• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2025 | Heidi Thode

Margrete Bose, en kvinde i tidlig fysisk kemi

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2025 By Heidi Thode

I 150-året for kvinders adgang til Københavns Universitet er det værd at mindes den med urette glemte danske kemiker Margrete Bose, født Heiberg.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Helge Kragh

I dansk såvel som i international videnskabshistorie optræder kvinder først for alvor i perioden omkring 1900, hvor den første generation af akademisk uddannede videnskabskvinder gjorde sit indtog. Den ikoniske skikkelse som kvindelig pioner i fysik og kemi var naturligvis polsk-franske Marie Curie. For dansk fysiks vedkommende tog Hanna Adler og Kirstine Meyer magistergraden i 1892 og fem år senere har vi de første kemiingeniører (cand.polyt.) fra Polyteknisk Læreanstalt, nemlig Betzy Meyer og Agnes Klingberg. Mens disse skikkelser er beskrevet i dansk videnskabs- og kvindehistorie, er den første kvindelige magister i kemi fra Københavns Universitet på det nærmeste ukendt. Således nævnes hun ikke i Gyldendals Store Danske Encyklopædi udgivet i 20 bind mellem 1994 og 2001.
Margrete Bose, som hun hed, har heller ikke påkaldt sig international opmærksomhed, men der er god grund til at trække hende op af glemslens dybder. Ikke blot havde hun en lang karriere som forsker og lærer, hun var også foregangskvinde i den nye fysiske kemi. Dertil kommer, at hun var kosmopolit, idet hun under vanskelige omstændigheder virkede i både Danmark, Tyskland og Argentina. Når hun højst optræder som en parentes i danske fremstillinger, hvis hun da overhovedet optræder, skyldes det måske, at hun hovedsageligt arbejdede uden for landets grænser.

En magistergrad i fysisk kemi
Margrete Elisabeth Heiberg blev født i Sorø den 19. september 1865 som den anden af en søskendeflok på otte. Først som 30-årig lykkedes det hende at få adgang til Københavns Universitet, hvor hun studerede kemi som hovedfag og fysik, matematik, mineralogi og astronomi som bifag. I september 1901 forsvarede hun som den første kvinde i Danmark en kemisk magisterkonferens, hvis emne var cyanidforbindelsers rolle i udviklingen af den organiske kemi. Det tog yderligere 11 år, før den næste danske kvinde (Ulla Witt, født Starcke) fik tildelt en magistergrad i kemi.
I slutningen af 1901 blev Margrete ansat som assistent for professor Emil Petersen ved Kemisk Laboratorium. Petersen havde efter besøg hos Wilhelm Ostwald i Leipzig indført den nye fysiske kemi i Danmark og det var formentligt ham, der inspirerede Margrete til at specialisere sig i området. I sommeren 1902 rejste hun derfor til Göttingen i Tyskland for at arbejde som forskningsstuderende under den senere nobelpristager Walther Nernst. Efter et års tid vendte hun kortvarigt tilbage til Kemisk Laboratorium, men kun for at afslutte sin stilling som assistent. Hendes efterfølger blev ingen anden end den 23-årige Niels Bjerrum.
Opholdet i Göttingen blev frugtbart på mere end én måde. Det var her, Margrete gjorde sin debut i den internationale forskningsverden i form af fysisk-kemiske afhandlinger publiceret i de toneangivende tidsskrifter Zeitschrift für Elektrochemie og Zeitschrift für anorganische Chemie. En af disse afhandlinger, en undersøgelse af metallet thalliums elektrokemiske egenskaber, blev citeret i den videnskabelige litteratur så sent som 1996.
Det var også i Göttingen, at Margrete mødte den fremtrædende kemiker og fysiker Emil Bose, der var elev af Nernst og forelæste om fysiske metoder i kemien. Bose forelskede sig hovedkulds i den ni år ældre Margrete, der efter nogen betænkningstid gav efter for hans ihærdige kurmageri. Efter at være blevet præsenteret for Margretes forældre i Sorø, blev parret gift i Roskilde Domkirke den 8. september 1903, hvorefter det gik tilbage til Göttingen. Med ægteskabet havde Margrete fået tysk statsborgerskab og var nu blevet til Margrete Bose eller Frau Dr. Bose. To år senere blev 40-årige Margrete mor til sønnen Walter.

