Polyfenoler i vin og druesaft har længe været berømte for deres gunstige virkning på helbredet, men den meste vin indeholder samtidig tungmetaller, der er kendt for alvorlige sundhedsmæssige problemer.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2009 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Carsten Christophersen
Produkter fra vindruer – druesaft, udtræk fra druekerner og vin – specielt rødvin har tiltrukket sig stor opmærksomhed som helsebringende kosttilskud. Nye undersøgelser over produkternes polyfenoler, hvor resveratrol er den bedst kendte, støtter antagelsen om positiv virkning over for udvikling af kroniske degenerative sygdomme. Det har ikke mindst stimuleret undersøgelser, spekulationer og håb om muligheden for at bremse ældningsprocesser og forlænge livet. Men de brugere, der indtager de aktive forbindelser i form af vin, indtager samtidig – foruden alkohol betænkeligt store doser tungmetaller.
Polyfenoler beskytter
Der er stærk indikation på at drue-polyfenoler kan nedsætte antallet af hjerte-kar-sygdomme. Kliniske studier over drueprodukters virkning demonstrerer øget blodcirkulation, mindsket kolesterolniveau og nedsat blodtryk hos patienter. Disse undersøgelser synes at forklare ”det franske paradoks”, nemlig at franskmænd lever længere og har omkring 30% færre tilfælde af hjerte-kar-sygdomme på trods af fedtholdig kost og høje kolesteroltal. Men rødvin alene gør det nok ikke, da den beskyttende dosis resveratrol i dyreforsøg oversat til mennesker svarer til ca. 52 flasker rødvin pr person pr. dag.
Litteraturen om emnet er kaotisk og mange undersøgelser rapporterer modstridende resultater. F.eks. beskriver forskellige videnskabelige afhandlinger resveratrols indvirkning på brystkræft som positiv, negativ og ingen effekt.
Evidens fra mus
Dyreforsøg især med mus viser formindsket tendens til dannelse af blodprop, normalisering af anomal hjerterytme samt virkning mod indsnævring af blodårer. I mus, der er overvægtige og fede pga. arvelige faktorer, nedsætter resveratrol risikoen for sukkersyge, fedtlever, hjerte-kar-sygdomme og kræft og forlænger livet med 30%. Den livsforlængende virkning genfindes desværre ikke hos mus med normal vægt, men det gør den hos flere andre organismer bl.a. bananfluer. Et spændende resultat er, at i normale mus forhindrer høje doser resveratrol vægtforøgelse selv med en fedende diæt med højt kalorieindhold. Samtidig løber de dobbelt så langt som ubehandlede mus, inden de udmattes. Det resultat har især vakt interesse blandt sportsfolk og i militære kredse.
Resveratrol beskytter mus mod tarm- og prostatakræft. Desuden er lovende data offentliggjort over beskyttende effekt mod Alzheimers-, Parkinsons- og Huntingtons-sygdomme.
Tungmetaller i vin
Blandt vine fra 16 forskellige lande finder en ny undersøgelse, at kun de undersøgte vine fra Argentina, Brasilien og Italien har et sundhedsmæssigt forsvarligt lavt indhold af tungmetaller bedømt efter THQ-indeks. Et glas rødvin på 250 ml om dagen fra 18-års alderen for mænd, der regnes for i gennemsnit at veje 83,11 kg og opnå en gennemsnitsalder på 81,9 år, medfører med visse vine fra Ungarn en maksimal THQ på helt op til 300. Det er en samlet værdi for flere tungmetaller, hvor vanadium, kobber og mangan bidrager mest. Manganholdige sprøjtemidler anvendes i parentes bemærket mod svamp og også Bordeaux-væske, der er en blanding af kobbersulfat og kalk bruges. Forfatterne foreslår tvungen deklaration af metalindholdet på vinens etikette.
Sættes i boks
THQ
United States Environmental Protection Agency har udviklet en formel til estimering af helbredsrisiko ved langtidseksponering med miljøgifte og i dette tilfælde tungmetaller. Denne ”Target Hazard Quotient” (THQ) er et mål for risiko baseret på ”tolerabelt dagligt indtag” af kemikalier.
EFr er hvor hyppigt personen drikker vin (dage/år); EDtot er varigheden (år); SFI er vinens vægt (g/dag); MCSinorg er koncentrationen af tungmetaller i vinen (μg/g våd vægt); RfD er den maksimalt tolererede dosis (mg/kg/dag); BWa middelvægten for en voksen; ATn er gennemsnitlig tid personen er udsat for effekt fra tungmetallerne bortset fra en evt. kræftfremkaldende virkning (dage) og 10-3 en enhedsfaktor. Pga. forskellig gennemsnitsvægt og gennemsnitslevealder adskiller THQ sig for mænd og kvinder. Defineret på denne måde betyder en THQ-værdi <1 at indtaget er acceptabelt, mens THQ > 1 giver anledning til bekymring.
Polyfenoler
Polyfenoler består af forbindelser med flere hydroxylgrupper på aromatiske kerner. Forbindelserne har generelt antioxidativ virkning. Vindruers polyfenolindhold
er forskelligt i kerner, skind og saft. Foruden resveratrol findes et stort antal fenoliske syrer, anthocyaniner og flavonoider. De har fysiologiske virkninger, men i forskellig grad og på forskellige funktioner. Resveratrol selv har opnået et sådant ry som helsebringende middel, at der er fremstillet gensplejset gær, som formår at producere øl med resveratrol.
Kilder
Resveratrol in prevention and treatment of common clinical conditions of aging M. Andrea Markus og Brian J. Morris Clinical Intervention in Aging 2008, Bind 3, side 331-339.
Resveratrol kan forebygge influenza og blodpropper Carsten Christophersen Dansk Kemi 2005, Bind 86, nr. 11, side 10-11.
Mangan styrker stål, men svækker svamp Carsten Christophersen Dansk Kemi 2003, Bind 84, nr. 12, side 8-9.
Heavy metal ions in wine: meta-analysis of target hazard quotients reveals health risks Declan P. Naughton og Andrea Petróczi Chemistry Central Journal 2008, Bind 2, side 2, doi:10.1186/1752-153X-2-22.
Cardioprotective actions of grape polyphenols Wayne R. Leifert og Mahinda Y. Abeywardena Nutrition Research 2008, Bind 28, side 729-737.
http://www.beverageworld.com/content/view/35472/ Joe sixpack’s dream? Disease fighting beer. 6. november 2008.
I planter forekommer hovedsageligt trans-resveratrol, mens cis-forbindelser også findes i rødvin. Utallige undersøgelser er foretaget med de rene forbindelser, men det er uvist, om det relativt lille indhold i vin formår at fremkalde samme fysiologiske effekter.
Rødvin og druer indeholder polyfenoler, men også tungmetaller som mineralet på billedet, der gemmer på 83% brunsten – mangandioxid.
Foto: Carsten Christophersen, 2008.
