• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Lovgivning og patenter01. 09. 2019 | Katrine Meyn

SBT Instruments, en Venture Cup-vinder

Lovgivning og patenter01. 09. 2019 | Katrine Meyn

Der er mange konkurrencer for opstartsvirksomheder i Danmark, men hvad sker der med vinderne, når konkurrencens rampelys er væk igen? Denne artikel portrætterer SBT Instruments A/S, som vandt Venture Cup i 2013.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2019 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Af Anders Heebøll-Nielsen, Senior European Patent Attorney, AWA Denmark A/S

Jeg stødte første gang på SBT Instruments A/S (SBT) ved Venture Cup-finalen i 2013, hvor Gustav Skands, SBT’s direktør, gav en overbevisende præsentation af SBT’s teknologi. Præsentationen gjorde mig nysgerrig omkring teknologien. SBT’s oprindelige idé var, at man kunne integrere impedansmåling i et mikrofluidt system til at analysere drikkevand for indholdet af bakterier. Bakterieforureninger af drikkevand er et jævnligt tilbagevendende problem, og de gængse analysemetoder omfatter udpladning af prøver på et vækstmedie og opdyrkning af bakterierne over flere dage. Ingeniøren havde for eksempel 19. juni 2019 (https://ing.dk/artikel/etaarig-doed-62-indlagt-efter-norsk-vandforurening-226591) en beretning om en forurening i Norge, hvor et barn omkom og 62 blev indlagt.
Ved at udspænde en strøm gennem vand mellem to elektroder kan man påvise en partikel, for eksempel en bakterie, mellem de to elektroder, når strømmens impedans ændres. Impedansen kan derfor bruges til at måle bakterier i vandet. Ændringer i impedansen sker hurtigt, og monitorering af impedans tillader, at måleresultater opnås med det samme. Med løbende impedansbaseret overvågning af drikkevand, vil hændelser som den norske kunne undgås. Venture Cups jury og publikum blev også overbevist. SBT vandt Venture Cup.
SBT var siden med i den allerførste Danish Tech Challenge (DTC) i 2014. Når konkurrencerne slutter, daler fokus på holdene, selvom de kan have spændende teknologier, som er lige så interessante efter konkurrencen. I faktaboks 1 sammenfattes væsentlige hændelser for SBT, og denne artikel portrætterer Venture Cup-vinderen SBT.

Venture Cup og Danish Tech Challenge
Venture Cup er en konkurrence for opstartsvirksomheder med tilknytning til universiteter, og deltagerne er ofte helt friske fra universitetet; Gustav Skands blev ingeniør i 2014. I løbet af de seneste år er der kommet fortsat mere fokus på opstartsvirksomheder, særligt med forventning om, at der blandt nyuddannede kandidater findes stærke idéer, som kan skabe vækst og arbejdspladser.
Deltagerne i Venture Cup er “unge”, men der findes også konkurrencer for lidt mere etablerede virksomheder, og årets udgave af DTC indledtes mandag 12. august. DTC er en konkurrence, hvor 20 nøje udvalgte opstartsvirksomheder konkurrerer om en pris på 500.000 kroner. Venture Cup er ikke begrænset til, hvad deltagervirksomheder laver, men DTC er rettet mod virksomheder, som arbejder med “hardware”, altså fysiske produkter, der en dag kan laves på en fabrik og sælges. SBT’s apparat kom gennem nåleøjet som et lovende fremtidigt stykke hardware.

SBT’s patenterbare idé
SBT’s grundidé viste sig umiddelbart at være triviel. At vælge en bestemt teknologi og benytte den i en bestemt sammenhæng bringer sjældent noget overraskende. Opstartsvirksomheder er afhængige af investorer, og investorer er sjældent positive over for virksomheder, der ikke har beskyttet deres teknologi. SBT havde brug for en patentansøgning, selvom idéen syntes triviel og dermed ikke patenterbar.
Jeg talte med Gustav Skands om deres idéer, og diskussionen afslørede, at deres innovative tanke ikke var at benytte impedansmålingen i en mikrofluid kanal. Mikrofluide kanaler er oplagte at benytte med elektroder til impedansmåling, da disse elektroder skal placeres i få mikrometers afstand fra hinanden for at spotte en bakterie, så impedans synes netop anvendeligt i mikrofluid skala. Impedans bruges derfor i kommercielle flow-cytometre. Et flow-cytometer måler på små prøvestørrelser, og prøverne indeholder typisk mange celler i en kendt koncentration. Drikkevand indeholder normalt meget få bakterier, og store voluminer skal tjekkes, så kommercielle flow-cytometre er ikke egnede til analyse af drikkevand. SBT’s smarte påfund var at anbringe en bypass-kanal i systemet, på ”chippen”, der leder en mængde vand uden om kanalen med elektroderne, så elektroderne kun “ser” en brøkdel af vandet, og størstedelen af vandet ledes uden om kanalen med elektroderne. Derved skabte SBT det første mikrofluide impedansmålingsapparat til analyse af større voluminer af vand med en ukendt mængde bakterier.
SBT’s første patentansøgning blev indleveret 21. januar 2015, og patentet er nu udstedt i USA (US 10,048,190) og er undervejs til udstedelse i blandt andet Europa (som EP 3247998).
En skematisk illustration af SBT’s idé er vist i figur 1, hvor 15 viser en indløbskanal, som deles op i en bypass-kanal (12) og to målekanaler (11) med elektroder (14). Patentets hovedkrav beskriver størrelsesforholdet og vinklen mellem målekanalen og bypass-kanalen. Kravet er ikke begrænset til, at bakterien detekteres med impedans, og andre målemetoder er faktisk mulige.