Fra Göttingen til Danzig
Margrete og Emil var ikke blot ægtefæller, men samarbejdede også om videnskabelige opgaver. Hertil hørte det anerkendte tidsskrift Physikalische Zeitschrift, der mellem 1904 og 1909 blev redigeret af Emil og havde Margrete som sekretær. Blandt dem, der i perioden bidrog til tidsskriftet, var ingen ringere end Albert Einstein. I 1906 blev Emil udnævnt til professor i fysisk kemi ved det tekniske universitet i Danzig, der i dag kendes som den polske by Gdansk, men dengang var tysk. Parret tilbragte tre år i Danzig, hvor de blandt andet skrev en fælles artikel om binære væskeblandingers termodynamik, der blev udgivet af Videnskabernes Selskab i København. Det var Margretes sidste videnskabelige arbejde på sit modersmål.
Årene i Danzig var en lykkelig blanding af travlt arbejde, konferencer, familieliv og rejser. Således tog Margrete og Emil, efter at have parkeret lille Walter hos bedsteforældrene i Danmark, i 1908 på en lang og dengang eksotisk rejse gennem Norge, der sluttede i Nordkap. Som det fremgår af Margretes breve til sin mor, var hun vildt begejstret over midnatssolen og den pragtfulde norske natur. Opholdet i Danzig var dog ret kortvarigt, for allerede i 1909 udvandrede familien til det både videnskabeligt og geografisk fjerne Sydamerika.

Fjernt fra Danmark
I byen La Plata cirka 50 kilometer fra Argentinas hovedstad Buenos Aires var et nyt universitet blevet grundlagt i 1905. Universitetets ledelse ønskede en tysk leder af det fysiske institut og valgte Emil Bose som den bedste kandidat. Emil accepterede det ærefulde, men vanskelige hverv, idet han betingede sig, at Margrete skulle følge med som ekstraordinær professor. Da familien Bose i sommeren 1909 ankom til La Plata, blev de to forskere hilst velkommen af den lokale presse, der hyldede Margrete, som var hun en ny Marie Curie. Arbejdet med at indrette det nye fysikinstitut var tungt og opslidende, men det lykkedes Emil, med hjælp fra Margrete, at skabe en moderne institution, der ikke stod tilbage for de bedste i Europa. I en lang og detaljeret artikel i Physikalische Zeitschrift beskrev Margrete det færdige institut og dets tilblivelseshistorie.
Selv om Margretes primære arbejde var undervisning af de studerende, fandt hun også tid til videnskabelig forskning. Som ansat ved et institut for fysik bevægede hun sig i stigende grad fra den fysiske kemi mod den rene fysik, sådan som tilfældet var med en eksperimentel artikel om hydrodynamik skrevet sammen med Emil. Hun publicerede stadig mest på tysk, men efterhånden også på spansk, som hun hurtigt lærte sig. Margrete trivedes i Argentina, men hendes situation ændredes brat, da 36-årige Emil i maj 1911 døde af tyfus og efterlod hende som enke med ansvaret for 6-årige Walter.

I skyggen af første verdenskrig
Margrete havde ganske vist en stilling ved universitetet i La Plata, men hun var usikker på, om den ville blive forlænget og om hendes fremtid lå i Argentina eller i Tyskland (Danmark var udelukket, for her kunne kvinder endnu ikke få en fast akademisk ansættelse). I denne periode af tvivl og usikkerhed rejste hun til Europa, hvor hun kortvarigt arbejdede på Nernsts laboratorium og også besøgte sine forældre i Danmark.
Sammen med Walter tog hun i 1915 endnu engang til det nu krigsførende Tyskland, som hun nåede efter en langvarig og dramatisk rejse. Krigen gjorde det umuligt at vende tilbage, så hun blev i Tyskland indtil foråret 1919. Hendes værdifulde erindringer om de svære krigsår og den følgende våbenstilstand blev udgivet som et skrift på både tysk og spansk. Da Margrete endelig kom tilbage til La Plata, var hun ikke længere velkommen og det tog hende mere end to års bitter strid med myndighederne, før hun blev genansat i en stilling som titulær professor.
Margrete, der nu var blevet til Margarita Heiberg de Bose, besluttede sig for at blive i Argentina og i sin nye stilling fortsatte hun med at undervise og skrive både videnskabelige og populære artikler. I 1937 fik hun argentinsk statsborgerskab. Sammen med en anden La Plata-fysiker, Ramón Loyarte, anvendte hun spektrofotometriske metoder til at undersøge de tilsætningsstoffer, der er i den opkvikkende te kaldet maté fremstillet af blade fra matébusken. Arbejdet fra 1928 er blevet fremhævet som et tidligt eksempel på videnskabelig fødevarekontrol. Også efter sin pensionering i 1941 var Margrete travlt optaget af skriverier og foredrag, herunder oversættelser af bøger fra dansk eller tysk til spansk.

Eftermæle
Margrete Bose døde den 16. juli 1952, 86 år gammel, og blev begravet ved siden af sin mands gravplads på en kirkegård i La Plata. Hendes liv og karriere var i høj grad præget af, at hun var en kvinde i en verden af mænd. Da hun og Emil i 1910 deltog i en stor videnskabelig kongres i Buenos Aires med næsten 1.000 deltagere, var hun ene høne i hønsegården. Margrete var da også sympatisk stemt over for bølgen af kvindefrigørelse, men uden at være feminist eller tage aktiv del i bevægelsen.
Hun opfattede ikke sig selv som rollemodel for unge kvinder med videnskabelige ambitioner. Da hun i 1914 var på besøg i Danmark, bragte Dansk Kvindesamfund en artikel om hende i bladet Kvinden og Samfundet, hvori det hedder, at “Foruden fru Curie i Paris … er Margrete Bose vistnok den eneste kvinde, som beklæder en universitetsprofessors stilling i fysik”. Ved samme lejlighed blev hun interviewet af Roskilde Dagblad, hvor hun gjorde det klart, at hendes eneste bidrag til kvindefrigørelsen var indirekte, nemlig gennem sit arbejde og sin videnskabelige anerkendelse. ”Det er på den måde, jeg bedst kan bidrage til kvindernes frigørelse”, sagde hun.
Mens Margrete Heiberg alias Margrete Bose som nævnt er glemt i hendes fædreland, er det ikke tilfældet i Argentina, hvor hun stadig mindes som en videnskabelig pioner og vigtig skikkelse i landets videnskabs- og kulturhistorie. Det meste, der er skrevet om hende, er da også af argentinske forfattere og hovedsageligt på spansk. Den bedste beskrivelse på engelsk er en artikel fra 2005 af Emily Hunter og Lewis Pyenson i tidsskriftet Saber y Tiempo (Viden og Tid), der nemt kan findes via Google Scholar.

E-mail:
Helge Kragh: helge.kragh@nbi.ku.dk

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Historisk kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Chr. Hansen A/S, osteløbe og teknologispring

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemiTop06. 10. 2025

– en virksomhed, der har en historie med mange facetter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kurt Jacobsen, dr.phil. Den 29. januar 2004 fusionerede de to danske virksomheder,

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

Aktuelt02. 10. 2025

Da vores redaktør, Hanne Christine Bertram, stopper, søger vi en redaktør til et af Danmarks ældste fagtidsskrifter, Dansk Kemi. Dansk Kemi bringer aktuel og dybdegående information om kemien og dens udvikling inden for industri, forskning og uddannelse. Bladet er desuden medlemsblad for Kemisk

Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet

Arbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk KemiTop29. 09. 2025

NFA har udgivet en videnskabelig artikel om NFA's samfundsmæssige aftryk på kemiområdet. Den beskriver, hvordan forskning i nanosikkerhed er omsat til mere sikker håndtering af nanomaterialer på arbejdspladser i Danmark. Det skete i tæt dialog mellem forskere, Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets

Sulfitter. Sulfo. Sulfonater og sulfater. Sulfa. Sulfy. Sulfider. Sulfan

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi22. 09. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Hvad er fælles for indholdet af de to flasker på billedet? Der er svovlforbindelser i begge, og i begge giver de pågældende forbindelser lidt

Jubilæumsudgaven af Labdays i Aarhus er kommet godt fra start

BranchenytTop10. 09. 2025

Lige fra morgenstunden stod de første besøgende klar til at komme ind på LabDays messen, der i år afholdes i smilets by, Aarhus. Her kunne de finde oplagte udstillere, der gennem messens to dage står klar til at præsentere deres produkter, der inkluderer alt indenfor laboratorieverdenen. Der ud

Kvantealgoritmer og kemisk forståelse i åbne systemer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi03. 09. 2025

Fra myten om den heroiske beregning til realistiske simuleringer af elektronoverførsel i åbne systemer med hukommelse. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Lea K. Northcote1,2 og

Grøn kemi, affald og plast

AktueltArtikler fra Dansk KemiGrøn omstilling26. 08. 2025

Grøn kemi – læren om hvordan kemi udføres bæredygtigt og sikkert – bliver kun vigtigere. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Christine Brænder Almstrup og Mikael Bols, Kemisk

Det gyldne mikrobiom: Tarmbakterier som kilde til det essentielle B-vitamin riboflavin

AktueltArtikler fra Dansk KemiBiokemiBioteknologiMedicinalkemi20. 08. 2025

Riboflavin er et essentielt vitamin, der spiller en nøglerolle for vores sundhed samt for at opretholde et sundt tarmmikrobiom. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Emmelie Joe

Antibiotikaresistens i vores naturlige miljøer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBiologi12. 08. 2025

Spredning af antibiotikaresistens kan ske via mineraloverflader. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Karina Krarup Svenninggaard Sand, associate professor, Globe Institute,

Nye metoder giver indsigt i plantebaseret strukturdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi04. 08. 2025

Et afsluttet ph.d.-projekt fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Julie Frost Dahl*, Sandra Beyer Gregersen og Milena Corredig,

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Sådan tjekker du, om dit lithiumbatteri er defekt – og udgør en brandfare

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød Busch Vacuum Solutions på DanFish International 2025 i Nordens Paris

  • Holm & Halby

    Seminar i Aarhus: Bliv klog på frysetørring 18. november

  • DENIOS ApS

    I morgen sker det

  • Holm & Halby

    Mød os på Cleanroom EXPO’25

  • DENIOS ApS

    Så er det nu eller aldrig

  • Busch Vakuumteknik A/S

    OTTO Digital Services til systemer

  • DENIOS ApS

    Sådan får du op til 50 % mere lagerkapacitet

  • Holm & Halby

    VidensDage 2025: To dage med viden, visioner og værdi

  • Holm & Halby

    LAF kabinetter: Er du rustet til den nye EN12469 / Annex 1

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Chr. Hansen A/S, osteløbe og teknologispring

    06.10.2025

  • Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

    02.10.2025

  • Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet

    29.09.2025

  • Sulfitter. Sulfo. Sulfonater og sulfater. Sulfa. Sulfy. Sulfider. Sulfan

    22.09.2025

  • Jubilæumsudgaven af Labdays i Aarhus er kommet godt fra start

    10.09.2025

  • Kvantealgoritmer og kemisk forståelse i åbne systemer

    03.09.2025

  • Grøn kemi, affald og plast

    26.08.2025

  • Det gyldne mikrobiom: Tarmbakterier som kilde til det essentielle B-vitamin riboflavin

    20.08.2025

  • Antibiotikaresistens i vores naturlige miljøer

    12.08.2025

  • Nye metoder giver indsigt i plantebaseret strukturdannelse

    04.08.2025

  • Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

    23.06.2025

  • Udvinding af fødevareproteiner fra kløvergræs ved membranteknologi

    17.06.2025

  • Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

    09.06.2025

  • Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

    02.06.2025

  • Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

    26.05.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik