• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Kemometri01. 04. 2008 | Katrine Meyn

PCA som eksplorativt værktøj – karakterisering af en dynamisk proces

Kemometri01. 04. 2008 By Katrine Meyn

Eksplorativ data analyse er helt central i den kemometriske tilgang til problemløsning. Her vil vi demonstrere anvendelsen af PCA til at give overblik over en friteringsproces monitoreret med to forskellige typer af analyser.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2008 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Søren Balling Engelsen, Lars Nørgaard og Rasmus Bro, Københavns Universitet

Ved intern kvalitetskontrol i industrien er der en tradition for at analysere produkter og procesprøver med en række laboratoriemetoder som tørstof, protein, % fedt, iodtal, anisidintal, energiindhold, vand-aktivitet og lignende uden at udnytte kovariationen imellem disse. Samtidigt begynder man at benytte moderne spektroskopiske metoder som nærinfrarød (NIR) spektroskopi til fx at bestemme % fedt uden egentlig at udnytte det fulde potentiale, som disse spektroskopiske data indeholder.

Friteringsproces
Friteringsprocessen er et glimrende eksempel på en kompleks fødevareindustriel proces. Det tilsyneladende simple spørgsmål: ”Hvornår skal fritureolien udskiftes?” viser sig at være et komplekst optimeringsproblem, der først og fremmest adresseres ud fra en sensorisk problemstilling, men der vil også være en stribe afledte problemstillinger, såsom lovmæssige krav, krav til holdbarheden af de friterede produkter, økonomisk rentabilitet, toksikologiske og ernæringsmæssige konsekvenser osv. Derudover vil svaret på spørgsmålet være afhængig af en stribe forskellige procesparametre som fx kvaliteten af den fritureolie, der benyttes, friteringsobjektet, friteringstemperaturen, mængden af dagligt tilført ny olie (turnover), ilt-tilførsel, brugen og karakteren af antioxidanter, filtrering, vedligeholdelse af friteringsudstyret, vedligeholdelse af fritureolien osv. For at kunne opnå en tilfredsstillende kontrol med alle disse parametre må processen monitoreres detaljeret.
I denne klumme vil vi se på hvordan PCA kan hjælpe med til at give et overblik over en forårsrulle friteringsproces [1]. Ved denne proces friteres forårsruller i en blanding af raps- og palmeolie i en semikontinuert proces over 4 uger. Det totale volumen for friteringsprocessen er 3000 liter og der tilføres dagligt 40 liter ny olie for at kompensere for tabet af olie i forårsrullerne. Hver nat overføres olien til en hviletank om morgenen overføres olien til friteringskarret der opvarmes til friteringstemperaturen hvorefter der udtages en prøve. I alt 20 prøver (der friteres ikke i weekenderne) bliver således udtaget fra fritureolie-processen. Fem prøver i uge 1, weekend, fem prøver i uge to, weekend, osv.
For at kontrollere processen benytter fabrikanten en række standard kvalitetsanalyser: viskositet (VISC), % di- og polymere triglycerider (DPTG), % triglycerider (TG), % frie fedtsyrer (FFA), anisidintal (AV), iodtal (IV) og total vitamin E (vita-E). For at komplementere disse kvalitetsparametre har vi desuden analyseret de samme prøver med visuel og nærinfrarød spektroskopi i en 10 mm transmissionskuvette. Til dette formål har vi benytte NIRSystems 6500, der skanner prøverne i området 400 nm til 2498 nm med 2 nm’s intervaller; absorbanser ved i alt 1050 spektrale variable registreres for hver prøve.
I figur 1 og 2 er de kemiske og spektroskopiske data vist. De kemiske målinger er max-normeret til værdien én og viser forløbet som funktion af antal dage for hver måling. Fælles træk kan aflæses af kurven direkte, men forløbet er helt klassisk. Mængden af FFA og viskositeten stiger, mens TG og IV falder. Kun anisidintallet som repræsenterer sekundære oxidationsprodukter har et lidt mere komplekst forløb. For at få et samlet overblik over kvalitetsmålingerne laves en PCA på disse standard analyse data. Derved er det muligt at se hvor mange underliggende fænomener, der er afspejlet i data og samtidig forstå dynamikken og sammenhængene mellem de forskellige variable.

PCA på kemiske data
PCA modellen for de kemiske data kan skrives

hvor X og E har dimensionen 20×8. Data autoskaleres; det vil sige at fra hver variabel fjernes gennemsnittet og variablen skaleres, så alle variable har samme variation. Dermed vil modellen forsøge at afspejle alle variable frem for at fokusere på de, der er målt i størst numeriske værdier. Da dette er en eksplorativ analyse, fokuseres ikke på en eksakt bestemmelse af det korrekte antal komponenter. I stedet medtages rigeligt med komponenter, og den efterfølgende visualisering fokuserer så i første omgang på de første komponenter, som per definition er de, der beskriver mest af data.
I figur 3 ses bi-plottet for komponent et (PC1) mod komponent to (PC2). Af bi-plottet kan udledes af variationen mellem olieprøver bliver mindre hen over processen, og at de efter de første to uger havner i en ligevægtsposition karakteriseret ved mindre og tilfældige variationer (formentlig i ligevægt med den anvendte turnover). Plottet antyder et mindre spring til ligevægtspositionen efter prøve 11 som er mandagsprøven fra uge 3 og dermed at noget er sket med olien under opbevaringen weekenden over. Vi bemærker også det lille sving opad for de to prøver 3 og 4, hvilket skyldes at anisidintallet er højest på dette tidspunkt i friteringsprocessen. Det bringer os videre til loadings, der viser at komponent to især er spændt ud af AV. Praktisk taget alle de øvrige kvalitetsparametre er stærkt interkorrelerede: når TG falder, så falder IV og videre når TG og IV falder, så stiger VISC, FFA, DPTG. Det er af forskellige årsager ganske normalt at man indenfor fødevareindustrien benytter denne slags overbestemmelse, men i lyset af PCA’en bør det diskuteres, om det ikke vil være fordelagtigt fx at øge frekvensen på TG-målingen på bekostning af de øvrige kvalitetsparametre (som jo fundamentalt variationsmæssigt giver samme information om lige nøjagtig denne proces).

PCA på spektrale data
Et hurtigt kig på de kemiske data (figur 1) giver forholdsvis meget information om den dynamiske variation i processen. De spektrale data på den anden side, er langt vanskeligere at fortolke umiddelbart (figur 2). Imidlertid er der potentielt langt mere information at hente i de spektrale data, og en vigtig pointe er, at vi kan visualisere og kvantificere denne information fuldstændig analogt til PCA modellen på de kemiske data. Vi har altså et simpelt værktøj til også at visualisere og forstå mere komplekse data.
For de spektrale data er PCA modellen

hvor X og E har dimensionen 20×1050 og data er centrerede. T har dimensionen 20×antal PC, og P har dimensionen 1050×antal PC. Antallet af komponenter der beregnes skal igen være rigeligt til den første eksplorative undersøgelse, f.eks. 10.
I figur 2 ses de rå NIR-data, hvor den tykke blå linje viser spektret af den nye ubrugte fritureolie, der blot er blevet varmet op og den tykke røde linje viser den olie, der kasseres efter fire ugers fritering. Det bemærkes at den røde linie ikke repræsenterer et ekstremum, men at det er tydeligt, at se at olien er blevet mere farvet (400 – 800 nm), og at der hen over friteringen er kommet en del opslemmet materiale, der spreder lyset (stigende offset).
I figur 4 ses tidsudviklingen i PCA score-plottet for NIR-data. Det ses, at udviklingen understøtter udviklingen i de kemiske data, men der er forskelle, der er værd at notere: dynamikken i de to forløb er forskellig. Ligesom for de traditionelle kvalitetsparametre øges variationen hen over processen og ligesom før sker der et »hop« til en ligevægtsposition efter mandagsprøven i uge 3: 11. Det bemærkes dog, at NIR data viser et mere roligt procesforløb, hvilket skyldes NIR-spektroskopiens fortræffelige reproducerbarhed samt at »hoppet« mellem prøve 11 og ligevægtspositionen er blevet meget stort, således at der med NIR-brillerne på ikke er den mindste tvivl om et processkift.
Hvis man kun havde monitoreret processen med en enkelt kvalitetsparameter som IV eller TG, så ville man formentlig ikke have observeret dette skift (se figur 1). Og dette er præcis kernen i erkendelsen af den amerikanske Food and Drug Administration når de i deres Process Analytical Technology (PAT) vejledning skriver ”Traditional one-factor-at-a-time experiments do not effectively address interactions between products and process variables”. Det er endda muligt, at processkiftet ville være blevet overset selv med det oligovariate PCA med flere standard kvalitetsparametre. Først med kombinationen af den multivariate spektroskopi og kemometri fremgår processkiftet tydeligt.

Outro
Den generelle strategi når, der er målt mange forskellige datasæt på det samme sæt prøver er at beregne PCA modeller på hvert datasæt for sig. Efter disse er inspiceret og tolket individuelt, kan de sammenlignes kvalitativt som illustreret for fritureolie data. Næste skridt er at udvikle en kvantitativ model mellem datasættene. Kemometriske metoder velegnet til dette vil se nærmere på i de kommende klummer.

Figur 1. Kemiske målinger som funktion af antal måledage (1 til 20). Betydningen af forkortelser er angivet i teksten.

Figur 2. NIR spektre målt direkte på fritureolierne. Udviklingen fra måledag 1 til måledag 20 er fra lave absorbanser (cyan) til høje (magenta).

Figur 3. Bi-plot fra en PCA på de kemiske data. Udviklingen over tid fremgår klart (1 svarer til mandag i uge 1, 20 svarer til fredag i uge 4).

Figur 4. PCA scoreplot for NIR spektre. Prøverne er farvelagt efter iodtal, der varierer fra 33 til 73 (magenta er høj, cyan er lav).

Kilder
[ 1] SB Engelsen. Explorative Spectrometric Evaluations of Frying Oil Deterioration. JAOCS, 74(12), 1495-1508, 1997.

Skrevet i: Kemometri

Seneste nyt fra redaktionen

Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

MedicinalkemiTop25. 03. 2026

Svenske Leif Lundblad døde i oktober 2025 i en alder af 87 år. Han stod bag opfindelsen af pengeseddelautomaten, der findes i hæveautomater verden over. Efter hans død, ligger der en overordentlig står donation til Karolinska Institutet. Over en halv milliard svenske kroner, helt nøjagtigt 538

Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi11. 03. 2026

Vores fødevareproduktion er alt for klimabelastende, og én af løsningerne findes i mælkeprotein produceret af svampe med en teknologi, der kaldes præcisionsfermentering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

AktueltArtikler fra Dansk KemiMedicinalkemi04. 03. 2026

Fluorid styrker tænders emalje ved at erstatte hydroxid i hydroxyapatit og sænke opløseligheden. Strontium styrker også tænders emalje, selv om strontium-analogen til Ca5(OH)(PO4)3 er mere opløselig. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi25. 02. 2026

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kristoffer Kilpinen1, Selina

ISO 13391 og ISO 25078

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstilling18. 02. 2026

– beregning af skovens klimaeffekter En ny international ISO-standard for beregning af skovens klimaeffekter giver emnet fornyet aktualitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

Supporting chemical thermodynamics:

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

- effektvurdering på Danmarks længst iltede søer: Hald Sø og Furesø. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Sofie Kamlarczyk1, Henrik Skovgaard2, Julia Groth1, Theis Kragh1 og Kasper

Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

– et problem i hele Kongeriget Danmark Seneste års monitering viser, at miljøet og mennesker i Danmark, Færøerne og Grønland kan være kritisk belastet af per- og polyfluorerede alkylstoffer (de såkaldte PFAS). I Danmark har brugen af PFAS – i særligt industrien, landbruget og brandøvelser – været

Grønlandske miner og metaller  

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø10. 02. 2026

Mod en ansvarlig udnyttelse af råstoffer til den grønne omstilling. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Christian Juncher Jørgensen, Christian Frigaard Rasmussen og Jens

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Må du opbevare to forskellige stoffer på det samme opsamlingskar?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer CenterLine CNR-serien

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Følg med i årets seminarer og events

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Eventyr over Nordsøen: Servicetekniker fra Busch på en offshore-mission

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Kom med til automationsdag den 22. april

  • DENIOS ApS

    Over 100 nye produkter!

  • Sponsoreret indhold

    Skalpellen er et uundværligt værktøj i moderne medicin

  • MD Scientific

    Næste generation af LenS3 Multi-Angle Light Scattering Detektorer

  • Holm & Halby

    Holm & Halby indstillet til Årets Virksomhed i Brøndby 2025

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    18.02.2026

  • Supporting chemical thermodynamics:

    18.02.2026

  • Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

    18.02.2026

  • Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

    18.02.2026

  • Grønlandske miner og metaller  

    10.02.2026

  • 2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

    03.02.2026

  • Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

    27.01.2026

  • To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

    26.01.2026

  • Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

    20.01.2026

  • Er der salat i solcreme?

    12.01.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik