• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Kemiteknik01. 02. 2004 | Katrine Meyn

Ny miljøvenlig teknologi til polering af vand

Kemiteknik01. 02. 2004 By Katrine Meyn

Polering af vand udføres traditionelt i et mixed-bed-anlæg med brug af regenerationskemikalier. Ny teknologi giver nu mulighed for at totalafsalte vand med elektrisk strøm. Her beskrives processen, der betegnes som elektrodeionisering (EDI). 

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2004 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af salgschef, projektingeniør Thomas Dalsgaard, Silhorko-Eurowater A/S

I Danmark har vi noget af verdens bedste drikkevand, men dets kemiske sammensætning varierer meget geografisk. Det skyldes bl.a. vandets strømning gennem jordlagene og disses geokemiske sammensætning. Derudover influerer bakterier og biologiske processer på grundvandets kvalitet. Grundvandets bestanddele omfatter partikler, luftarter og opløste salte, der hver især er med til at give vandet dets karakteristika. Eksempelvis kan saltindholdet variere fra 250 til 800 gram salte pr. kubikmeter vand, mens vands totale hårdhed normalt ligger i intervallet 5 til 30°dH. Vandet indeholder derfor mere eller mindre uønskede mængder af bl.a. kalk, salte og luftarter, hvilket nødvendiggør en behandling for at højne vandets kvalitet. Forædlingsgraden afhænger dels af vandets anvendelse, og dels af kravene fra de enkelte leverandører af procesudstyr.

Vand til højteknologiske processer skal forædles
Vand, der bruges på kraftværker, universiteter, sygehuse, i den farmaceutiske industri og i elektronikindustrien, skal have et lavt indhold af salte, partikler og organisk stof. Det stiller store krav til vandbehandlingen, hvor alle de uønskede stoffer skal fjernes. Til visse processer skal vandet have en ekstremt lav ledningsevne, der i realiteten gør det elektrisk isolerende.

Demineralisering af vandværksvand
I mange årtier var det nødvendigt at anvende kemikalieregenererede demineraliseringsanlæg til fremstilling af afsaltet vand. Oprindeligt bestod anlæggene af medstrømsregenererede demineraliseringsanlæg, der er kendetegnet ved, at de skal regenereres med saltsyre (HCl) og natriumhydroxid (NaOH), når kapaciteten er brugt. Regenerationen nødvendiggør derfor håndtering og opbevaring af disse kemikalier, ligesom eluatet fra anlægget skal neutraliseres, før det kan ledes til afløb.
I bestræbelserne på bl.a. at reducere kemikalieforbruget er der udviklet modstrømsregenererede demineraliseringsanlæg, og effektiviteten af ionbytterne er forbedret. I dag kan man som et alternativ til kemikalieregenererede demineraliseringsanlæg afsalte vandet i et omvendt osmoseanlæg (RO-anlæg).
I et RO-anlæg afsaltes vandet ved, at det under tryk presses igennem en semipermeabel membran. Membranen tilbageholder 98-99% af vandets saltindhold og 70-99% af de naturlige organiske komponenter. For at undgå kalkudfældninger på anlæggets membraner skal fødevandet til RO-anlægget blødgøres ved ionbytning, hvor dets indhold af calcium og magnesium ombyttes med natrium. Vand afsaltet i et RO-anlæg betegnes som permeat.
Uanset hvilken metode, der bruges, har det behandlede demineraliserede vand typisk en ledningsevne på under 20 µS/cm. Skal ledningsevnen ned på et minimum, er det nødvendigt at polere vandet i et totalafsaltningsanlæg.

Totalafsaltning ved konventionel ionbytning
For at opnå kvaliteten af totalafsaltet vand skal det demineraliserede vand poleres i et mixed-bed-anlæg. Et konventionelt mixed-bed-anlæg er i princippet opbygget som en beholder, hvor kation- og anionbyttere er blandet i samme beholder. Ved vandets passage af ionbytterne vil det skiftevis møde en kation- og en anionbytter, hvorved det bliver muligt at opnå ekstremt lavt saltindhold. Er anlægget stationært, skal det regenereres med hhv. saltsyre og natriumhydroxid på installationsstedet. Såfremt der er behov for kontinuerlig produktion af totalafsaltet vand, er det nødvendigt at installere et duplexanlæg, dvs. et anlæg, hvor to anlæg er installeret parallelt. Er mixed-bed-anlægget serviceregenereret, udføres den nødvendige regeneration på en ekstern regenerationscentral, og man undgår håndteringen af kemikalier og neutraliseringen af regenerationsvandet.

Totalafsaltning ved elektrodeionisering
Et interessant alternativ til det traditionelle mixed-bed-anlæg er et elektrodeioniseringsanlæg. Overordnet kan det beskrives som en mixed-bed, der kontinuerligt regenereres elektrisk uden brug af saltsyre (HCl) og natriumhydroxid (NaOH). Metoden har flere forskellige navne, men betegnes ofte som EDI, CDI eller CEDI. Alt efter anlæggets opbygning kan vand, der er behandlet i EDI-anlæg, opnå en renhedsgrad, hvor vandets ledningsevne reduceres ned til 0,055 µS/cm, hvilket svarer til ultrarent vand. Derudover reduceres vandets indhold af TOC (indholdet af totalorganisk kulstof), ligesom kimtallet reduceres. Der er to principper til elektrodeionisering af vand.
Et EDI-anlæg kan bestå af en række rektangulære kamre, der er afgrænset af kation- og anionmembraner. Kationmembranen er gennemtrængelig for kationer, men tilbageholder anioner, og anionmembranen er gennemtrængelig for anioner, men tilbageholder kationer. Fødevandet til EDI-anlægget skal som et minimum være blødgjort og demineraliseret, som beskrevet i foregående afsnit. Det demineraliserede vand totalafsaltes i rentvandskammeret, der er fyldt med mixed-bed-ionbyttere. Alle kamrene omsluttes af en katodeelektrode og en anodeelektrode.
Processen forløber ved, at det forbehandlede vand ledes parallelt ind i rentvandskamrene og koncentratkamrene. Rentvandskammeret er fyldt med mixed-bed-ionbyttere, hvor de uønskede kationer og anioner i vandet, der skal totalafsaltes, ionbyttes. Som følge af feltkraften mellem katoden og anoden transporteres de ionbyttede ioner mod hver sin elektrode. Inden ionerne når elektroderne, passerer de gennem kation- eller anionmembranen og ind i koncentratkammeret, hvor de reagerer med ioner, der har den modsatte ladning. Dernæst føres ionerne bort med koncentratet. Kvaliteten af koncentratet er god, hvorfor en delstrøm kan samles og ledes tilbage til tilgangen til RO-anlægget. Ved passagen af mixed-bed-ionbytterne bliver vandet totalafsaltet, og sidst i processen er der ikke nok ioner til at lede den elektriske strøm. Mixed-bed ionbytterne holdes kontinuerligt opregenereret, idet jævnstrømsenergien mellem katode og anode spalter det rene vand (H2O) i H+-ioner og OH–ioner, der regenererer ionbytterne. Ud over at fjerne vandets indhold af uorganiske salte reduceres også vandets indhold af organisk stof.
En anden type EDI-anlæg er EL-ION-anlægget, der består af tre kamre: et kationkammer, et anionkammer og et koncentratkammer. Anionkammeret afgrænses af en katode og en anionmembran, mens kationkammeret afgrænses af en anode og en kationmembran. I midten findes koncentratkammeret, der derved afgrænses af en kation- og en anionmembran.
Anlægget virker ved, at permeat fra et RO-anlæg ledes til anlæggets anionkammer. Her ionbyttets vandets indhold af anioner på kammerets anionbyttere. Katoden, der omslutter den ene side af anionkammeret, spalter vand til hydroxid og brint:
Hydroxidionerne tiltrækkes af anoden og føres mod koncentratkammeret, hvor de undervejs regenererer anionbytteren. Ved regenerationen frigøres de opsamlede anioner, der passerer gennem anionmembranen ind i koncentratkammeret.
Efterfølgende ledes vandet til kationkammeret, hvor kationerne opsamles op kationbytteren. Ved anoden, der omslutter kationkammeret, spaltes vand til brintioner og ilt og elektroner:
Brintionerne føres i spændingsfeltet mod koncentratkammeret, hvorved kationbytterne regenereres. Kationerne, der frigøres under regenerationen, ledes til koncentratkammeret.
Anionerne og kationerne, der opsamles i koncentratkammeret, tilbageholdes dels pga. spændingsfeltet, dels pga. tilbageholdelsen af anion- og kationmembranen. I koncentratkammeret føres ionerne ud med permeat fra RO-anlægget. Også her er kvaliteten af koncentratet så god, at en delstrøm kan føres tilbage til RO-anlæggets tilgang.

Fordele ved elektrodeionisering
Der er en række fordele ved elektrodeionisering:
– ingen behov for regenerationskemikalier
– mindre pladsbehov til EDI-anlæg sammenlignet med konventionelle mixed-beds
– kan være i drift kontinuerligt, dvs. ikke behov for duplexanlæg
– minimal vedligeholdelse
– optimal vandkvalitet med ledningsevne ned til 0,055 µS/cm (ultrarent vand)
– TOC-indhold typisk 3-5 ppb ved et maks. indhold på 100 ppb i fødevandet
– bakteriereduktion > 99 %
– de løbende driftsudgifter begrænses til drænvand og strøm

Skrevet i: Kemiteknik

Seneste nyt fra redaktionen

Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

MedicinalkemiTop25. 03. 2026

Svenske Leif Lundblad døde i oktober 2025 i en alder af 87 år. Han stod bag opfindelsen af pengeseddelautomaten, der findes i hæveautomater verden over. Efter hans død, ligger der en overordentlig står donation til Karolinska Institutet. Over en halv milliard svenske kroner, helt nøjagtigt 538

Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi11. 03. 2026

Vores fødevareproduktion er alt for klimabelastende, og én af løsningerne findes i mælkeprotein produceret af svampe med en teknologi, der kaldes præcisionsfermentering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

AktueltArtikler fra Dansk KemiMedicinalkemi04. 03. 2026

Fluorid styrker tænders emalje ved at erstatte hydroxid i hydroxyapatit og sænke opløseligheden. Strontium styrker også tænders emalje, selv om strontium-analogen til Ca5(OH)(PO4)3 er mere opløselig. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi25. 02. 2026

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kristoffer Kilpinen1, Selina

ISO 13391 og ISO 25078

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstilling18. 02. 2026

– beregning af skovens klimaeffekter En ny international ISO-standard for beregning af skovens klimaeffekter giver emnet fornyet aktualitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

Supporting chemical thermodynamics:

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

- effektvurdering på Danmarks længst iltede søer: Hald Sø og Furesø. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Sofie Kamlarczyk1, Henrik Skovgaard2, Julia Groth1, Theis Kragh1 og Kasper

Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

– et problem i hele Kongeriget Danmark Seneste års monitering viser, at miljøet og mennesker i Danmark, Færøerne og Grønland kan være kritisk belastet af per- og polyfluorerede alkylstoffer (de såkaldte PFAS). I Danmark har brugen af PFAS – i særligt industrien, landbruget og brandøvelser – været

Grønlandske miner og metaller  

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø10. 02. 2026

Mod en ansvarlig udnyttelse af råstoffer til den grønne omstilling. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Christian Juncher Jørgensen, Christian Frigaard Rasmussen og Jens

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Må du opbevare to forskellige stoffer på det samme opsamlingskar?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer CenterLine CNR-serien

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Følg med i årets seminarer og events

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Eventyr over Nordsøen: Servicetekniker fra Busch på en offshore-mission

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Kom med til automationsdag den 22. april

  • DENIOS ApS

    Over 100 nye produkter!

  • Sponsoreret indhold

    Skalpellen er et uundværligt værktøj i moderne medicin

  • MD Scientific

    Næste generation af LenS3 Multi-Angle Light Scattering Detektorer

  • Holm & Halby

    Holm & Halby indstillet til Årets Virksomhed i Brøndby 2025

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    18.02.2026

  • Supporting chemical thermodynamics:

    18.02.2026

  • Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

    18.02.2026

  • Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

    18.02.2026

  • Grønlandske miner og metaller  

    10.02.2026

  • 2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

    03.02.2026

  • Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

    27.01.2026

  • To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

    26.01.2026

  • Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

    20.01.2026

  • Er der salat i solcreme?

    12.01.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik