– et problem i hele Kongeriget Danmark
Seneste års monitering viser, at miljøet og mennesker i Danmark, Færøerne og Grønland kan være kritisk belastet af per- og polyfluorerede alkylstoffer (de såkaldte PFAS). I Danmark har brugen af PFAS – i særligt industrien, landbruget og brandøvelser – været årsag til markante belastninger af både det akvatiske og terrestriske miljø.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)
Af Christian Sonne1, Rossana Bossi2, Katrin Vorkamp2, Jens Søndergaard1, Kim Gustavson1, Niels Kanstrup3, Henrik Skov2 og Rune Dietz1
1 Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience, Roskilde
2 Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab, Roskilde
3 Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience, Aarhus
Selv langt fra kilder som for eksempel i Østgrønland har de seneste års monitering vist, at dyr i toppen af fødekæden har kritisk høje koncentrationer af PFAS, herunder isbjørne, tandhvaler og sæler. De mennesker, som fanger og spiser ovennævnte dyr på Færøerne og i Grønland, er særligt eksponeret, og risikoen for effekter på immunsystemet kan være stor. Selvom flere PFAS-stoffer er blevet reguleret på globalt plan i de seneste år, er gruppen af PFAS så stor, at mange forskellige PFAS fortsat er i brug. Da mange af disse forbindelser er meget svært nedbrydelige i miljøet, vil forureningen med PFAS-forbindelserne være et problem i mange årtier fremover.
Langt de fleste problematiske kemikalier, som måles i mennesker og dyr i de arktiske og nordatlantiske områder, herunder Færøerne og Grønland, er kemikalier, som via luft og havstrømme er transporteret fra kilder i Nordamerika og Eurasien. Disse kemikalier er kendetegnet ved at være særdeles stabile i miljøet og ophobes i biologiske organismer [1].
I miljøsammenhæng betegnes disse svært nedbrydelige organiske kemikalier som ”persistent organic pollutants” (POP’er), som, udover deres stabilitet, transport over lange afstande og ophobning i fødekæder, også er identificeret som toksiske. POP-forureningen forsøges reguleret via FN’s Stockholm Konvention, som er tiltrådt af de fleste lande med effekt fra år 2004. Eksempler på POP’er er blandt andet polyklorerede bifenyler (PCB) og visse per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS).
Fluor-kulstof-bindingen i PFAS-molekylerne gør PFAS særligt resistente mod nedbrydning. Derfor kaldes disse forbindelser også ”evighedskemikalier”. PFAS-definitionen blev revideret af en arbejdsgruppe under OECD i 2021 og omfatter alle de molekyler, som indeholder en mættet CF3– eller CF2-gruppe [2]. I USEPA’s database CompTox er der pt. cirka 14.000 PFAS-stoffer. PFAS bruges i næsten alle industrigrene og findes i mange almindelige forbrugerprodukter som for eksempel tekstiler, tæpper, sko, madindpakning, kosmetik, brandskum, pizzabakker og pesticider. I Danmark blev brugen af PFAS i fødevareemballage forbudt i 2020, og brugen af PFAS i tekstiler samt PFAS-pesticider er under udfasning, se Miljøstyrelsen1.
Mens tre PFAS-stoffer har været på FN’s Stockholm Konvention i flere år, er det netop blevet besluttet i år, at gruppen af langkædede perfluorcarboxylsyrer (PFCA’er) også skal reguleres under Stockholm Konventionen. Disse stoffer har altså til fælles, at de er meget stabile i miljøet, de kan transporteres over store afstande, de ophobes i fødekæder og har toksiske egenskaber (figur 1).
AMAP – overvågningen af Arktis
Siden 1994 har Miljøstyrelsen støttet et overvågningsprogram i Grønland med fokus på POP’er og tungmetaller i sæler, isbjørne og andre arktiske nøglearter. Dyrene er vigtige som miljøindikatorer, i forhold til toksiske effekter i disse organismer, samt belastningen af mennesker via konsum af disse arter. Prøverne, som indsamles i samarbejde med lokale fangere, opbevares i en miljøprøvebank på Aarhus Universitet og har tilvejebragt tidsserier af farlige kemikalier i dyr, der går tilbage til 1980’erne. Herved har man blandt andet kunnet vise, at nogle PFAS-stoffer har været stigende, indtil international regulering har trådt i kraft.
De nyregulerede PFCA’er har været stigende i en lang årrække, og fremtidig monitering må vise, om den nye regulering også vil ændre denne trend. Prøvebanken gør det muligt at gennemføre analyser tilbage i tiden, når der opstår interesse for ikke tidligere undersøgte kemikalier eller at bruge prøverne i screeningundersøgelser for nye potentielle kontaminanter.
Det arktiske miljøovervågningsprogram AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Program) er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd og består af repræsentanter fra de otte arktiske lande, repræsentanter fra den oprindelige befolkning i Arktis og en række observatører fra andre lande og organisationer. Det videnskabelige arbejde med blandt andet cirkumpolar dataindsamling og -vurdering foregår i ekspertgrupper med forskellige fokusområder, heriblandt POP’er, tungmetaller, effekter og human sundhed.
Belastning af fangersamfund i Østgrønland
Nogle af verdens højeste koncentrationer af PFAS i blodet er fundet hos mennesker i fangersamfundet i Østgrønland (Ittoqqortoormiit/Scoresbysund). Eksponeringen af fangersamfundet stammer primært fra fangst og konsum af ringsæler og isbjørne. Risikoanalyse indikerer, at mennesker i Ittoqqortoormiit har en meget høj belastning af PFAS, som overstiger den koncentration af PFAS, som det Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har lagt til grund for deres anbefaling af den mængde PFAS, der anses for sikkert som ugentligt indtag (Tolerable Weekly Intake, TWI) [3].
En overskridelse af TWI er blevet associeret med mulige effekter på børns immunsystem [4,5]. Høje PFAS-værdier i blod øger risikoen for infektioner og nedsætter effekten af vaccinationsprogrammer mod blandt andet stivkrampe, difteri, influenza og covid-19 [3]. Herudover har forskning vist, at langvarig forhøjet eksponering for PFAS kan betyde nedsat fertilitet og øge forekomsten af for eksempel hjerte-kar-sygdomme og kræft [3]. I lyset af den store gruppe PFAS og de alvorlige helbredsrisici forbundet med de mere velundersøgte PFAS bør indsatsen styrkes til at forbedre vores viden om andre, mindre velundersøgte PFAS-stoffer.
Generelt er PFAS-niveauerne høje i blod hos befolkningen i Danmark, Færøerne og Grønland på global skala (figur 2). Hvor de høje niveauer på Grønland menes at stamme fra konsum af særligt isbjørne og sæler, samt måske havfugle, og på Færøerne primært fra konsum af grindehval, så vides der kun lidt om PFAS-belastningen af vilde dyr (fugle og klovbærende vildt) til konsum i Danmark.
Første undersøgelser på havfugle og hjortevildt er gennemført i 2025 og tyder på høj PFAS-belastning i dyr fra nogle områder i Danmark, muligvis i forbindelse med tidligere brug af PFAS-forbindelser [6,7]. I Korsør er der fundet særdeles høje værdier af PFAS hos medlemmerne af et lokalt kogræsserlaug, der spiste forurenet kød fra deres kreaturer, der græssede og drak vand på et areal, der tidligere har været anvendt til brandøvelser2. Imidlertid er Levnedsmiddelstyrelsen i gang med at kortlægge PFAS-niveauerne i dansk kvæg. Forskerne bag undersøgelsen af PFAS i mennesker viser, at niveauet i befolkningernes blod generelt er højere i Europa og Nordamerika sammenlignet med lande i Asien og Afrika. De højeste koncentrationer findes (i faldende rækkefølge) i Grønland, Færøerne, Danmark, Australien, Sverige, Norge, Malaysia, USA, Taiwan, Grækenland, Polen, Spanien og Island [3].
Globalt problem
Hvis der ikke sker en reduktion i brug og udslip af PFAS, vil forurening af miljøet fortsat true befolkningssundheden overalt i verden. Den 7. februar 2023 offentliggjorde Det Europæiske Kemikalieagentur et forslag, der skal begrænse fremstilling, brug og markedsføring af mere end 10.000 PFAS-stoffer i EU. Formålet med forslaget er at begrænse spredningen af PFAS-stoffer til miljøet og reducere miljøbelastningen. EFSA’s TWI ligger på 4,4 mg/kg kropsvægt for summen af fire PFAS-stoffer.
Ud fra de koncentrationer, der er målt i isbjørne i Østgrønland, vil et ugentlig indtag via konsum af blot 10-20 gram isbjørnekød føre til overskridelse af EFSA’s TWI [3]. På trods af, at niveauerne af de fleste PFAS-stoffer i muskel- og levervæv fra fangstdyrene er faldende, viser fremskrivninger, at befolkningen i for eksempel Ittoqqortoormiit/Scoresbysund i Østgrønland ikke vil komme under EFSA’s ugentlige anbefaling på 4,4 ng/kg kropsvægt før cirka år 2100 (figur 3). Konsekvenserne heraf er alvorlige for fangersamfundene.
Overvågningen i Danmark – andet fokus
Overvågningen af PFAS i det danske miljø er blandt andet blevet gennemført i Novana-regi med fokus på PFAS i fiskelever. Dermed har man brugt fisk som miljøindikator, ikke som fødevareeksponent, hvor fiskekød spises i større omfang. Andre overvågningsaktiviteter handler for eksempel om PFAS i spildevand og i grundvand. To forskningsprojekter har tidligere belyst geografiske og tidsmæssige mønstre af PFAS-forureningen i danske havpattedyr [13,14]. Herudover blev der i 2024-2025 gennemført to undersøgelser af PFAS i jagtbare, danske fugle og klovbærende vildt. Disse studier har vist, at man ikke bør spise svømmeænder nedlagt ved Harboøre og Agger Tange langs den jyske vestkyst, idet disse har forhøjede koncentrationer af PFAS og man derfor vil overskride EFSA’s TWI ved minimalt indtag [6,7].
Modsat dette, så viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, at det ikke umiddelbart udgør en sundhedsrisiko i forhold til PFAS og EFSA’s TWI at spise dansk hjortevildt, selv ved Agger Tange, hvor de højeste værdier blev målt. For de mest belastede dyr anbefales dog et maksimalt indtag på under 100 gram for en person på 80 kilo, hvilket blandt andet angår rådyr indsamlet ved Agger Tange [7]. Undersøgelsen kaster lys på sundhedsrisikoen, men ikke hvad angår kilderne til PFAS-belastningen af vildt, men påpeger dog, at de tre lokaliteter, der viste de højeste belastninger, ligger tæt på Vesterhavet, hvormed fokus igen rettes mod, om PFAS-forureningen stammer fra havvand og havskum, der blæses ind over vestkysten. Kystnære lokaliteter i de indre danske farvande viste ikke tilsvarende eksponering.
Fremtiden
Som det fremgår ovenfor, er der et stor behov for at forbedre vidensgrundlaget om PFAS-belastning af miljøet og dyrelivet i Danmark og overalt i verden. Blandt andet mangler der viden om andre PFAS-stoffer end de mest gængse, der er blevet målt i overvågningsprogrammerne. En ny undersøgelse i forbindelse med den danske Videnstaskforce for PFAS har kombineret PFAS-analyser af enkeltstoffer med sumparametre og skitseret nogle muligheder for fremtidige overvågningsstrategier, der kombinerer sumparametre, enkeltanalyser og screeningmetoder [15].
I forbindelse med det danske PFAS-forsknings- og leverancecenter er der igangsat flere undersøgelser inden for miljø, fødevarer og human sundhed. På Aarhus Universitet vil der blive arbejdet mere med overvågningsstrategier, inklusive videreudvikling af avancerede screeningmetoder til PFAS. Forskere fra Aarhus Universitet er også involveret i flere studier af belastningen af miljøet og dyrelivet i Danmark. Sammenhængen mellem miljø, fødevarer og human sundhed kan styrkes, blandt andet ved bryg af ”One Health”-modeller, dvs. monitering af både natur og mennesker og deres interaktioner, hvad angår PFAS-forurening [16,17].
En vigtig del af dette er at fastlægge belastningen fra konsum af vildt, der jages i Danmark. Der er dog også andre undersøgelser på vej fra den danske natur, nemlig på harer og oddere, ligesom der i europæisk sammenhæng gennemføres PFAS-undersøgelser på andre vildgrupper. Det samme gør sig gældende for drikkevand og konsumvarer. På den måde kan befolkningen vejledes, så man på personligt niveau kan regulere sin egen PFAS-eksponering. Herudover viser dette med tydelighed, at der er brug for en effektiv regulering af PFAS, der tager højde for stofgruppens kompleksitet. Ud over PFAS-bioakkumuleringen, der er et af kriterierne under Stockholm Konventionen, udgør mobiliteten i jord og grundvand af specielt kortkædede PFAS-stoffer et yderligere miljøproblem. I lyset af det store antal forskellige PFAS-stoffer og deres brede anvendelse i industrien og forbrugerprodukter er det en af de største miljøudfordringer af vores tid at finde egnede og uproblematiske erstatningsstoffer. Dette er et langt sejt træk, men heldigvis er der allerede sat gang i mange tiltag på både europæisk og internationalt niveau3.
E-mail:
Christian Sonne: cs@ecos.au.dk
Referencer
1. Rigét F, Bignert A, Braune B, et al. Temporal trends of persistent organic pollutants in Arctic marine and freshwater biota. Sci Total Environ 2019; 649: 99-110.
2. OECD. Reconciling Terminology of the Universe of Per- and Polyfluoroalkyl Substances: Recommendations and Practical Guidance, OECD Series on Risk Management of Chemicals, 2021. https://www.oecd.org/en/publications/reconciling-terminology-of-the-universe-of-per-and-polyfluoroalkyl-substances_e458e796-en.html.
3. Sonne C, Desforges JP, Gustavson K, et al. Assessment of exposure to perfluorinated industrial substances and risk of immune suppression in Greenland and its global context: a mixed-methods study. Lancet Planet Health 2023; 7(7): e570-e9.
4. Authority EFS. Outcome of a public consultation on the draft risk assessment of perfluoroalkyl substances in food. EFSA Supporting Publications 2020; 17(9): 1931E.
5. Schrenk D, Bignami M, Bodin L, et al. Risk to human health related to the presence of perfluoroalkyl substances in food. EFSA J 2020; 18(9): e06223.
6. Rune Dietz NK, Anders Galatius, David Boertmann, Rossana Bossi and Christian Sonne. PFAS i jagtbare fugle i Danmark 2023-2024. Aarhus University, 2025. https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2025/N2025_21.pdf.
7. Niels Kanstrup RD, Anders Galatius, Rossana Bossi og Christian Sonne. PFAS i jagtbart hjortevildt i Danmark 2024-2025. Aarhus University, 2025. https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2025/N2025_50.pdf.
8. Chain EPanel oCitF, Knutsen HK, Alexander J, et al. Risk to human health related to the presence of perfluorooctane sulfonic acid and perfluorooctanoic acid in food. EFSA J 2018; 16(12): e05194-e.
9. Chain EPanel oCitF, Schrenk D, Bignami M, et al. Risk to human health related to the presence of perfluoroalkyl substances in food. EFSA J 2020; 18(9): e06223-e.
10. Corsini E, Iulini M, Galbiati V, et al. EFSA Project on the use of NAMs to explore the immunotoxicity of PFAS. EFSA Supporting Publications 2024; 21(8): 8926E.
11. Long M, Sonne C, Dietz R, et al. Diet, lifestyle, and contaminants in three east Greenland Inuit municipalities. Chemosphere 2023; 344: 140368.
12. Sonne C, Gustavson K, Bossi R, et al. Ubiquitous global use of persistent PFAS threatens Arctic Indigenous peoples for decades to come. Cell Reports Sustainability 2025; 2(3): 100341.
13. Dietz R, Rigét FF, Galatius A, Sonne C, Teilmann J, Bossi R. Spatial trends of perfluorochemicals in harbor seals (Phoca vitulina) from Danish waters. Sci Total Environ 2012; 414: 732-7.
14. Galatius A, Dietz R, Rigét FF, et al. Temporal and life history related trends of perfluorochemicals in harbor porpoises from the Danish North Sea. Mar Pollut Bull 2011; 62(7): 1476-83.
15. Katrin Vorkamp PG, Xenia Trier, Rossana Bossi. Further development of analytical methods for the monitoring of PFAS in environmental, food and human samples. Danish EPA, 2025. https://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2025/03/978-87-7038-722-4.pdf.
16. Sonne C, Letcher RJ, Jenssen BM, et al. A veterinary perspective on One Health in the Arctic. Acta Vet Scand 2017; 59(1): 84.
17. Sonne C, Jenssen BM, Ciesielski TM, Vorkamp K, Dietz R. Time to reboot circumarctic One Health collaboration. Lancet 2024; 404(10460): 1304.
1 Sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer bliver forbudt – Miljø- og ligestillingsministeriet
https://mim.dk/nyheder/pressemeddelelser/2025/juli/sproejtemidler-med-pfas-aktivstoffer-bliver-forbudt
3 https://echa.europa.eu/hot-topics/perfluoroalkyl-chemicals-pfas
