-, di- og trisaccharider (figur 3). De favoriserede metoder, mht. effektivitet af immobiliseringen og færrest kemiske trin i fremstillingen af »linkeren«, var oxim- og thiazolidin-dannelse. Imidlertid var det ikke nok at kunne immobilisere pektinoligosaccharider. Det var også vigtigt at kunne fraspalte dem igen under milde og selektive betingelser. Til dette formål blev der syntetiseret linkere med et disulfid, der er stabilt over for syre, men som kan kløves af thioler. Dernæst var det helt afgørende at kunne kvantificere mængden af immobiliseret oligosaccharid. Gravimetrisk kvantificering af oligosaccharider bundet til en fastfase kunne ikke udføres nøjagtigt nok. I stedet blev den velkendte anthron-test overført til immobilserede oligosaccharider. Herved kunne mængden af bundet oligosaccharid kvantificeres vha. en ELISA plate reader. Derudover blev Ellman-testen for thioler anvendt til kvantificering.
Erfaringerne fra disse modelstudier blev overført til immobiliseringen af lange homogalacturonan oligosaccharider (uden dobbeltbinding) med en d.p. op til 14. Mens kulhydraterne i modelstudierne blev brugt i overskud, blev resinet brugt i overskud til immobilisering af de lange, homogene galacturonaner.

Fastfase-assisteret sekventering
Som bekendt findes der for oligosaccharider ikke nogen sekventeringsmetode, der svarer til Edman-degraderingen af peptider og proteiner. Der er påbegyndt indledende studier af fastfase-assisteret sekventering af pektinoligosaccharider. Efter forankring af oligosaccharidet udsættes det for partial/selektiv kløvning, enten enzymatisk ved behandling med glycosidaser og lyaser eller kemisk ved behandling med moderat stærk syre. Derefter skal de fraspaltede oligosaccharid-fragmenter, som nu befinder sig i opløsning, analyseres vha. massespektrometri. Den anden del af oligosaccharidet er stadig immobiliseret og kan enten kløves igen eller fraspaltes og analyseres. Det forventes, at fremgangsmåden på sigt kan lette det analytiske arbejde.
I samarbejde med lektor Debra Mohnen ved Complex Carbohydrate Research Center, i Athens, Georgia, USA, blev immobiliseret homogalacturonan undersøgt som substrat for opløst GalA transferase fra Arabidopsis. De foreløbige resultater har vist, at det immobiliserede oligosaccharid accepteres som substrat for enzymet. Metoden bruges nu til at studere dette enzym. Det er i øvrigt også et af kun relativt få eksempler på fastfase enzymatisk oligosaccharidsyntese og et eksempel på et nyt forskningsområde, som kan kaldes fastfasebiosyntese.

Konklusion
En ny og enkel, men effektiv procedure til at isolere homogene homogalacturonanoligosaccharider er udviklet. Dernæst er en hel række af metoder til immobilisering af disse oligosaccharider blevet implementeret. To af disse giver mulighed for selektiv fraspaltning af oligosacchariderne. De homogene homogalacturonanoligosaccharider blev også brugt i MS-undersøgelser af deres evne til at binde bivalente metaller. Der er påbegyndt undersøgelser, der sigter på fastfase-assisteret sekventering og biosyntese. Der er her tale om generelle redskaber, som vi håber, ikke kun vil finde anvendelse i studiet af pektiner, men også af andre oligosaccharider.

Tak
Tove M. I. E. Christensen og Jørn D. Mikkelsen, Danisco Innovation, for processeringen af pektinfragmenterne; Kudzai Mutenda og Peter Roepstorff, Syddansk Universitet, for MS-analyse; Debra Mohnen, CCRC, for samarbejdet omkring fastfasebiosyntese. Denne del af centerkontrakten har finansieret et ph.d.-stipendium til Fanny Guillaume og en stilling som forskningsassistent til Sune Justesen.

1. S. F. L. Justesen, F. Guillaumie, K. Mutenda, P. Roepstroff, K. J. Jensen, O. R. T. Thomas, in preparation.
2. J. F. Tolborg, L. Petersen, K. J. Jensen, C. Mayer, D. L. Jakeman, R. A. J. Warren, S. G. Withers, J. Org. Chem., 2002, 67, 4143-4149.
3. F. Guillaumie, O. R. T. Thomas, K. J. Jensen, Bioconj. Chem., 2002, 13, 285-294.
4. A. G. J. Voragen, W. Pilnik, J.-F. Thibault, M. A. V. Axelos, C. M. G. C. Renard, In Food polysaccharides and their applications (A. M. Stephen, Ed.) Marcel Dekker Inc., New York, 1995, Ch. 10, 287-339
5. B. L. Ridley, M. A. O’Neill, D. Mohnen, Phytochem., 2001, 57, 929-967

Figur 1. Præparativ separation af 430 mg pektinoligomerer (d.p. 6 til 22) på en 650 ml Source 15 Q kolonne elueret med en ammoniumformatgradient (0.3 til 0.55 M over 11 kolonnevolumener). Monitorering ved 235 nm. Længden af fragmenterne (d.p.) er noteret over hver top (toppe i parentes er ikke opsamlet), under hver top er volumenet, der indeholder de rene fragmenter markeret med en horisontal tuborg. Det rene udbytte i mg er ligeledes noteret under hver top.
Figur 2. Renheden af et repræsentativt udsnit af de oprensede fragmenter.
Figur 3. Immobilisering af oligosaccharider gennem den reducerende ende.
(a) NaBH3CN, DMF-AcOH (99:1), rt, 24 t;
(b) MeOH, 65oC, 20 t;
(c) DMF-H2O (1:1), pH 4.7, 40oC, 24 t;
(d) H2O-CH3CN (2:1), pH 4, rt, 48 t;
(e) (i) Imidazol, DMF, 60oC, 24 t, (ii) PyBOP, imidazol, DMF, rt, 4 t.

Skrevet i: Analytisk kemi, Bioteknologi, Fødevarekemi

Seneste nyt fra redaktionen

CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop06. 04. 2026

CleanCloud er et EU-finansieret forskningsprojekt, hvor der blandt andet er udført to målekampagner på Villum Research Station (VRS) på Station Nord i Nordgrønland, med det formål at undersøge, hvordan partikler og skyer interagerer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses

Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

AktueltMedicinalkemi25. 03. 2026

Svenske Leif Lundblad døde i oktober 2025 i en alder af 87 år. Han stod bag opfindelsen af pengeseddelautomaten, der findes i hæveautomater verden over. Efter hans død, ligger der en overordentlig står donation til Karolinska Institutet. Over en halv milliard svenske kroner, helt nøjagtigt 538

Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi11. 03. 2026

Vores fødevareproduktion er alt for klimabelastende, og én af løsningerne findes i mælkeprotein produceret af svampe med en teknologi, der kaldes præcisionsfermentering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

AktueltArtikler fra Dansk KemiMedicinalkemi04. 03. 2026

Fluorid styrker tænders emalje ved at erstatte hydroxid i hydroxyapatit og sænke opløseligheden. Strontium styrker også tænders emalje, selv om strontium-analogen til Ca5(OH)(PO4)3 er mere opløselig. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi25. 02. 2026

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kristoffer Kilpinen1, Selina

ISO 13391 og ISO 25078

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstilling18. 02. 2026

– beregning af skovens klimaeffekter En ny international ISO-standard for beregning af skovens klimaeffekter giver emnet fornyet aktualitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

Supporting chemical thermodynamics:

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

- effektvurdering på Danmarks længst iltede søer: Hald Sø og Furesø. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Sofie Kamlarczyk1, Henrik Skovgaard2, Julia Groth1, Theis Kragh1 og Kasper

Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

– et problem i hele Kongeriget Danmark Seneste års monitering viser, at miljøet og mennesker i Danmark, Færøerne og Grønland kan være kritisk belastet af per- og polyfluorerede alkylstoffer (de såkaldte PFAS). I Danmark har brugen af PFAS – i særligt industrien, landbruget og brandøvelser – været

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Må du opbevare to forskellige stoffer på det samme opsamlingskar?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer CenterLine CNR-serien

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Følg med i årets seminarer og events

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Eventyr over Nordsøen: Servicetekniker fra Busch på en offshore-mission

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Kom med til automationsdag den 22. april

  • DENIOS ApS

    Over 100 nye produkter!

  • Sponsoreret indhold

    Skalpellen er et uundværligt værktøj i moderne medicin

  • MD Scientific

    Næste generation af LenS3 Multi-Angle Light Scattering Detektorer

  • Holm & Halby

    Holm & Halby indstillet til Årets Virksomhed i Brøndby 2025

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    06.04.2026

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    18.02.2026

  • Supporting chemical thermodynamics:

    18.02.2026

  • Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

    18.02.2026

  • Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

    18.02.2026

  • Grønlandske miner og metaller  

    10.02.2026

  • 2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

    03.02.2026

  • Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

    27.01.2026

  • To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

    26.01.2026

  • Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

    20.01.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik