• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

BioteknologiKemiteknik01. 03. 2008 | Katrine Meyn

Partikelanalyser optimerer industrielle procesvandsystemer

BioteknologiKemiteknik01. 03. 2008 By Katrine Meyn

En lang række industrielle processer involverer partikler suspenderet i vand. Ved at anvende partikelanalyser som basis for en grundlæggende systemforståelse er det muligt at optimere processerne og opnå et større udbytte.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2008. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Thomas Lundgaard, Trine-Maria Damgaard og Mikael Poulsen

Mælks hvide farve skyldes at den indeholder nanopartikler af protein suspenderet i vand. Den negative overfladeladning af partiklerne gør at de indbyrdes frastøder hinanden og forbliver suspenderet. Hvis man hælder lidt syre i mælken ændres partiklernes overfladeladning, så de ikke længere frastøder hinanden og derfor begynder at aggregere og bundfælde – mælken skiller.
En lang række industrielle systemer og processer involverer, ligesom mælk, partikler suspenderet i vand, fx fremstilling af papir og maling, slamhåndtering, olieproduktion, fødevareproduktion og enzymproduktion. Styringen af disse industrielle processer er ofte baseret på erfaringer og simple målinger som fx pH, ledningsevne eller turbiditet. Ved at måle på de parametre, der relevante for systemforståelsen – de parametre, der er knyttet til partiklerne i suspensionen, opnås en bedre forståelse af processerne. Den forbedrede systemforståelse giver mulighed for at forbedre styringen, målrette proceskontrollen, lave cost-effektiv kemikaliedosering og mindske spild.
Den praktiske implementering i processerne af fx online styring kræver robuste styringsparametre, og simple karakteriseringer er derfor at foretrække. Således er suspenderet stof, pH og ledningsevne at foretrække frem for online ladningsforbrug og partikelstørrelse. Som illustreret i figur 1 er løsningen derfor, at mere avancerede partikelanalyser anvendes i forståelsesopbygningsfasen, hvor der etableres en statistisk model baseret på simple parametre. I den reelle implementering baseres styringen herefter på disse simple parametre.

Fremtidens partikellaboratorium er en realitet
I partikellaboratoriet i Center for Kemi- og Vandteknik på Teknologisk Institut arbejdes der med at udnytte avancerede teknikker til partikelkarakterisering til optimering af industrielle systemer i en række forskellige brancher. Partikellaboratoriet rummer udstyr, der kan måle både små og store partiklers størrelse og molekylevægt, fordeling, ladning, kemiske sammensætning og overfladekarakteristika (se afsnittet; Partikelanalyser). Ved at sammenholde partiklernes størrelsesfordeling, overfladeladning mv. med procesparametre er det muligt at identificere kritiske styringsparametre og optimere processen. For eksempel giver partikelstørrelsesmålinger på stivelse, der undergår kemisk modifikation et fingerpeg om, hvordan og hvor hurtigt processen forløber (se figur 2). Denne viden kan anvendes til at identificere de kritiske parametre for processen.
Partiklernes kemiske sammensætning kan bestemmes med Raman mikroskopi og/eller Røntgenteknikker.
På Teknologisk Institut tages udgangspunkt i en 3-trins model til at identificere og implementere kritiske styringsparametre:
· Identificering af gældende sammenhænge via afprøvning af metoder i et forsimplet modelsystem
· Verifikation i produktionssystemet med efterfølgende tilpasning til systemets vilkår
· Implementering af løsning i form af styringsstrategi, procesoptimering eller lignende
Denne model har blandt andet været anvendt til optimering af processer til enzymproduktion.

Optimering af separationstrin ved oprensning af enzymprodukter
Industriel enzymproduktion foregår typisk ved batchvis opdyrkning af genetisk modificerede mikroorganismer, der producerer enzym. En udfordring i den forbindelse er oprensningen af det færdige enzymprodukt fra denne væske, der foruden enzymproduktet indeholder både levende og delvist nedbrudte mikroorganismer, substratrester som protein og kulhydrat samt salte. Alle disse komponenter er suspenderet i procesvandet og i forbindelse med oprensningen af enzymproduktet er der således to udfordringer: At separere produktet fra de andre komponenter samt at sikre tilstrækkelig afvanding af det resterende slam.
Under reelle procesforhold spiller naturlige variationer en væsentlig rolle. Derfor er der behov for løbende at kunne justere kemikaliedoseringen, for at fastholde en effektiv og økonomisk rentabel proces. Ved at analysere partikelstørrelsesfordelinger og ladningsforhold i samspil med traditionelle fysisk/kemiske karakteriseringer er det muligt at belyse mekanismerne i konditionerings- og separationsprocesserne. Denne viden kan klarlægge hvordan processerne kan optimeres og hvilke online processtyringsredskaber, der med fordel kan anvendes.
I figur 3 vises partiklernes overfladeladning (zetapotentiale) og en procesparameter (slamvolumen) som funktion af tilsat flokkuleringspolymer. Der er en klar sammenhæng mellem partiklernes overfladeladning og det resulterende slamvolumen. Analyser af partiklernes overfladeladning kan således anvendes til at forudsige den optimale dosering af flokkuleringspolymeren. Det er muligt at implementere en online måling af zetapotential. Alternativt kan den forbedre systemforståelse gøre det muligt et etablere en korrelation til mere simple procesparametre, som dermed kan anvendes som styringsværktøj.

Mange muligheder
Eksemplet med optimering af separationsprocesser i forbindelse med enzymproduktion er én af en række cases, hvor partikelanalyser har dannet basis for en bedre forståelse og dermed en bedre styring af industrielle processer, som involverer partikler suspenderet i vand. Som nævnt findes disse systemer i mange forskellige brancher. Selv om det umiddelbart kan være svært at se ligheder mellem offshore olieudvinding og fødevareproduktion er værktøjerne til at forstå systemerne de samme.

Figur 1. Avancerede partikelanalyser anvendes til at opbygge en bedre forståelse af det industrielle system. Systemforståelsen anvendes dernæst til at identificere kritiske styringsparametre, som kan håndteres med mere simple (online) målinger.

Figur 2. Partikelstørrelsesfordelinger af stivelseskorn suspenderet i vand målt med laser diffraktion. Den blå kurve er partikelstørrelsesfordelingen for oprindelig (nativ) stivelse, den grønne kurve er partikelstørrelsesfordelingen efter modifikation ved reaktion med trimetaphosphat (Na3P3O9), som krydsbinder stivelsen. Indsat et mikroskopibillede af stivelseskorn.

Figur 3. Overfladeladning af partiklerne (zetapotential) og slamvolumen som funktion af tilsat flokkuleringspolymer. Slamvolumet falder når overfladeladningen neutraliseres som følge af polymerdosering. Indsat mikroskopibilleder af procesvæsken før og efter polymertilsætning.

Skrevet i: Bioteknologi, Kemiteknik

Seneste nyt fra redaktionen

Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

MedicinalkemiTop25. 03. 2026

Svenske Leif Lundblad døde i oktober 2025 i en alder af 87 år. Han stod bag opfindelsen af pengeseddelautomaten, der findes i hæveautomater verden over. Efter hans død, ligger der en overordentlig står donation til Karolinska Institutet. Over en halv milliard svenske kroner, helt nøjagtigt 538

Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi11. 03. 2026

Vores fødevareproduktion er alt for klimabelastende, og én af løsningerne findes i mælkeprotein produceret af svampe med en teknologi, der kaldes præcisionsfermentering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

AktueltArtikler fra Dansk KemiMedicinalkemi04. 03. 2026

Fluorid styrker tænders emalje ved at erstatte hydroxid i hydroxyapatit og sænke opløseligheden. Strontium styrker også tænders emalje, selv om strontium-analogen til Ca5(OH)(PO4)3 er mere opløselig. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi25. 02. 2026

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kristoffer Kilpinen1, Selina

ISO 13391 og ISO 25078

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstilling18. 02. 2026

– beregning af skovens klimaeffekter En ny international ISO-standard for beregning af skovens klimaeffekter giver emnet fornyet aktualitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

Supporting chemical thermodynamics:

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

- effektvurdering på Danmarks længst iltede søer: Hald Sø og Furesø. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Sofie Kamlarczyk1, Henrik Skovgaard2, Julia Groth1, Theis Kragh1 og Kasper

Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

– et problem i hele Kongeriget Danmark Seneste års monitering viser, at miljøet og mennesker i Danmark, Færøerne og Grønland kan være kritisk belastet af per- og polyfluorerede alkylstoffer (de såkaldte PFAS). I Danmark har brugen af PFAS – i særligt industrien, landbruget og brandøvelser – været

Grønlandske miner og metaller  

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø10. 02. 2026

Mod en ansvarlig udnyttelse af råstoffer til den grønne omstilling. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Christian Juncher Jørgensen, Christian Frigaard Rasmussen og Jens

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Må du opbevare to forskellige stoffer på det samme opsamlingskar?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer CenterLine CNR-serien

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Følg med i årets seminarer og events

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Eventyr over Nordsøen: Servicetekniker fra Busch på en offshore-mission

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Kom med til automationsdag den 22. april

  • DENIOS ApS

    Over 100 nye produkter!

  • Sponsoreret indhold

    Skalpellen er et uundværligt værktøj i moderne medicin

  • MD Scientific

    Næste generation af LenS3 Multi-Angle Light Scattering Detektorer

  • Holm & Halby

    Holm & Halby indstillet til Årets Virksomhed i Brøndby 2025

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    18.02.2026

  • Supporting chemical thermodynamics:

    18.02.2026

  • Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

    18.02.2026

  • Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

    18.02.2026

  • Grønlandske miner og metaller  

    10.02.2026

  • 2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

    03.02.2026

  • Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

    27.01.2026

  • To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

    26.01.2026

  • Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

    20.01.2026

  • Er der salat i solcreme?

    12.01.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik