• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Arbejdsmiljø/Indeklima01. 02. 2001 | Katrine Meyn

Latex-allergi og -handsker

Arbejdsmiljø/Indeklima01. 02. 2001 By Katrine Meyn

Inden for det seneste årti er der rapporteret en stigning i antallet af tilfælde af latex-allergi såvel nationalt som internationalt. Her gives en kort beskrivelse af reaktioner over for latex og forebyggelse af hudproblemer ved handskebrug.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2001 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Mari-Ann Flyvholm og Lone Borg, Arbejdsmiljøinstituttet

Det antages, at hovedårsagen til den øgede hyppighed af latex-allergi er den intensiverede brug af handsker i sundhedssektoren i forbindelse med forebyggelse af HIV- og hepatitis-smitte. Den rapporterede hyppighed varierer, men ofte angives ca. 1% af befolkningen og op til 10% af de ansatte i sundhedssektoren at reagere på latex.
Engangshandsker fremstillet af latex (naturgummi) kan forårsage allergiske reaktioner hos patienter og brugere. Dette kan vise sig som allergi over for latex-proteiner (type I allergi) eller gummi-tilsætningsstoffer (type IV allergi). Risikogrupperne for arbejdsrelaterede latex-reaktioner er ansatte i sundhedssektoren samt andre grupper med udbredt brug af engangshandsker, f.eks. laboranter og ansatte i fødevarebranchen.

Irritativt kontakteksem
De mest almindelige reaktioner hos handskebrugere er ikke allergi, men derimod irritativt kontakteksem med tør og kløende hud forårsaget af en kombination af mekanisk påvirkning fra handskerne og hyppig håndvask, fugtig hud, sæbe og desinfektionsmidler samt handskepudder. Anvendelse af en tynd bomuldshandske under handskerne kan reducere de irritative hudpåvirkninger.

Type I allergi
Allergiske reaktioner over for latex-proteiner (type I allergi) spænder fra nældefeber/urticaria, høfeber, allergiske øjensymptomer og astma til sjældne tilfælde af anafylaktisk chok forårsaget af hudkontakt med latex-produkter eller inhalation af pudder fra latex-handsker. Disse reaktioner optræder minutter til timer efter udsættelsen. Der er mere end 200 forskellige proteiner og polypeptider i latex, og heraf har ca. 60 allergene egenskaber. Flere af disse allergener krydsreagerer med allergener fra frugt og grøntsager, f.eks. avokado, ananas, banan, fersken, kastanje, kiwi, melon, papaya og tomat. Har man allergi over for latex, vil indtagelse af disse fødevarer kunne fremkalde de samme symptomer som ved kontakt med latex. Diagnosen latex-allergi er baseret på hud-priktest og bestemmelse af latex-specifikke IgE-antistoffer (blodprøve) i kombination med sygdomshistorien.
Da der endnu ikke er standardiserede analysemetoder til påvisning af allergene latex-proteiner, anvender man normalt »total ekstraherbare proteiner« som mål for forekomsten af allergener i latex-produkter.
For latex-handsker er der i flere undersøgelser påvist en sammenhæng mellem niveauet af ekstraherbare proteiner og risikoen for sensibilisering eller provokation af allergiske reaktioner. Da latex-proteiner bindes til partikler i handskepudder, som normalt består af majsstivelse, vil anvendelse af pudderfri handsker reducere udsættelsen for latex-allergener. Selvom der ikke er etableret en nedre dosis eller grænseværdi for latex-protein, som fører til sensibilisering eller provokation af allergien hos en sensibiliseret person, tyder alt på, at et lavt niveau af udsættelse for latex-protein vil reducere risikoen for sensibilisering eller udløsning af symptomer.

Type IV allergi
Allergisk kontakteksem (type IV allergi) over for tilsætningsstoffer i latex (gummikemikalier) er velkendt og en relativ hyppig årsag til anmeldelse af arbejdsbetingede hudlidelser. Reaktionerne optræder timer til dage efter udsættelsen og forårsager eksem. Gummikemikalier tilsættes som hjælpestoffer ved forarbejdning af gummiprodukter. Kontaktallergi over for disse påvises ved lappetestning med f.eks. thiurammix og mercaptomix. De gummikemikalier, der forårsager allergisk kontakteksem, findes ikke kun i naturgummi-produkter, men kan også forekomme i produkter fremstillet af syntetisk gummi. Denne type allergi kan derfor ikke forebygges alene ved at undgå latex-produkter.

Forebyggelse af allergi og irritation
Allergi forsvinder ikke – har man først udviklet en allergi over for latex, vil denne allergi som hovedregel følge personen resten af livet. Den bedste forebyggelse af allergi over for latex-proteiner og allergisk kontakteksem over for gummikemikalier i latex synes at være anvendelse af produkter med lavt indhold af allergene latex-proteiner og sensibiliserende gummikemikalier. Anvendelse af pudderfri latex-handsker kan medvirke til at reducere spredningen af latex-allergener til omgivelserne, da handsker tilsat pudder generelt indeholder flere allergener end pudderfri handsker, og pudderet desuden medvirker til at sprede allergenerne i luften.
Af hensyn til irritative hudpåvirkninger bør handsker anvendes, hvor det er påkrævet, men så kort tid som muligt og gerne med en bomuldshandske under. For at forebygge udvikling og provokation af allergi bør lav-allergene pudderfri handsker foretrækkes.

Denne orientering er hovedsageligt baseret på EU-dokumentet »Opinion on Natural Rubber Latex Allergy« Adopted by the Scientific Committee on Medical Products and Medical Devices On 27 June 2000. Link til dette EU-dokument: http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scmp/out31_en.pdf

Skrevet i: Arbejdsmiljø/Indeklima

Seneste nyt fra redaktionen

Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

Artikler fra Dansk KemiBioteknologiTop02. 05. 2025

Oldgamle CO2-ædende mikroorganismer kan fange CO2 direkte fra skorstensrøg og omdanne kulstoffet til grønne molekyler. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mads Ujarak Sieborg1 og

Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø28. 04. 2025

Tilstedeværelsen af PFAS-forbindelser skyldes ikke kun lokale kilder, men de kan langtransporteres i luften til selv meget fjerntliggende arktiske egne. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

AktueltMedicinalkemi21. 04. 2025

I dag er det frem med nålen, hvis man er i behandling med diverse former for fedme-medicin. Det hæmmer imidlertid udbredelsen på specielt asiatiske og afrikanske markeder, hvor der er en udtalt nålefobi. Derfor arbejder det danskstiftede biotekselskab Pila Pharma med at få udvikle deres

Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

AktueltBioteknologiFødevarekemi07. 04. 2025

NitroVolt, en dansk biotech-virksomhed, vil vende produktionen af ammoniak på hovedet. I stedet for den velkendte løsning, der bygger på den energitunge Haber-Bosch-proces, vil produktionen nu foregå i en container, der fx kan stå direkte ude hos en landmand. Ammoniak til kunstgødning er en slags

En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi01. 04. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2024 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Nomenklaturudvalget får indimellem henvendelser om dansk kemisk nomenklatur fra de oversættere i EU, hvis opgave det er at oversætte EU-lovgivning på

Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

AktueltEnergi31. 03. 2025

Efter en byggeperiode på omkring to år, er BASF nye 54 megawatt elektrolyseanlæg blevet indviet. Udover at være Tyskland største, med en kapacitet til at producere op til 8.000 ton grøn brint årligt, skriver det også historie på et andet område. Brinten skal primært anvendes som råmateriale i

Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

AktueltBranchenyt31. 03. 2025

Danske virksomheder er fortsat nogle af de mest aktive i Europa til at innovere. Det viser nye tal fra Den Europæiske Patentmyndighed, EPO, som udsteder patenter, der kan dække i op til 45 lande. Vestas, Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet har leveret de største bidrag til, at Danmark kan

Ny grundbog tager studerende på videregående uddannelser ind i den basale kemi

Branchenyt26. 03. 2025

Hvad er kemi? Hvad er de teoretiske perspektiver ved kemi? Og hvordan påvirker kemi vores hverdagsliv? Det er udgangspunktet for en ny grundbog til de studerende på de videregående uddannelser, som giver en introduktion til almen, uorganisk og organisk kemi. Bogen gennemgår, hvordan stoffer,

Nedrivningsarbejdere i kontakt med PCB slipper med skrækken – kun lave niveauer i blodet

Arbejdsmiljø/IndeklimaKlima og miljø25. 03. 2025

Ingen alarm, men hold fokus på sikkerhed og hygiejne. Den besked blev givet til 62 medarbejdere, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har fulgt over to år. Forskerne har undersøgt niveauerne af miljøgiften PCB i blodet hos nedrivere, der blandt andet har arbejdet

Styrkelse af nyfundet gen kan gøre kartoflen resistent over for svampeangreb

AktueltFødevarekemiKlima og miljø24. 03. 2025

Svampeangreb er en af de slemme skader, som kan ramme kartoffelproduktionen. Nu har den danske biotechvirksomhed Healthycrop lykkedes med at finde et gen, som kan styrke kartoflens naturlige modstandskræft. Og det i en sådan grad, at kartoflen bliver resistent over for svampeangreb. Allerede til

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Ved du, hvornår det er tid til at vedligeholde, udskifte eller flytte dit opsamlingskar?

  • DENIOS ApS

    3 sikkerhedsfunktioner, du skal kigge efter på dit opsamlingskar

  • Holm & Halby

    VidensDage 2025: To dage i videnskabens og fremtidens tegn

  • Holm & Halby

    Holm & Halby deltager i Europe Biobank Week 2025

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays – Almost sold out

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch på IFFA 2025: Vacuum Diagnostics til intelligente vakuumløsninger til kødforarbejdning

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    NYHED: IKA er tilbage med IKA Specials tilbudsavis

  • DENIOS ApS

    Glemmer du service? Her er konsekvenserne

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuumsystemer: En guide til turn-key projekter

  • DENIOS ApS

    Tid til serviceeftersyn?

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    02.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

  • Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

    21.04.2025

  • Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

    07.04.2025

  • En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

    01.04.2025

  • Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

    31.03.2025

  • Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

    31.03.2025

  • Ny grundbog tager studerende på videregående uddannelser ind i den basale kemi

    26.03.2025

  • Nedrivningsarbejdere i kontakt med PCB slipper med skrækken – kun lave niveauer i blodet

    25.03.2025

  • Styrkelse af nyfundet gen kan gøre kartoflen resistent over for svampeangreb

    24.03.2025

  • Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i det danske arbejdsmiljø

    21.03.2025

  • Dansk forbud mod PFAS er lige på trapperne – indsigelsesfrist mod 2024-aftale er overskredet

    20.03.2025

  • Flere elbiler og mindre ammoniak kan nu måles i en form af en bedre luftkvalitet

    19.03.2025

  • Forskere står bag hybridost med 25 procent ærteprotein – men med samme smag og tekstur

    18.03.2025

  • Medicin udviklet mod for højt blodtryk kan også anvendes mod – hjertesorg

    18.03.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik