Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg og Dansk Sprognævn vil nu sikre et harmonisk fælles syn på nomenklaturanbefalingerne.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)
Af Ture Damhus, formand, Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg, og Peter Juel Henrichsen, seniorforsker, Dansk Sprognævn
Dansk retskrivning – lidt baggrund
Dansk Sprognævn (dsn.dk) er landets højeste organ for retskrivning og som følge heraf øretævernes holdeplads. DSN udgiver Retskrivningsordbogen (RO), der ifølge Lov om Dansk Retskrivning skal følges i hele den offentlige sektor [1]. Da Sprognævnet den 18/11-2024 frigav femte udgave (RO5), udløste det (igen igen) en medieorkan med partilederangreb, journalistbelejring, hånlige læserbreve i hundredvis og ikke så få personlige trusler. “Må man nu ikke længere sige X?”, “Nu har jeg hele mit liv skrevet Y uden at nogen har taget skade”, “Er der overhovedet grænser for hvor woke Sprognævnet kan blive?????”, og mere af samme tønde. Folk synes at tro at DSN ikke laver andet end at drikke kaffe og kyle tåbeligheder ind i ortografien.
Hvordan bliver en ændring da indført i RO? Siden sin grundlæggelse i 1955 har Nævnet haft tre redaktionelle hovedprincipper. I prioriteret rækkefølge gælder først kontinuationsprincippet (KONT), derefter sprogbrugsprincippet (SB) og til sidst lydprincippet (LYD). KONT siger, let forenklet, at alt skal forblive som det er, og dét er det bærende princip i enhver ortografi. Ændringer sker derfor langsomt, og tilgangen af nye lemmaer (opslagsord) i RO er højst 200/år, eller ca. 0,3 %. I RO5 har vi hverken inkluderet det nye danske lemma “crinch”, bøjningsformen “strukket” eller den lydrette staveform “familje” (selv om vi har “vanilje” og “linje”). Kommer de med i fremtiden? Eller med andre ord, hvornår vinder SB over KONT? Det sker hvis og når vi objektivt kan konstatere en stabil forekomst af en ny ordform (stavning, bøjning eller sammensætning) i et bredt udvalg af befolkningsgrupper over et længere tidsrum (typisk 10-20 år). Af denne grund har vi for eksempel ikke optaget nye coronaord siden RO3 selv om adskillige af dem havde heftige frekvenser i årene 2020-2023 (“coronapas”, “-test” etc.). Hvis vi i DSN havde magt som vi har agt, ville vi lade LYD vinde over de andre principper langt oftere end i dag, sådan som de øvrige nordiske sprognævn har mulighed for, og overveje genskrivning af stavemåder som dyslektikere og ikkesåboglige danskere aldrig kan få rigtige, fx bureaukrati og yoghurt. Men bemærk at DSN ikke har mandat til selv at ændre nogetsomhelst. Ændringer er kostbare for samfundet, ikke mindst skolesystemet, så hvert ændringsoplæg skal godkendes af mere end 20 professionelle sprogmiljøer, nemlig dem der udgør DSN’s repræsentantskab [2]. I sidste ende kan kulturministeren personligt annullere en hvilken som helst ændring (som Bertel Haarder gjorde det i RO3 fordi han ikke kunne lide formen “et gymnasie”).
Så, kære kemikere, hvis I afskyr RO’s nuværende opslagsord såsom krom og zirkon, så skyd ikke på pianisten. Vi tager imod forslag og ræsonnementer fra alle faggrene, og jeg (PJH) tør godt sige at netop den kemiske nomenklatur nyder Nævnets særlige respekt for sin rationelle modus operandi (vi har dialog med over en snes andre, mindre organiserede og mere højrøstede fagkredse end den kemiske). Så lad os høre jeres overvejelser, men forvent ikke et quickfix.
Kemisk nomenklatur og DSN
Fra starten har KFNU’s anbefalinger givet anledning til diskussioner, og en del af dem har DSN ikke været enige i. Trods lejlighedsvise kontakter – som til tider har haft en konfrontatorisk karakter, men også involverede medlemskab af et par af Nævnets folk i KFNU i kortere perioder – var det ikke lykkedes for alvor at opnå et harmonisk fælles syn på nomenklaturanbefalingerne. Det håber vi nu at kunne ændre på! Strengt taget drejer det sig om en meget lille del af det kemiske univers. RO medtager kun navnene på ca. 2/3 af de nu kendte grundstoffer og et ganske lille antal kemiske forbindelser. CAS Registry havde i januar 2025 registreret 165 millioner kemiske forbindelser [6]. En del af grundstofnavnene og navne og navnedele som metan(RO)/methan(KFNU) og ætyl(RO)/ethyl(KFNU) indgår i mange sammensatte kemiske navne, men disse forholder RO sig ikke til.
Uanset at RO principielt skal følges i lovtekster har kemikalielister mv. fra myndigheder nu i over 50 år været baseret på IUPAC-nomenklatur med KFNU’s anbefalede stavning [7,8].
Kemisk retskrivning – et nybrud
Hvordan kan den kemiske nomenklatur, sådan som KFNU anbefaler den, udbredes som ortografisk standard i det danske samfund? Her giver Nævnets nye leksikalske format en oplagt mulighed. Fra og med RO5 bliver retskrivningsdefinitionen udgivet både som bog og som database; sidstnævnte kaldes Det Centrale Ordregister (COR, ordregister.dk). COR indeholder de ca. 530.000 ordformer i RO, med oplysning om ordklasse, bøjning og sammensætningspotentiale, alt i rent tekstformat (.txt) der er let at importere i programmer. COR er især rettet mod de sprogteknologiske udviklere til brug i tekstbehandling og AI (ChatGPT, Copilot, DeepL m.fl., se [9]); men også andre brancher benytter sig af COR-formalismen – ikke mindst ordbogsredaktioner.
COR er en åben standard. Retskrivningsnormens projektion udgør COR’s formelle grundlag (og benævnes niveau 1), men enhver anden ordbog kan gøres COR-kompatibel (i niveau 2 og niveau 3; se formalia i ordregister.dk). I Boks 3 ses nogle eksempler fra en hypotetisk COR.KEMI.
Eksemplerne i Boks 3 er ikke grebet ud af luften. Nomenklaturudvalget og Nævnet er nyligt trådt sammen med det formål at etablere en retskrivningsnorm for fagområdet kemi. Denne norm, defineret i COR.KEMI, vil gøre det kemiske fagsprogs ortografi (med fx chlor for klor) tilgængelig dels for de faglige redaktioner (udgivere af læremidler og faglitteratur), dels for leverandører af tekstbehandling (LibreOffice, LaTeX, MS-Word, Google Docs osv.), det vil sige: for alle danske sprogbrugere. Det vil understøtte en mulighed for brugerens tilvalg af ortografisk referenceramme (naturligvis under forudsætning af at Microsoft, Google og de andre leverandører griber ideen; i USA, England og Frankrig er fagspecifik stave- og grammatikkontrol langt mere udbredt, så rent teknisk er der ingen hindring).
En COR-ordbog i niveau 2 eller 3 kan indarve den information fra den almene retskrivning (niveau 1) som man finder nyttig – og udelade resten. Som det ses i Boks 2 og 3, kan RO5’s klor erstattes i COR.KEMI med chlor, mens øvrig morfologisk information (bøjning og sammensætning) kan indføres på kontrolleret måde (og dermed de orddannelsesregler der genererer fx “chlorholdigt”, “chlordampene”, “hydrochlorering” osv.). COR-formatet giver nogle redaktionelle fordele. Det er enkelt at fordele såvel beslutningsmyndighed som praktisk-leksikografiske opgaver over flere redaktioner der arbejder på den samme ordbog – uden sværdslag. Vi forventer at arbejdet med at samkøre RO5 og Nomenklaturudvalgets ortografiske modifikationer begynder inden for få måneder og resulterer i en læsbar COR.KEMI inden Udvalget og Nævnet går på pension. Giv agt, stay tuned, vigilate, og deltag gerne med råd og dåd!
Perspektivet
Er det overhovedet vigtigt at bruge en bestemt udgave af kemisk nomenklatur?
Svaret må blive ja, hvis talen er om systematisk navngivning af kemiske forbindelser i almindelighed i faglige kontekster, fx myndighedsforordninger og kemikalielister, men også i videnskabelige artikler. Der er ingen grund til med vilje at generere støj i faglig kemisk litteratur. Småsjusk, som fx “benzene” eller “hydrogen fluoride” midt i en dansk tekst eller stavevarianter i isolerede ord som metanol eller ætanol eller fenol, generer måske ikke alle læsere, men de giver problemer ved tekstsøgning.
Systematiske navne for forbindelser af bare nogen kompleksitet ligger uden for RO. Noget andet er brugen af navne på grundstoffer og simple kemiske forbindelser i daglige kontekster som avisartikler, reklamer, brugsanvisninger og diverse artikler på internettet. Er det et problem at der er alternative stavemåder (eller ligefrem navnevarianter som ved titan/titanium) eller at der anvendes navne der officielt er afskaffet for mange år siden (brintoverilte, kulilte, svovlbrinte)? Måske egentlig ikke, og specielt ikke hvis man ubesværet kan bevæge sig rundt mellem varianterne. Hertil skulle COR.KEMI kunne hjælpe.
E-mail:
Ture Damhus: editor@kemisknomenklatur.dk
Referencer
1. Lov om Dansk Retskrivning. Retsinformation: LOV nr. 332 af 14. maj 1997; https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1997/332.
2. Lov om Dansk Sprognævn. Retsinformation: LOV nr. 320 af 14. maj 1997 med senere ændringer; https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/217.
3. Kemisk Ordbog (1996), 2. udgave (2005) og 3. udgave (2008), alle fra Nyt Teknisk Forlag.
4. Dansk Kemisk Nomenclatur (Kemisk Forening, København 1978; tilgængelig som PDF på Nomenklaturudvalgets hjemmeside kemisknomenklatur.dk).
5. Jensen, K.A. (1979): Kemisk nomenklatur – en oversigt over dansk og internationalt reformarbejde gennem 40 år, Fysisk Tidsskrift 77 nr. 4, 145-169.
6. CAS Registry januar 2025 (https://commonchemistry.cas.org/).
7. Miljøstyrelsen (1977): Vejledning nr. 1, Bekendtgørelse om farlige stoffer og præparater.
8. Astrup Jensen, A. (1983): Kemisk Nomenklatur – En vejledning i anvendelsen af den moderne kemiske navngivning (Vejledning nr. 3 fra Arbejdstilsynet/Arbejdsmiljøinstituttet).
9. Henrichsen, P.J. (2024): Tekstordet som grammatisk domæne, Ny forskning i grammatik 31, 53-70. https://doi.org/10.7146/nfg.v1i31.145292.
BOKS1:
Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU), et stående udvalg, daterer sig fra 1940 og har hele vejen igennem haft medlemmer med tæt kontakt til IUPAC (International Union of Pure and Applied Chemistry), der har som en væsentlig opgave at give anbefalinger vedrørende systematisk navngivning af kemiske forbindelser på engelsk, som de facto er det internationale fagsprog for kemi.
KFNU har som mandat at udarbejde danske ækvivalenter til IUPACs nomenklaturanbefalinger. Via trykte udgaver af Kemisk Ordbog [3] er man nu nået til have netbaserede referencematerialer på platformen kemisknomenklatur.dk centreret omkring en database med godt 18000 opslagsord (ultimo 2024), som i øvrigt spejles hos Ordbogen.com. Udvalget er selvsupplerende, og man er velkommen til at henvende sig til formanden på editor@kemisknomenklatur.dk hvis man har lyst til at deltage i arbejdet eller har kommentarer til det.
Den første inkarnation af KFNU barslede med en omfattende betænkning i 1952 (gengivet i [4]; se også den historiske oversigt i [5]). De danske grundstofnavne deri anvendes stadig og blev senere Dansk Standard og blev hen ad vejen suppleret med udvalgets anbefalede navne for de sidenhen tilkomne grundstoffer op til nr. 118. Den systematiske nomenklatur er gennem årene blevet justeret efterhånden som forlægget i form af IUPAC’s internationale anbefalinger er blevet udviklet.
BOKS2:
I COR-id’er (fx COR.60058.110) er lemmaindekset femcifret (60058 for lemmaet sky i betydningen gelé) mens bøjningsindekset er trecifret (110 for fælleskøn, ental, ubestemt form). Enkelte opslagsord har glosser (korte ordforklaringer, fx “et grundstof”), dog kun med betydningsadskillende funktion (selv om dette princip, indrømmet, endnu ikke er strengt gennemført i RO5). RO’s glosser har ingen ortografisk status i øvrigt. COR (database, specifikation og manualer) kan downloades fra ordregister.dk.
BOKS3:
