Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2022 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.
Læs originalartiklen her
Det er tidligere beskrevet her i bladet [1], hvordan isomere molekyler kan lugte forskelligt. Der er tale om spejlbilled-isomere af limonen, hvor (S)-limonen har en duft af citron, mens (R)-limonen dufter af appelsin. Det kan derfor ikke komme som en overraskelse, at også isomeri omkring en dobbeltbinding kan påvirke, hvordan et stof lugter.
Struktur og duft
Geraniol, (2E)-3,7-dimethylocta-2,6-dien-1-ol, og nerol, (2Z)-3,7-dimethylocta-2,6-dien-1-ol, er strukturelt set tæt beslægtede monoterpenoider, som kun adskiller sig ved geometrien omkring den ene dobbeltbinding (figur 1). Er stereokemien ukendt, eller har man en blanding af de to, kaldes det for citrol. Geraniol beskrives som duftende af rose, blomster- og frugtagtig [2]. Nerol beskrives som citrus- og magnoliaduftende – altså også ovre i det blomster- og frugtagtige, men mere frisk end geraniol.
Geranial, (2E)-3,7-dimethylocta-2,6-dienal, og neral, (2Z)-3,7-dimethylocta-2,6-dienal, er de tilsvarende aldehyder. Analogt med citrol findes navnet citral, hvis stereokemien ikke er kendt, eller der er tale om en blanding af de to. Geranial kaldes også citral A og neral citral B. Der lader ikke til at være den store forskel i duften: Geranial beskrives som duftende citrusagtig og neral som citronskal. I det hele taget optræder de ofte sammen i naturen.
Geransyre, (2E)-3,7-dimethylocta-2,6-diensyre, har en ”grøn” duft, mens neransyre (kaldes både nerolic acid og neranic acid på engelsk), (2Z)-3,7-dimethylocta-2,6-diensyre, ikke lader til at have nogen anvendelse inden for parfumeindustrien, i hvert fald er den ikke nævnt hos The Good Scents Company [2].
Lovgivning
Geraniol, men ikke nerol, er på listen over de 26 allergifremkaldende parfumestoffer, der skal deklareres i kosmetik. Begge stoffer er klassificeret som hudsensibiliserende, så om nerol ikke vurderes værende lige så farlig som geraniol, om man ikke har tilstrækkeligt med data om nerol, eller om man har overset den, står hen i det uvisse. Citral er også på listen.
Geraniol, nerol, neral og citral, men ikke geranial, er på EU’s liste over godkendte fødevarearomaer. Da citral er på listen, er geranial det også indirekte som en citral med lavt/intet indhold af neral. Derudover er der flere estere af geraniol og nerol samt ethere af geraniol på listen. Geransyre, men ikke neransyre, er også på listen.
Etymologi og forekomst
Geraniol, geranial, geransyre osv. er ikke trivialnavne, men semisystematisk eller semitrivialnavne, da de indeholder de systematiske endelser -ol, -al og -syre, som indikerer, at de er henholdsvis alkohol, aldehyd og carboxylsyre [3].
Navnet geran stammer fra planteslægten Geranium (og plantefamilien Geraniaceae) og er afledt af det græske ord for trane [4], idet frugtkapslen fra flere af arterne ligner en tranes næb (figur 2). Det engelske navn for planteslægten er da også cranesbill, mens det danske navn er storkenæb – begge fugle har et langt, smalt næb. Storkenæbfamilien indeholder 5-7 slægter, hvoraf en af dem på dansk hedder hejrenæb eller tranehals (Erodium). I Nordamerika kaldes den slægt for heron’s bill, men på de britiske øer storksbills – der er åbenbart ikke enighed om, hvilket fuglenæb de forskellige planteslægters frugtkapsler ligner mest.
Geraniol forekommer i mange planter, blandt andet rose, citrus og naturligvis geranium. Det er dog ikke fra geranium, man typisk udvinder geraniol, men fra arter af citrongræs; den æteriske olie kaldes palmarosaolie eller citronellaolie og indeholder typisk mere end 80 procent geraniol (i form af geraniol og geranylacetat) [5,6].
Navnet nerol stammer fra neroliolie, som er den æteriske olie udvundet af blomsten fra bitter appelsin (Citrus aurantium). Navnet neroli stammer fra Marie Anne de La Trémoille, en fransk adelsdame, som gennem ægteskab med en italiensk adelsmand blev hertuginde af Bracciano og Nerola [4], en by nær Rom. Hun brugte olien til at parfumere handsker og bad. Man kunne derfor tro, at endelsen -ol i nerol kun tilfældigvis indikerer en alkohol, men i virkeligheden stammer fra neroli, og at nerol derfor er et trivialnavn. Sammenligner man med neral, giver det dog god mening at betragte -ol som indikerende en alkohol.
Nerol blev første gang isoleret fra neroliolie. Neroliolie er dog ikke en rig kilde til nerol – indholdet ligger på 1% [7,8], og neroliolie er desuden meget dyr, da der skal mange håndplukkede blomster til. I dag fremstilles både geraniol og nerol (semi)syntetisk.
Alan Mortensen, Nomenklaturudvalget
Referencer
1. T. Damhus, Spejlbilleder i organisk kemi – og Nobelprisen. Dansk Kemi 102 (6), side 22-23 (2021).
2. http://www.thegoodscentscompany.com.
3. IUPACs definition på et trivialnavn er ”a name no part of which has a systematic meaning”.
4. A. Senning, The Etymology of Chemical Names – Tradition and Convenience vs. Rationality in Chemical Nomenclature [de Gruyter 2019].
5. A.C. Jnanesha, K. Ashish, K.S. Manoj, S. Nagaraj, Variation in the Essential Oil Yield and Chemical Composition of Palmarosa Biomass Cymbopogon martini (Roxb.) wats. var. Motia Burk) Under Different Location in Semi Arid Tropic Regions of India. Ind. J. Pure App. Biosci. 7 (6), 107-113 (2019).
6. B.R. Rajeswara Rao, D.K. Rajput, R.P. Patel, S. Purnanand, Essential Oil Yield and Chemical Composition Changes during Leaf Ontogeny of Palmarosa (Cymbopogon martinii var. Motia). Nat. Prod. Commun. 5 (12), 1947-1950 (2010).
7. E. Sarrou, P. Chatzopoulou, K. Dimassi-Theriou, I. Therios, Volatile Constituents and Antioxidant Activity of Peel, Flowers and Leaf Oils of Citrus aurantium L. Growing in Greece. Molecules 18, 10639-10647 (2013).
8. I. Bonaccorsia, D. Sciarrone, L. Schipillitia, A. Trozzi, H. A. Fakhry, G. Dugo, Composition of Egyptian neroli oil. Natural Product Communications 6 (7), 1009-1014 (2011).