SBT’s fokusområde udvides
Analyse af drikkevand for indhold af bakterier er et fængende område, da tidlig detektion af bakterier kan redde liv. Området er dog begrænset, og online-målinger af bakterier er mest relevant for vandværker, selvom private brønde også kan forurenes. Som deltager i Venture Cup hed SBT dengang SBT Aqua, men navnet syntes for snævert til en virksomhed, som gerne vil levere andet end analyse af drikkevand. I forbindelse med SBT’s udvidelse af deres fokusområde, skiftede de navn til det nuværende SBT Instruments og modtog støtte fra Markedsmodningsfonden til at anvende deres teknologi i et mindre apparat til analyse af enkeltprøver. I 2018 lancerede SBT BactoBox, hvor teknologien er integreret i et lille apparat, der kan måle bakterieindholdet i en væskeprøve. BactoBox er vist i figur 2.
En succesrig opstartsvirksomhed skal være på forkant med udviklingen, og Gustav Skands og SBT’s udviklere blev tidligt opmærksomme på risikoen for, at den meget lille målekanal i deres systems første generation kunne tilstoppes af bakterier. En ny generation af systemet blev søgt patenteret i SBT’s anden patentansøgning, hvor målekanalen er åben langs med bypass-kanalen, så der ingen hindringer findes, hvor bakterier ville kunne sætte sig i kanalerne. Det Europæiske Patentkontor (EPO) har allerede udtalt, at dette design sammen med impedansmåling er patenterbart. Principperne fra ansøgning 2 benyttes i BactoBox.
SBT har ikke bare vundet Venture Cup. De har også etableret en virksomhed, som udvikler patenterbare koncepter, lancerer hardware-produkter og skaffer nødvendige investeringer. SBT var en værdig vinder af Venture Cup!

Årets Danish Tech Challenge
I forsommeren blev de 20 deltagere til årets DTC udpeget blandt ansøgerne, og konkurrencen er nu i gang. DTC finder sted i FutureBox på DTU, som huser årets deltagere sammen med øvrige iværksættere, for eksempel DTC-deltagere fra de seneste år. I DTC gennemgår deltagerne et forløb, der styrker dem som iværksættere, så vi forhåbentlig vil høre mere om dem i tiden efter DTC. I november findes DTC’ semifinalister, og vinderen findes 11. december. Award-showet afholdes i starten af 2020, hvor vinderen offentliggøres.

21. juni 2013 SBT Aqua vinder Venture Cup
25. marts 2014 SBT Aqua ApS grundlægges
21. januar 2015 SBT’s første patentansøgning indleveres
29. januar 2015 Award-show for den første Danish Tech Challenge (2014). SBT er blandt de seks finalister
4. august 2017 SBT flytter fra DTU til nuværende adresse i Herlev
4. august 2017 SBT’s anden patentansøgning indleveres
2018 BactoBox lanceres
30. april 2018 SBT skifter navn til SBT Instruments ApS
14. august 2018 SBT’s første patent udstedes i USA
21. december 2018 SBT omdannes til aktieselskab (så navnet er SBT Instruments A/S)
August 2019 SBT er nu 12 folk på adressen

Venture Cup http://www.venturecup.dk
Danish Tech Challenge http://www.danishtechchallenge.dk
Futurebox http://www.futurebox.dk
SBT Instruments http://www.sbt-instruments.com
SBT’s første PCT-ansøgning WO 2016/116535
SBT’s anden PCT-ansøgning WO 2019/025613

Skrevet i: Lovgivning og patenter

Seneste nyt fra redaktionen

Grundstoffer med kant

Artikler fra Dansk KemiBranchenyt07. 10. 2026

Thomas Just Sørensen: Universets byggeklodser. 283 sider. Boganmeldelsen er bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Anmeldt af Søren Kiil, professor, DTU Kemiteknik Det periodiske system er kemiens

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik07. 10. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi07. 10. 2026

Tekstureret vegetabilsk protein bruges til at fremstille plantebaserede kødanaloger. pH og ionstyrke påvirker proteiners konformation og interaktion med vandmolekyler, så vi satte os for at undersøge, hvordan pH og ionstyrke påvirker rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein. Artiklen har

Hvad skal kalken bruges til?

Artikler fra Dansk Kemi07. 10. 2026

Fra en brønd på en jysk mark til borekerner i kælderen under Aarhus Universitet: 55 millioner år gammel vulkansk aske kan måske hjælpe med at gøre CO₂ til sten. Samtidig forsøger dansk industri at vende kalkens gamle kulstofkredsløb på hovedet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og

Biotin[6]uril – en makrocyklisk forbindelse, der vekselvirker med anioner

Artikler fra Dansk KemiOrganisk kemi07. 10. 2026

Ved at udnytte at reaktionen mellem formaldehyd og d-Biotin (et vitamin, og et naturligt forekommende N,N'-dialkylurinstof) er reversibel, kan oligomeriseringsreaktionen guides ved at tilsætte en templat. I dette bidrag forklarer jeg, hvordan dette er blevet udnyttet til at syntetisere makrocykler,

“I dybden med kemi” og “Klædt på til skriftlig kemi”

Artikler fra Dansk KemiBranchenyt07. 10. 2026

I dybden med kemi af Lone Brun Jakobsen og Klædt på til skriftlig kemi af Lone Brun Jakobsen m.fl. Begge udgivelser på Nucleus Forlag ApS, 2026, 1. udgave, 1. oplag. Boganmeldelsen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs

Fra sjældne ædelmetaller til jern og mangan: Jagten på bæredygtige fotoaktive materialer

Analytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi07. 10. 2026

Hvordan kan nogle af jordskorpens mest almindelige metaller omdanne lys til kemisk energi, og hvilke udfordringer skal løses, før de kan erstatte ruthenium og iridium i fremtidens lysdrevne teknologier? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Fra kvantekemi til AI: Nye værktøjer til overfladekemi

Artikler fra Dansk Kemi07. 10. 2026

Kvantekemi gav os evnen til at forstå kemiske processer på atomart niveau. AI gør det nu muligt at anvende denne forståelse på realistiske og komplekse systemer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik07. 10. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Ny erfaren institutdirektør på DTU Kemi

BranchenytTop06. 10. 2026

Professor Søren Kegnæs vil sætte fokus på blandt andet digitalisering, innovation og trivsel i sin nye rolle som institutdirektør på DTU Kemi. DTU har udpeget professor og nuværende viceinstitutdirektør Søren Kegnæs til ny institutdirektør på DTU Kemi med tiltrædelse 1. november 2026.Søren

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Mikrolab – Frisenette overtager aktiviteterne i MD Scientific

  • DENIOS ApS

    Vil du opvarme dine materialer effektivt?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Reduktion af energiomkostninger og forlængelse af vakuumpumpens levetid i fødevarepakning

  • Holm & Halby

    VidensDag’26 hos Holm & Halby

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Tilbud på GreenTips pipettespidser fra nerbe plus

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Forudkonfigurerede R&D-pakker fra Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions til forenklet opsætning af undersøgelser

  • DENIOS ApS

    Hvilke risici skal du være opmærksom på ved tekniske gasser?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    De 10 mest almindelige fejl ved brug af turbomolekylære vakuumpumper, og hvordan man undgår dem.

  • Holm & Halby

    Haier Biomedical går ind på markedet for rysteinkubatorer

  • Holm & Halby

    Ny generation af -86 °C frysere halverer næsten energiforbruget

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

  • Hvad skal kalken bruges til?

    07.10.2026

  • Biotin[6]uril – en makrocyklisk forbindelse, der vekselvirker med anioner

    07.10.2026

  • “I dybden med kemi” og “Klædt på til skriftlig kemi”

    07.10.2026

  • Fra sjældne ædelmetaller til jern og mangan: Jagten på bæredygtige fotoaktive materialer

    07.10.2026

  • Fra kvantekemi til AI: Nye værktøjer til overfladekemi

    07.10.2026

  • Fra elastik til batteri

    07.10.2026

  • Ny erfaren institutdirektør på DTU Kemi

    06.10.2026

  • 30 års overvågning viser, at antibiotikaresistens kan presses tilbage

    05.10.2026

  • Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

    29.09.2026

  • Gekkoen kan hele sit hjerte uden arvæv

    29.09.2026

  • Hydrogensulfid og biokul

    22.09.2026

  • Fremtidens cement er levende

    22.09.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}