• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2025 | Heidi Thode

Malingsteknologi til undervandssolceller

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2025 By Heidi Thode

Solceller fungerer under vand, men uden beskyttelse gror panelerne til. Kan man designe en maling, som lader sollys passere, samtidig med at den holder sig fri for alger og rurer?

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Søren Kiil, Narayanan Rajagopalan og Claus E. Weinell, The Hempel Foundation Coatings Science and Technology Center (CoaST), DTU Kemiteknik

Undervandsdroner, alt efter typen, opererer i kortere eller længere tid i verdenshavene. Anvendelserne spænder fra udforskning af havbunden (inklusiv geopolitiske formål for eksempel i Arktis), over foranstaltninger mod miner til overvågning og inspektioner. Fremdriftssystemet, sensorer og kameraer er drevet af batterier, som lades op, når dronen lægger sig i overfladen med et eller flere solpaneler vendt mod lyset. Den optiske effektivitet er imidlertid svær at opretholde over en længere periode, fordi alger, bakterier, rurer og tang vokser ind på panelerne. På samme måde er planer om elektrisk udstyr og solcelleparker under vand, det såkaldte Internet of Underwater Things, afhængige af begroningshæmmende foranstaltninger [1].
En fordel ved undervandssolceller er, at de holdes nedkølede ved en stabil temperatur og opnår højere effektivitet end ved en landplacering. Desuden undgår man støv og ekskrementer på panelerne; at optage landbrugs- eller rekreative arealer, og at bygninger eller beplantning skygger for sollyset. Til gengæld er de sværere at komme til, skal kunne holde til stærk havstrøm, og altså være begroningsfri.
Solceller til brug under havoverfladen er en lidt anderledes teknologi end dem på land, fordi man kun udnytter synligt lys, da ultraviolet og infrarød stråling henholdsvis spredes og absorberes af vand. Under meget klare forhold kan solceller fungere ned til 30 meter, men mere normalt vil det være at placere dem 20-50 centimeter under vandoverfladen [2]. Solpaneler kan også placeres på flydende platforme, der følger bølgernes bevægelser, men også her, i ”splash-zonen”, kan begroning være et problem [3]. I 2030 forventes den globale installerede kapacitet af flydende solceller på havet i øvrigt at stige fra de nuværende 4.000 til 30.000 MW [3], og panelerne placeres for eksempel på den (delvis) frie plads mellem havvindmøller, så vind og sol kan få gavn af den samme offshore infrastruktur.
I et projekt finansieret af The Office of Naval Research, under den amerikanske flåde, har vi designet, formuleret og testet en lysgennemtrængelig, selvpolerende antifoulingmaling til undervandssolceller. Indeværende artikel gengiver de vigtigste resultater, mens detaljer kan findes i Rajagopalan og Kiil [4].

Selvpolerende bundmaling
Omkring 90 procent af den kommercielle skibsfart anvender kemisk aktive bundmalinger (antifoulingmalinger), som er komplekse produkter, der består af pigmenter, bindere, fyldstoffer og additiver. Binderfasen er en reaktiv polymer, der i kombination med et eller flere vandopløselige pigmenter får malingen til at polere i havvand, og der etableres et pigmentudludet lag på måske 10 µm som vist i figur 1.
Da opløseligt Cu2O-pigment (biocid) er kraftigt lysabsorberende og det udludede lag og ZnO-partikler spreder sollyset, er malingen heldækkende, så hvordan gør man den gennemtrængelig for sollys? Tabel 1 viser udfordringen.
Meget små partikler af Cu2O (og ZnO) reducerer lysspredning og refleksion, men øger lysabsorptionen. På samme måde vil en lav partikelkoncentration og filmtykkelse være godt for lysgennemtrængeligheden, men umiddelbart være uhensigtsmæssigt for malingens effekt mod begroning og dens levetid. Derudover vil en vis grad af uklarhed i malingen, der skaber en længere transmissionsvej for fotoner, faktisk øge effektiviteten af solcellerne. Spørgsmålet melder sig: Kan egenskaberne balanceres, så man opnår en effektiv solcellemaling?

Nanoteknologi i malingsbøtten
Vores malingsidé udspringer af en mere end 20 år gammel simuleringsartikel, der forudsagde, at det udludede lag af en selvpolerende antifoulingmaling ville forsvinde og poleringshastigheden blive kraftigt forøget, hvis diameteren af Cu2O-pigmentet i malingen blev reduceret til nanostørrelse (figur 2).
Resultatet skyldes, at nanopigmenter, når de opløses, efterlader et meget stort overfladeareal per volumen i det porøse udludede lag, som øger binderens mulighed for at reagere hurtigt med havvandet [5].
Nanopartikler af Cu2O og ZnO (16-18 nm) kan købes på nettet og med et ultralydsapparat dispergeres i malingen. Partiklerne koster (i små mængder) 20 gange så meget som ”almindelig” Cu2O med partikelstørrelser i mikrometerområdet, til gengæld (viste det sig) skal der bruges meget lidt stof (<0,1 vol.%) i malingen. For at booste antibegroningseffekten tilsættes også et transparent organisk biocid. Alle ingredienser er således kommercielt tilgængelige, og vores teknologi består i at kombinere dem på den rette måde.

Virker solcellemalingen mod begroning?
For at vurdere solcellemalingen eksponerede vi den på vores teststation i Hundested Havn (se figur 3). For detaljer om indretningen og mulighederne, se tidligere Dansk Kemi-artikel [6].
I figur 4 ses resultatet af eksponeringstests med malinger, hvor vi har anvendt den ”almindelige” Cu2O og ZnO (partikelstørrelser i mikrometerområdet).
Allerede efter to uger er panelerne i den øverste række begroet, mens det samme er sket efter seks uger i den nederste række. Til sammenligning, vist i figur 5, giver maling med nanopartiklerne bedre resultater. Nederste række viser en maling baseret på et bindermiks af Si-akrylat og harpiks, som sikrer tre måneders begroningsfri maling. Oceangående skibe er normalt malet med malinger, der giver 3-5 års tørdok-interval, så tre måneder kan lyde som kort levetid, men der findes ingen solcellemalinger på markedet, som kan fungere uden regelmæssig mekanisk afrensning af begroning.  

Hvordan virker malingen?
På trods af det meget lave indhold (<0,1 vol.%) har nanopartiklerne en vigtig funktion i malingen. Diameteren er så lille, at antallet af partikler bliver tilsvarende højt, og det betyder, at afstanden mellem partiklerne er omkring fire gange mindre end i konventionelle antifoulingmalinger med 10 vol.% Cu2O. Vi forestiller os, at alger og bakterier ”mærker”, at overfladen er tæt besat med kobber, selvom de enkelte partikler næsten er punktformige. Med andre ord opleves overfladen omtrent som en ren Cu2O-overflade, der er yderst virksom mod begroning, fordi pigmentet langsomt opløses og frigiver Cu2+.

Kan de bemalede solceller producere energi?
Virkningsgraden af vores solcellemaling, efter statisk eksponering i vandet ud for Floridas kyst, blev testet af The Office of Naval Research og deres samarbejdspartnere ved Florida Institute of Technology. Figur 6 viser data over en periode på mere end tre måneder, hvor malingen holdt begroning væk og sikrede, at solcellepanelet leverede en effektivitet på 100 procent uden mekanisk afrensning.
I kommerciel henseende forestiller vi os, at den selvrensende maling påføres direkte på solpanelerne, alternativt på transparente, udskiftelige plastsubstrater, der klikkes fast på solpanelet.

Konklusion
Vi er lykkedes med at designe og formulere en undervands-solcellemaling, som sikrer, at effektiviteten af et solcellepanel ikke påvirkes over en periode på tre måneder. Floridas varme havvand er kendt for særdeles udfordrende begroning, og malingen fungerede uden mekanisk afrensning.
DTU’s Tech Transfer Office har patentansøgt opfindelsen og yderligere detaljer om solcellemalingen, kan findes i [4] og i en række udenlandske innovations- og teknikmagasiner, som uopfordret viderebragte nyheden om vores teknologi, da vi publicerede den videnskabelige artikel [7-11].

Støtte og tak
Tak til The Office of Naval Research, US Navy, for støtte til forskningsprojektet (Grant N000142112746).

E-mail:
Søren Kiil: sk@kt.dtu.dk

Referencer
1. Röhr, J., Sartor, B.E., Lipton, J., Taylor, A.D., A dive into underwater solar cells, Nature Photonics, 1 (2023), 747-754.
2. Röhr, J., Sartor, B.E., Lipton, J., Taylor, A.D., Efficiency limits of underwater solar cells, Joule, (2020) 840-849.
3. Wu et al., Discussion on the development of offshore floating photovoltaic plants, emphasizing marine environmental protection, Mini Review, Front. Marine Sci. (2024) 11:1336783.
4. Rajagopalan, N., Kiil, S., Self-sustaining antifouling coating for underwater solar cells, Prog. Org. Coat., 196 (2024) 108754.
5. Kiil, S., Weinell, C.E., Pedersen, M.S., & Dam-Johansen, K., Mathematical modelling of a self-polishing antifouling paint exposed to seawater: a parameter study. Chemical Engineering Research and Design, (2002), 80(1), 45-52.
6. Weinell, C.E., Rasmussen, T., Azizaddini, N., Forskning i bæredygtige begroningshindrende bundmalinger, Dansk Kemi, 103(1), 2022, 6-10.
7. Self-Cleaning Coating Makes UUV Underwater Solar Panels More Efficient, iHLS (Israel’s Homeland Security): https://i-hls.com/archives/125418.
8. These New Solar Cells Stay 100% Powerful Underwater With The U.S. Navy’s Coating Tech, Wonderful Engineering (US): https://wonderfulengineering.com/these-new-solar-cells-stay-100-powerful-underwater-with-the-u-s-navys-coating-tech/.
9. Solar cells stay 100% powerful underwater with US Navy’s new coating tech, Interesting Engineering (US): https://interestingengineering.com/innovation/new-coating-stops-biofouling-of-solar-cells.
10. Deze uitvinding maakt zonnepanelen onder water mogelijk, Bright.nl (The Netherlands): https://www.bright.nl/nieuws/1222138/deze-uitvinding-maakt-zonnepanelen-onder-water-mogelijk.html. 11. Un rivestimento anti-incrostrazioni per le celle solari sottomarine, Rinnovabili (Italy): https://www.rinnovabili.it/energia/fotovoltaico/celle-solari-sottomarine-proteggerle-incrostazioni/.

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Kemiteknik

Seneste nyt fra redaktionen

Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemiTop09. 06. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I år fejrer man internt i IUPAC 20-året for offentliggørelsen af The Red Book (i det følgende blot "RB2005") med anbefalinger vedrørende

Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstillingTop02. 06. 2025

Hvor rent er CO2 fra CO2-fangst? Og hvor dyrt er det at oprense CO2? Denne artikel giver indsigt i nogle af udfordringerne ved at implementere en global CO2 infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø26. 05. 2025

Kontinuerlige, kvalitetssikrede målinger af kemiske, fysiske og biologiske miljøparametre giver uundværlig information. Det gælder også for Grønland. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi19. 05. 2025

Advances in chemical ionization mass spectrometry can improve our understanding of atmospheric composition. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Varun Kumar, Institut for

Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi14. 05. 2025

Oldgamle CO2-ædende mikroorganismer kan fange CO2 direkte fra skorstensrøg og omdanne kulstoffet til grønne molekyler. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mads Ujarak Sieborg1 og

Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

AktueltBranchenyt14. 05. 2025

Busch Group annoncerer, at deres brand centrotherm clean solutions bliver en del af Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions. Fra september 2025 vil gasreduktionssystemerne til Semicon-industrien, som tidligere blev tilbudt under dette mærke, blive integreret i Pfeiffer-porteføljen og fremover være

I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

Branchenyt14. 05. 2025

For blot fjerde gang i dette årtusinde uddeles Videnskabernes Selskabs Guldmedalje. Det sker i dag, hvor bakterieforsker Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, får den fine hæder for sit livsværk og sin holdånd. Han er manden, der kortlægger

Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø28. 04. 2025

Tilstedeværelsen af PFAS-forbindelser skyldes ikke kun lokale kilder, men de kan langtransporteres i luften til selv meget fjerntliggende arktiske egne. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

AktueltMedicinalkemi21. 04. 2025

I dag er det frem med nålen, hvis man er i behandling med diverse former for fedme-medicin. Det hæmmer imidlertid udbredelsen på specielt asiatiske og afrikanske markeder, hvor der er en udtalt nålefobi. Derfor arbejder det danskstiftede biotekselskab Pila Pharma med at få udvikle deres

Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

AktueltBioteknologiFødevarekemi07. 04. 2025

NitroVolt, en dansk biotech-virksomhed, vil vende produktionen af ammoniak på hovedet. I stedet for den velkendte løsning, der bygger på den energitunge Haber-Bosch-proces, vil produktionen nu foregå i en container, der fx kan stå direkte ude hos en landmand. Ammoniak til kunstgødning er en slags

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Lær at håndtere lækager på 90 min.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød Busch på Spildevand Teknisk Forenings Årsmøde 2025

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    Styrk laboratoriets digitale kompetencer med Python

  • DENIOS ApS

    Sådan vælger du det rigtige opbevaringsskab til farlige stoffer

  • MD Scientific

    Mød MD Scientific på ESOC 2025

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group præsenterer innovative vakuumløsninger på Battery Show Europe 2025 i Stuttgart

  • DENIOS ApS

    Sådan transporterer du lithiumbatterier sikkert

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • DENIOS ApS

    Her er den oversete vej til et sundere arbejdsmiljø

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

    09.06.2025

  • Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

    02.06.2025

  • Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

    26.05.2025

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    19.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    14.05.2025

  • Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

    14.05.2025

  • I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

    14.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

  • Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

    21.04.2025

  • Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

    07.04.2025

  • En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

    01.04.2025

  • Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

    31.03.2025

  • Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

    31.03.2025

  • Ny grundbog tager studerende på videregående uddannelser ind i den basale kemi

    26.03.2025

  • Nedrivningsarbejdere i kontakt med PCB slipper med skrækken – kun lave niveauer i blodet

    25.03.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik