• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

BioteknologiBranchenytFødevarekemi01. 10. 2002 | Katrine Meyn

Rødkonken – en lækker, men giftig sag

BioteknologiBranchenytFødevarekemi01. 10. 2002 By Katrine Meyn

Den største marine snegl herhjemme har været en yndet spise, men er nu blevet taget af spisekortet pga. dens giftighed. 

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 10, 2002 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Carsten Christophersen,

Synsforstyrrelser med periodevis blindhed og tågesyn, tab af ligevægtssans, vaklende gang, følelse af beruselse, opkastning og hovedpine. Det var, hvad en 31-årig kvinde oplevede kort efter at have spist to rødkonksnegle, som hun havde købt i en fiskehandel i København i 1985. Efter at være hjulpet i seng kom hun sig helt efter en halv time. Der må have været mange tilfælde som det beskrevne. Men fordi symptomerne hurtigt forsvinder, så har mange patienter end ikke nået at tilkalde læge, og derfor er forgiftningen ikke blevet erkendt i større omfang.

Giftstoffet er simpelt
Giftstoffet er en simpel kemisk forbindelse, nemlig tetramin (tetramethylammoniumion). Det virker som den sydamerikanske pilegift kurare på nerverne, men da det er meget vandopløseligt, udskilles det hurtigt gennem nyrerne. Tetramin findes i hele sneglen, men med størst mængde i spytkirtlen. Det kan derfor ikke, som nogle troede, undgås ved at fjerne kirtlen. Tetramin kan heller ikke fjernes ved kogning i vand, sandsynligvis fordi det findes bundet til et højmolekylært stof i sneglen. Strukturen af dette stof kendes ikke, men det synes at være en glucosaminoglycan. Det er højmolekylære sukkerstoffer med aminogrupper.

»Rejekonktail« med rødkonk
På et vist tidspunkt blev »rejekonktail« med rødkonk i stedet for rejer markedsført i en restaurant i den indre by i København. Sneglen har en delikat smag, der af nogle sammenlignes med hummer. Ifølge kokken blev spytkirtlen fjernet før tilberedningen, men spytkirtlen er svær at lokalisere. Det blev demonstreret ved, at professoren i zoologi med speciale i sammenlignende anatomi havde problemer med at finde den i de eksemplarer, der blev brugt til de kemiske undersøgelser.

Stop for salget i 1987
Som et resultat af de kemiske undersøgelser blev salg af rødkonken bedømt til at være i modstrid med § 12 i den danske lov om fødevarer og til § 3 stykke 1 i den danske lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskeprodukter. Den kan derfor ikke købes i Danmark, så hvis en læser ønsker at prøve denne delikatesse, så må vedkommende tage til Sverige, hvor den efter sigende stadig sælges under betegnelsen »neptunsnäckan«.
Rødkonken generer fiskere
Rødkonken, med det fine latinske navn Neptunea antiqua, er den største rovsnegl i nordiske farvande. Den er ofte omkring 20 cm lang, men kan blive op til det dobbelte. Den lever af marine dyr, som den flår i stykker med sin raspetunge, der minder om en grovfil. Fiskere møder den især, når den sidder uden på deres hummertejner og med sin lange tunge er ved at spise deres fangst af jomfruhummere. Denne vane gør den upopulær, og fiskerne støtter gerne anstrengelser for at udvikle anvendelser for sneglen.
Nært beslægtede arter, der spises i Japan, har været skyld i masseforgiftninger, hvoraf nogle har haft dødelig udgang.

Kilder:
U. Anthoni, L. Bohlin, C. Larsen, P. Nielsen, N. H. Nielsen, C. Christophersen The Toxin Tetramine from the »Edible« Whelk Neptunea antiqua. Toxicon bind 27 1989 side 717-7223.
U. Anthoni, C. Christophersen, P. H. Nielsen Simultaneous Identification and Determination of Tetramine in Marine Snails by Proton Nuclear Magnetic Resonance Spectroscopy. Journal of Agricultural and Food Chemistry bind 37 1989 side 705-707.
Rødkonk med overlejret proton NMR. Ud fra integralerne kan mængden af tetramin i udtrækket fra sneglen direkte aflæses. Mængden af de ikke giftige forbindelser, homarin og betain, kan samtidig bestemmes.
»Nøgen« rødkonk som den ser ud, når skallen er fjernet. Kun det midterste stykke blev brugt i »rejekonktail«.
Brev fra Fiskeriministeriets Industritilsyn, hvor rødkonken »anses for utjenlig til menneskeføde«.Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 10, 2002 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Skrevet i: Bioteknologi, Branchenyt, Fødevarekemi

Seneste nyt fra redaktionen

Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

MedicinalkemiTop25. 03. 2026

Svenske Leif Lundblad døde i oktober 2025 i en alder af 87 år. Han stod bag opfindelsen af pengeseddelautomaten, der findes i hæveautomater verden over. Efter hans død, ligger der en overordentlig står donation til Karolinska Institutet. Over en halv milliard svenske kroner, helt nøjagtigt 538

Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi11. 03. 2026

Vores fødevareproduktion er alt for klimabelastende, og én af løsningerne findes i mælkeprotein produceret af svampe med en teknologi, der kaldes præcisionsfermentering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

AktueltArtikler fra Dansk KemiMedicinalkemi04. 03. 2026

Fluorid styrker tænders emalje ved at erstatte hydroxid i hydroxyapatit og sænke opløseligheden. Strontium styrker også tænders emalje, selv om strontium-analogen til Ca5(OH)(PO4)3 er mere opløselig. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi25. 02. 2026

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kristoffer Kilpinen1, Selina

ISO 13391 og ISO 25078

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstilling18. 02. 2026

– beregning af skovens klimaeffekter En ny international ISO-standard for beregning af skovens klimaeffekter giver emnet fornyet aktualitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

Supporting chemical thermodynamics:

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

- effektvurdering på Danmarks længst iltede søer: Hald Sø og Furesø. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Sofie Kamlarczyk1, Henrik Skovgaard2, Julia Groth1, Theis Kragh1 og Kasper

Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

– et problem i hele Kongeriget Danmark Seneste års monitering viser, at miljøet og mennesker i Danmark, Færøerne og Grønland kan være kritisk belastet af per- og polyfluorerede alkylstoffer (de såkaldte PFAS). I Danmark har brugen af PFAS – i særligt industrien, landbruget og brandøvelser – været

Grønlandske miner og metaller  

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø10. 02. 2026

Mod en ansvarlig udnyttelse af råstoffer til den grønne omstilling. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Christian Juncher Jørgensen, Christian Frigaard Rasmussen og Jens

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Må du opbevare to forskellige stoffer på det samme opsamlingskar?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer CenterLine CNR-serien

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Følg med i årets seminarer og events

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Eventyr over Nordsøen: Servicetekniker fra Busch på en offshore-mission

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Kom med til automationsdag den 22. april

  • DENIOS ApS

    Over 100 nye produkter!

  • Sponsoreret indhold

    Skalpellen er et uundværligt værktøj i moderne medicin

  • MD Scientific

    Næste generation af LenS3 Multi-Angle Light Scattering Detektorer

  • Holm & Halby

    Holm & Halby indstillet til Årets Virksomhed i Brøndby 2025

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    18.02.2026

  • Supporting chemical thermodynamics:

    18.02.2026

  • Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

    18.02.2026

  • Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

    18.02.2026

  • Grønlandske miner og metaller  

    10.02.2026

  • 2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

    03.02.2026

  • Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

    27.01.2026

  • To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

    26.01.2026

  • Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

    20.01.2026

  • Er der salat i solcreme?

    12.01.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik