Boganmeldelsen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2022 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.
Læs originalartiklen her
Anmeldt af Keld Nielsen, Køge Gymnasium
Lone Als Egebo, I gang med kemi (Nucleus Forlag ApS, 1. oplag, 1. udgave, 2020)
Lone Als Egebo og Hanne Wolff, Videre med kemi (Nucleus Forlag ApS, 1. oplag, 1. udgave, 2021
Kemifaget i gymnasieskolen er forvænt med en del forskellige lærebogssystemer, der har forskellige tilgange til undervisning. I dag findes omkring fem forskellige systemer til kemiundervisningen i stx og htx, og flere af disse har en længere historie bag sig, blandt andet med tilpasninger til diverse gymnasiereformer. Det er derfor spændende at sidde med et nyt lærebogssystem til kemi med et nyt forfatterteam.
Det nye lærebogssystem består af to bøger ”I gang med kemi” og ”Videre med kemi”, hvoraf ”I gang med kemi” er skrevet af Lone Als Egebo alene, mens den anden bog er skrevet sammen med Hanne Wolff. Selvom forfatterteamet er nyt i regi af kemilærebøger, så er der tale om både erfarne gymnasielærere og lærebogsforfattere (Lone Als Egebo har skrevet biologilærebøger for forlaget Nucleus, og sammen har de blandt andet været med til at skrive Nucleus’ lærebogssystem til gymnasiefaget Bioteknologi A – stx). ”I gang med kemi” er primært rettet mod kemi C og ”Videre med kemi” til løftet fra C- til B-niveau. Samlet set skal de to bøger dække gymnasieskolens kemi B-niveau tilpasset den seneste gymnasiereform fra 2017.
Opbygning og struktur
Det er tydeligt igennem begge bøger, at der er lagt en klar linje for, hvordan det faglige stof skal præsenteres, hvilket også fremgår af bøgernes forord. De enkelte kapitler behandler et bestemt fagligt område, som typisk er knyttet til kemifagets kernestof med elementer af supplerende stof iblandet. Den systematiske fremstilling af det faglige stof suppleres med temaer – ofte flere i de enkelte kapitler. I temaerne behandles forskellige aspekter af et kemifagligt område, hvor især anvendelser i en biologisk sammenhæng er i fokus. Andre aspekter inddrages dog også som for eksempel ved behandling af fremstilling og anvendelse af bioethanol og andre biobaserede materialer, som knyttes til klimadebatten. Ved at holde temaerne adskilt fra den mere systematiske gennemgang af det kemifaglige stof, får læreren mulighed for selv at til- eller fravælge de beskrevne temaer i undervisningen.
Ud over tekstens beskrivelse af det kemifaglige indhold, omfatter teksten også et mindre antal opgaver tæt knyttet til det behandlede stof, samt faktabokse med opsummering af centrale begreber, rigt figur- og billedmateriale, de omtalte temaer og en afsluttende opsummering af et kapitels vigtigste faglige indhold (”hvad skal jeg kunne”), og materialer, der kan hentes på nettet. Den samlede præsentation af det faglige stof er ikke nyskabende i forhold til andre kemibogssystemer til gymnasieskolen, men den giver den enkelte lærer mulighed for at lave en sammenhængende undervisning med primært udgangspunkt fra de to bøger.
Det faglige indhold
Fagligt præsenteres de klassiske kemiområder som også kendes fra andre lærebøger: På C-niveau for eksempel atomets opbygning og grundstoffernes periodesystem, grundlæggende kemisk bindingsteori, stofmængdeberegninger, introduktion til syre-basekemi, redoxkemi og eksempler på organisk kemi. I ”Videre med kemi” (løftet fra C- til B-niveau) får vi kemisk ligevægtsteori, udvidelse af syre-basekemi med pH-beregninger, væsentlige udvidelser af organisk kemi – alt i alt områder, som må forventes til et bogsystem, som sigter mod kemi B. Den overvejende systematiske præsentation følger hovedsageligt en traditionel fremstilling af de faglige områder, hvor det især er eksemplificeringen af det faglige indhold, som differentierer sig i forhold til andre lærebøger. Det synes jeg også, er i orden, da det vil være for meget at forlange, at ”alt skal være nyt”, fordi der er tale om et nyt lærebogssystem – fagets formelle rammer skal også overholdes. Forcen ligger i de mange referencer til biologiske områder, både i selve teksten, eksemplerne og temaer. Visse steder undrer valget af fagligt indhold mig dog, for eksempel i ”Videre med kemi” omtales heterogene ligevægte, blandt andet ved saltes opløselighed i vand, fordelingskonstanten og -forholdet i forbindelse med fordelingsligevægte. Områderne er ikke en del af kernestoffet på kemi B-niveau, og derfor undrer det mig, at det er medtaget (fagligt er beskrivelserne i orden), da der er rigeligt med supplerende stof at tage fat i for eksempel i temaerne.
Den enkelte lærer skal se kritisk på, hvad der er nødvendigt i sin undervisning. Dette gælder også, hvis ”I gang med kemi” kun skal benyttes til kemi C-niveau, og ikke som en del af et samlet kemi B. For eksempel introduceres spektrofotometri i bogen, men den eksperimentelle metode er kun kernestof på B-niveau, så det er vigtigt, at den enkelte lærer vurderer relevansen for sin undervisning. Det samme gør sig gældende for en del af referencerne til biologi – vil elever på et kemi C hold normalt have forudsætninger for at kunne inddrage disse i kemiundervisningen? Generelt er det dog fint, at lærebogssystemet giver bud til undervisningen på muligheder for inddragelse af fagligt stof, der går ud over kernestoffet.
De to lærebøger udgør kernen i lærebogssystemet, men faktisk står de ikke alene. Sammen med bøgerne tilbydes også materialer, hvor især bøgernes figurer, arbejdsspøgsmål til de enkelte kapitler og vejledninger til eksperimenter er af interesse for en underviser. Ekstramaterialerne kan hentes på nettet og er frit tilgængeligt for alle.
Tæt kobling til biologi
Generelt er lærebøgerne godt skrevet. Dog er der steder, hvor sætninger bliver lange og mættet med indhold, som bliver vanskeligt at læse for nogle elever. I teksten inddrages også ofte biologiske referencer som omtalt tidligere. Dette kan både være en fordel og en ulempe afhængigt af sammenhængen, som lærebøgerne skal bruges i. For eksempel står der i forbindelse med addition: ”En lignende addition sker i cellernes mitochondrier, når stoffet fumarat omdannes til malat i citratcyklus, som en del af respirationsprocessen” (”Videre med kemi, side 139). For elever med biologi på et højt niveau vil denne type eksempler give en god kobling – kemisk viden kan styrke den biologiske forståelse. Men for en elev, som ikke har biologi på A- eller B-niveau, vil sådanne referencer kunne virke forstyrrende – er det et vigtigt eksempel eller ej for forståelsen af det kemifaglige indhold?
Temaerne har fokus på at sætte det behandlede kemiske stof i en anvendelsesorienteret sammenhæng. Der er især tale om biologisk orienterede emner. Det vil sige, det kemifaglige stof knyttes i væsentligt omfang til biologifaget. Der er selvfølgelig undtagelser, for eksempel et tema om farvede uorganiske forbindelser, men langt hen ad vejen sættes kemifaget i relation til biologi. Dette gælder ikke kun i temaerne, men også i teksten, der beskriver den mere systematiske gennemgang af det faglige stof. Den tætte sammenknytning af det kemifaglige til biologi kan både ses som en styrke og en svaghed. Bogsystemet vil være velegnet til en klasse med studieretningen biologi A-kemi B i stx, især klasser, hvor kemi- og biologilærerne har mulighed for at koordinere deres undervisning. Der vil være rige muligheder for tværfagligt samarbejde. Men for andre typer hold, hvor biologi ikke har en fremtrædende plads, for eksempel i andre naturvidenskabelige studieretninger eller hf, vil det kræve en del af læreren at sortere i teksten eller supplere med andre materialer eller forklaringer.
Opsamlende så udgør de to lærebøger med materialerne på nettet et sammenhængende lærebogsystem, som når rundt om kemifagets B-niveau kernestof og med mulighed for at inddrage passende områder af supplerende stof. De tætte referencer til biologi (temaer, eksempler) giver oplagte muligheder for faglige samarbejder i for eksempel en studieretning med biologi A og kemi B (i stx), men den tætte tilknytning til biologi gør nok lærebogssystemet mindre interessant og sværere at bruge for et rent kemi C-hold eller i studieretninger, hvor det faglige samspil med andre naturvidenskabelige fag eller matematik er mere i fokus.
E-mail:
Keld Nielsen: Keld.Nielsen@kggym.dk
